Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
TEKNISK UGEBLAD.
14de april 1892
blot lokke dem og siden bore dem ud med håndkraft.
Desuden kunde sådanne bjælker jevnes og afskjaeres
efter snor.
Disse jernsorter inddeles nu i to kategorier,
nemlig: Det sveisbare støbte jern (les fers
fondus sondables), som kan anvendes som
hovedma-terial ved konstruktioner: broer, bygninger,
beholdere og gasometre.
Det sveisede støbte jern (les fers fondus
sondants), som især egner sig til nagler.
De støbte jern arter, stålarterne såvelsom de
såkaldte «fers misés» idet hele taget, inddeles i
klasser efter elasticitetsgrænse, fasthed mod brud
og den forlængelse, der opstår før bruddet.
Medens bjælker af «fer misé» i prøver af m.
0,ioo gav 32 kg. på langs og 6 pct., samt på
tværs 26 kg. og 3 pct., så gav støbt jern på
langs 24 kg. elasticitetsgrænse, 40-44 kg.
brud-fasthed og 25 pct. forlængning samt på tværs
henholdsvis 22 kg., 40-44 kg. og en forlængning
af 18 pct.
Dette forklarer, hvorfor man i de sidste år
anvender støbt jern såmeget til konstruktioner. Det
støbte jern har jo nemlig alle de fordele som bydes
af et stykke «fer misé» af finere kvalitet og kan
derfor nu anvendes med fuldkommen sikkerhed.
I eftermiddagsmødet fortsattes diskussionen om
de forskjellige synspunkter, hvorfra sagen måtte
betragtes efter resultaterne af de fremlagte
rapporter, især om naturen hos det stål, der skal anvendes
i konstruktioner. Diskussionen førtes væsentlig af
Lantrac, Considére og Eiffel.
Først i mødet den 14de september gjenoptoges
diskussionen, og da denne havde den afsluttende
karakter skal vi her gjengive den:
Præsident Eiffel; vicepræsidenter: Bélelubsky og Watson;
sekretærer: Auguste Moreau og Gr. Petit.
Præsidenten foreslog at anvende aftenen til diskussion
af tidligere fremholdte anskuelser om stålets anvendelse og
oplæste følgende af Considére affattede spørgsmål, som lagdes
til grund for diskussionen:
1. Kan man ved nuværende produktionsmetoder
kontinuerligt og regelmæssigt fremstille stål med 45, 50 og 55
kg.s fasthed?
2. Hvilke er de tilsvarende stålarters elasticitetsgrænse ?
3. Hvor store er de tilsvarende forlængelser under en
på-kjending lig elasticitetsgrænsen - på længder af 0,100
og 0,200 m ?
4. Hvilken sammenhæng er der endelig mellem
fabrikationen og den kemiske sammensætning på den ene side og
forholdet mellem elasticitetsgrænsen og fastheden på den
anden side ?
Præsidenten gav ordet til Considére til udredelse af
disse spørgsmål.
Considére. Vi har i nogle dage udvexJet mange
forskjellige meninger om disse spørgsmål, og jeg har
naturligvis taget mig de fremkomne erfaringer til indtægt; jeg
tror nu at se et område, hvor uenigheden kunde ophøre, og
vi alle kunde samles om visse hovedsager. Mange
konstruktører lægger en hovedvægt på, at en konstruktion skal være
let at udføre; de finder en stor fordel ved at kunne behandle
stål aldeles som man behandler jern og ønsker derfor at
kunne benytte det blødeste stål, der mest ligner jernet. Det
har aldrig faldt mig ind at ville forhindre brugen af blødt
stål; jeg går med på, at stål af 40-44 kg. fasthed, der ved
elastitetsgrænsen forlænges 28 pct., når længden er 200
mm, må kunne behandles som jern, ikke uden resiko, men
uden at denne bliver større, end den er for jern. Jeg
foreslår altså, at kongressen for at imødekomme de
konstruktører, som ønsker det, autoriserer anvendelsen af så blødt stål
på samme måde som jern. Endvidere synes alle at være
enige om, at man i visse tilfælde og i lange spænd bør kunne
anvende stål af større hårdhed, hvorfor kongressen bør udtale
sig om, hvilken minimumsfasthed man her må fordre.
Endelig er der et punkt, hvorom der synes at herske
uenighed; skal der spørges efter fastheden mod brud eller
efter elasticitetsgrænsen ? Eiffel bemærkede med rette, at
elastitetsgrænsen er langt vigtigere, fordi ved enhver
konstruktion faren begynder idet øieblik, da den begynder at give
efter; følgelig er elastitetsgrænsen metallernes vigtigste
mekaniske karakteristikon. Jeg holder med Eiffel i dette og
vil foreslå, at man således t. ex. for broer med lange spænd
normerer en elasticitetsgrænse af 30 kg. for det anvendte
stål. Og nu kan metallurgerne komme med sine oplysninger;
hvilken brudfasthed og hvilken brudforlængelse vil man finde
hos sådant stål?
Ordet blev givet til R é m a u r y, metallurg og
grubeingeniør, som af præsidenten var indbuden til kongressens
møde for at meddele nogle oplysninger om metallurgiske
spørgsmål og om støbejern og stål som konstruktionsmaterial
- i lighed med, hvad han netop havde gjort i kongressen
for minevæsen og metallurgi.
Rémaury. Da præsidenten har ønsket oplysninger af
en metallurg, skal jeg give endel praktiske meddelelser.
Jeg har leveret Eiffel en tabel, der synes mig at
besvare temmelig nøie de spørgsmål, som her har været fremme
- også det om 45 kg. fasthed og 30 kg. elastitetsgrænse;
tabellen er baseret på metal fra et spansk etablissement, hvor
en kollega af mig, Valton, og jeg har indført stålfabrikation
af et material, der indeholder yderst tungtsmeltelige stoffe,
så vi må bruge smeltedigler som f or piatina. Det gjælder
nemlig at behandle asturisk rujern, i hvilket der er 0,68 pct. fosfor.
Tabellen er undertegnet af en spansk søofficer, der
leverancen ; den konstaterer, at man ved at undersøge plader ’af
0,028 m tykkelse har fundet en midlere fasthed efter 5 prøver
af 45,37 kg. efter længderetningen og 44,95, når prøven
foretoges påtværs. Med hensyn til forlængelsen så var den
henholdsvis 30,26 og 29,05. Af dette metal er leveret over 3 000
tons til den spanske marine.
Mine herrer! De vil muligens spørge Dem selv, hvortil
dette ubrugelige forhold mellem brudfastheden og
forlængelsen skal tjene; vi har allerede før forgjæves søgt at forklare
dette. Imidlertid siger allerede ingeniør Deshayes, som skrev
artikelen om jern og stål til Wurst’s ordbog noget herom.
Han havde ved støberiet i Tamaris havt anledning til at
gjøre samme iagttagelse, som Eiffel i formiddag har gjort
opmærksom på, nemlig, at det er vigtigt at lægge mærke til
konstruktionen. I en brochure, som nu allerede er et par år
gammel, sagde han - en metallurg:
»Kontraktionen er en koefficient, som man endnu ikke
er bleven ret opmærksom på, men som vi ofte har havt
anledning til at se virkelig angiver det bedste mål for god
kvalitet!»
Dette blev altså skrevet i 1886. Han fortsætter med at
konstatere følgende:
«Af neutral masse (kromholdigt jern) får vi for den
samme fasthed større forlængelse’ end af basisk eller sur
Bessemer-masse. Vi kan ikke finde nogen forklaring herpå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
