Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 19.
TEKNISK UGEBLAD.
Apparatets vigtigste og mest karakteristiske
bestanddel er et såkaldt slutstykke, det er en skive
af kjedelplade, som må forefindes i flere størrelser,
der vælges efter den behandlede stammes tykkelse.
På skiven er anbragt en cirkelrund ståleg; i
midten af skiven findes et hul med skruegjænger.
Dette slutstykke befæstes til den netop afskårne
træstamme, idet ståleggen med hammerslag bankes
ind i stammens årringe, hvorpå man desuden fæster
med hager og et spændkors; nu indskrues et rør i
det midtre hul, og en kautschukslange forbindes
med røret og med en trykpumpe, hvorfra den
an-gjældende vædske nu drives ind gjennem stammen
indtil den kommer helt igjennem og render ud af
stammens tynde ende i sådan mængde og kvalitet,
som der forlanges. Processen er meget enkelt og
foregår lettest med nylig fældede trær, som kvistes
og sages op i de længder, som skal bruges.
Apparatet er portabelt, og der udfordres to
arbeidere til montering og imprægnering af en
træstamme.
Der har allerede i to år været foretaget
udstrakte imprægneringsarbeider med bøgetræ og
klor-zinkopløsning.
På ovennævnte udstilling kunde man også se
forskjelligartede trægjenstande, der var forarbejdet
af træ, der var imprægneret og farvet efter den
Pfister’ske metode. De der ønsker nærmere data,
kan henvende sig til patentets indehaver Pajanovic
& Comp. i Agram.
På samme udstilling kunde man se hule
tagfliser, patent Pfister, fabrikerede af patentets
indehavere Jakcin & Lampe i Agram; der såes også
forskjellige gjenstande, der var bedækkede med
disse spån.
Hulspånene har det tværsnit som nedenstående
tegning viser, er 45 cm. lange og anordnes som
tegningen viser.
Ovennævnte dækmaterial udsages med en
vanlig cirkelsag af 8 cm.s planker, idet man benytter
et passende underlag som figuren viser.
På flg. er a 6 cirkelsagens blad, e f cirkelsagens
bord, c underlaget der er af træ og P planken,
som man sager ind i afvexlende fra begge
bredsider ind mod midten.
Medens der til almindelige tagspån behøves
god spalteved, kan man til disse anvende hvad som,
helst; de pånagles diagonalt brister derfor ikke.
Nærmere underretning om disse ting meddeler også
ovennævnte indehavere af patentet.
Om stål som konstruktionsmateriale.
(Referat af diskussion i den internationale kongres for bygningskonstruktion under Pariserudstillingen 1889. Ved
C. W. Talen, officiel delegeret ved kongressen).
(Slutn.).
Præsidenten. Jeg tror ikke, der bør opstilles to
metaller. Hvis man skal behøve at bore hullerne i stål, får
man lade det stål fare; vi ved alle, at det må bankes,
lokkes, smedes mindst mulig og, at man må søge at benytte
stål således, som det kommer fra værkstedet uden videre
behandling. Hvis man anvender et metal, som endnu må
be-arbeides meget, er det bedre at benytte bedste sort jern. For
mit vedkommende er jeg da foraøiet med et jern af fasthed
39 ± 2 kg. p. mm2 og 26 eller 27 kg. elasticitetsgrænse. Med
disse tal er jeg tryg. Over 39,2 kg. svarer jeg ikke for noget,
thi her bevirkes fastheden af fosfor og anden indblanding, og
man kommer ind på ukjendte områder med mindre man har
fulgt hele fremstillingen. Af disse grunde vil jeg blot
opstille en sort stål, som da skal være udmærket stål; de
ringere stålarter bør man erstatte med godt jern.
Considére. Jeg holder på to stålarter: nogle værker
tilbyder blødt stål, andre hårdt stål, og disse til forskjellige
brug; det er derfor bedst at angive to stålarter uden netop
at bestemme, hvad de skal bruges til.
Præsidenten. Jeg gjentaget, jeg kan ikke
indse-nødvendigheden af at gjøre to slags stål; er det ikke simpr
lere, om man nu kommer ind på vanskelige områder at
indføre visse modifikationer i fremstillingen, såsom boring, i det
mindste i visse tilfælde, thi at bore alle huller er ikke
nødvendigt. Hvis man medgiver, at boring er nyttig, så er det
især ved sammenføining af de forskjellige dele, fordi naglerne
da indsættes på bygningsstedet, og da bliver de altid mindre
gode end de som på værkstedet indsættes med maskiner; men
jeg tror ikke man for den sags skyld bør opstille to kategorier.
Lånt r a c. Jeg er en ivrig tilhænger af det bløde stål,
men da jeg ikke mener, vi kan undvære det hårde, mener
jeg vi må opstille to metaller.
Et medlem. Man kan ikke sige der er to eller tre
slags stål, hvad der er rigtigere er, at man for hver
konstruktion ikke bygger over metallets elasticitetsgrænse; man må
altså aldrig påregne en fasthed større end den, der svarer til
det anvendte metals elasticitetsgrænse. Således antager jegv
at vi har et metal med 30 kg. elasticitetsgrænse; det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
