Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
TEKNISK UGEBLAD.
Sdie novbr. 1892
og almindelig puds. Man har også store
forventninger til det såkaldte magnesit, som synes at yde
et - foreløbig noget kostbart - ildsikkert
mate-rial istedenfor træ. Dette nye byggematerial
består af magnesitcement og sagmug og sælges i
pressede plader af l-1!/2 m2 størrelse og 12-20
mm.s tykkelse.
Hvorledes vægge af dette stof forholder sig,
når de udsættes for ild, har jeg selv ingen erfaring
for, heller ikke for vægge af rabitzmasse; dog skal
de hermed anstillede brandprøver være faldne
gunstigt ud. Bl. a. har rabitzvæggen fået en
udmærket anbefaling fra den almindelige tyske udstilling
for ulykkeforhindring i Berlin 1889. Opfinderne
af denne væg blev nemlig ved denne anledning
udmærket med tre præmier, der var stillet til
udstillingens disposition af de tre offentlige
brandforsik-ringsindretninger i Sachsen,’ for fremragende
præstationer på dette område. Under en ildebrand,
som opstod i krigskunstudstillingens maskinhal i
Kohl 1890, har ralbit z væggen (af jerntrådvæv med
gibsmørtelpuds) vist sig absolut Ildsikker. Ved den
Monier’ske metode med omhylling af jernkonstruk-
tioner med cement angives der også, at der opnåes
store fordele, idet den er ligeså ildssikker, samt
beskytter jernet mod rustdannelse, styrker jernets
bæreevne og sikrer en inderlig forbindelse mellem
jernet og mørtelbelægget. Man skal således have
ophedet disse til 1200° C. og derefter pludselig
af-kjølet dem uden at belægget er løsnet fra jernet.
Dette kan finde sin forklaring, idet begge disse
stoffe - cement og jern - udvider sig nogenlunde
lige meget under opvarmning. På grund af dette
fortrin har allerede Berlins bygningspoliti
udtrykkelig anerkjendt den Monier’ske byggemåde som
ildssikker. Hvad de gibsede vægge angår, kan disse
selv med de bedst mulige egenskaber selvfølgelig
ikke med hensyn til ildssikkerhed konkurrere med
ovennævnte konstruktioner, da de jo indeholder træ.
Deres underlegenhed er da også allerede offentlig
konstateret, idet Mtinchener Stadtbauamt under 14de
februar 1892 har erklæret de gibsede vægge
for at være ikke ildssikre og stillet dem
i klasse med almindelige rappede vægge.
(Forts.),
Tekniske nyheder.
Fortegnelse
over anmeldte større byggearbeider i Kristiania fra 17de Oktbr, til 31te Oktbr, 1892.
Anmelder.
Bygherre.
Arbeidssted.
Arbeidets art.
K. Rlvertz.
Ludvig Meyer.
Elisenbergveieu 32.
Våningshus.
Liljestrom.
Olsen.
Akersveien 23.
Udhus m. m.
Ole Ingvaldseii.
0. Ingvaldsen,
Grimstadgaden 24 A og B.
Udhuse.
Olaf Boye.
L. Pedersen.
Holbergsgade 10.
Våningshus in. m.
C. Konopka.
M. R. Kaffel.
Strandgaden 20.
Tilbygning.
0. Boye.
F. Gr. Gundersen.
Nordahl Bruns gade 18.
Bagbygning.
H. Wang.
Christine Bottolfseu.
Bentsegaden 22.
Våningshus.
Olaf Boye.
Olaf Boye.
Drammensveien 68 g.
Do.
E. Andersen.
E. Andersen.
Sørums gade 3.
Påbygning.
N. Gundersen.
N. Gundersen.
Grønlandsleret 46.
Våningshus.
M. Marthinsen.
Westye Egeberg & Co.
Tomtebryggen.
Kontorbygning.
Br.
Bog- og bladnyt
i Cammermeyer boghandel.
Classen, Alexander. Quantitative Analyse durch
Elektrolyse. Dritte Auflage. (Springer, Berlin).
’ XI + 212 s. 8vo. Ib. 4,40.
Eder, Joseph, Maria, Die photographiske Camera und
die Momentapparate. Mit 692 Holzschnitten und 3 Tafeln.
Ausfiihrlichas Handbuch der Photographie. 2 Aufl. 5 Heft.
(Knapp, Halle).
VIII -f 278-732 + VIII st. 8vo. 9,00.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
