Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 45.
TEKK1SKA SKOLÅN
i
STOCKHOLM,
UGEBLAD.
189
Indhold: Telegraf direktøren. - Lidt om sulfitcellulose.
-Dampkjedler, særlig i skibe. (Forts.). - Foreningsefterretninger. - Tek-
niske nyheder: Skib bygget for udenlandsk regning. - Personalia.
Telegrafdirektøren.
m telegrafdirektør er under 29de oktober
sidstleden konstitueret docent ved søkrigsskolen
_ på Horten J. S Rasmussen. Han er født
1850, realkandidat fra 1875 og siden 1879 docent
i matematik, fysik, kemi og anvendt
elektricitetslære ved søofficeresskolen. I 1888 studerede han
elektroteknik ved den tekniske høiskole i Berlin
og i 1891 var han medlem af
«Prttfungskommissio-nen» ved den elektriske udstilling i Frankfurt a/M.
Han er ordfører i Horten kommune og formand i
Hortens telefonforening. Han medbringer fra de
kredse, hvor han har virket og er kjendt,
anerkjendelse som en mere end almindelig dygtig og
energisk mand i praktisk og administrativ henseende
og når dertil kommer hans specielle fagkundskaber
i moderne elektroteknik, må vi lykønske med det
trufne valg, såmegetmere som regjeriugen ikke skal
have havt noget stort antal kandidater til posten.
Lidt om sulfitcellulose.
At fremstille cellulose af træ har allerede
været gjort for over 50 år siden ved at behandle træet
med stærke syrer eller baser (salpetersyre, saltsyre,
natronlud osv.), hvorved inkrusterne opløstes, og
trevlerne lagdes fri. Tilghmann i 1866 har
vistnok æren af at være den første, der anvendte
et salt, nemlig sur svovlsyrlig kalk, men først
professorerne Richard og Alexander
Mitscherlich i begyndelsen af syttiårene og senere
Ritter-K e 11 n er har bragt sulfitmetoden til at blive mere
end et laboratoriumsforsøg og lagt grundvolden til
en industri, der i de flest^ træproducerende lande i
de sidste år har udviklet sig i høi grad. Nogen
egentlig grundforskjel mellem Mitscherlich’s og
Ritter-Kellner’s metode er der ikke, begge koger
træet under tryk med en vandig opløsning af sur
svovlsyrlig kalk. Den første sulfitfabrik i Norge
blev bygget i begyndelsen af ottiarene, og for tiden
er der 11 fabriker, der arbeider i samme branche;
af disse exporterer de fleste produktet, medens fire
delvis eller helt forarbeider massen til papir.
Ex-porten viser for:
1886 1887 1888 1889 1890 1891
Tons 3129. 8120. 10898.17363.2116020815.
Da der til 1000 kg. tør sulfit medgår 7 å 8
m3 grantræ stablet i favne, forbrugtes altså i forrige
år ca. 165000 m3 træ til sulfitcellulose. (I denne
beregning er også taget hensyn til den cellulose,
der her i landet oparbeides til papir). Omregnet
vil ovennævnte kvantum træ repræsentere omkring
42 000 tylvter 24 fod, 8!/2 tomme midtmål. I direkte
arbeidsudgifter ved fabrikerne er i forrige år
udbetalt ca. 700000 kroner:
På grund af den stærke konkurrance både i
Norge og i udlandet har salgsprisen for sulfiten
været i stadig faldende, medens man således i
begyndelsen af ottiarene kunde opnå kr. 300 på 1000
kg. tør masse f.o.b., kan gjennemsnitsprisen for
forrige års export neppe sættes høiere end til 180
å 185 kr. pr. ton, således at det exporterede
kvantum skulde repræsentere en værdi af omkring 4
millioner kroner. Sverige har omtrent samme
produktion som Norge; massen leveres der for det
meste i våd tilstand, medens man her i landet tørrer
den største del. Tysklands produktion af
sulfit går op i ca. 140000 tons; heraf forbruges dog
størsteparten i landet selv nemlig omkring 95000
tons, medens ca. 45 000 tons kommer på det
udenlandske marked, og Tyskland konkurrerer altså der
med Skandinavien med et kvantum, der er så stort,
som Norges og Sveriges samlede export. De
stærkest sulfitforbrugende lande er England, Frankrig,
Belgien og Amerika.
Som rimelig kan være får Frankrig sin meste
sulfit fra Tyskland; således leverede dette land i
1891 ca. 12000 tons af hele det importerede
kvantum ca 22000 tons, altså over det halve, og da
Frankrig i den sidste tid mere og mere har
begyndt at fabrikere sin sulfit selv, er den tid
muligens ikke fjern, da det vil komme til at konkurrere
med os på de øvrige markeder; der tilbydes
allerede nu fransk sulfit i England. Trævirket til sin
sulfit får Frankrig og Belgien, der også har
begyndt at tilvirke denne sort masse, formentlig fra
Skandinavien, særlig har Norges export af
cellulose-kub tiltaget; medens der i 1888 kun udskibedes
29619 m3, viser statistiken tor 1890 allerede 83 873
m3, og iår er den vistnok oppe i det dobbelte; med
andre ord, der exporteres nu fra Norge
cellulose-kub til et kvantum sulfit så stort, som Norges hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
