Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 45.
TEKNISK UGEBLAD.
191
Som det fremgår af analyserne er indholdet af
faste stoffe meget forskjelligt.
I ferskt vand spiller kulsur kalk hovedrollen og
gjør vandet «hårdt». I salt vand har
klorforbindelserne og de svovlsure salte overvægten, medens
kulsur kalk spiller en så ringe rolle, at den ikke
engang anføres.
Men det forhold hvori saltene findes i vandet,
er et helt andet end det, hvori de indgår i den
deraf dannede kjedelsten, hvad følgende
gjennem-snitsanalyser af kjedelsten tydeligt viser:
Af flodvand.
Brakvand.
Af søvand.
Kulsur kalk ........... .......
75,85 pct.
43.65 pct.
0,97 pct.
Svovlsur «
3,68 «
34,78 c
85,53 c
Magnesiahydrat ....... . ....
2,56 «
4,34 ?
3,39 «
Klornatrium . . . ...
0,45 «
0,56 «
2,79 «
Silikater ....................................
7,66 c
7,52 c
1,10 «
Jern- og aluminoxyder ..................
2,96 «
3,44 c
0,32 «
Organiske stoffer ......... . ....
3,64 c
1,55 «
Spor.
Fugtighed ......................
3,20 «
4,16 c
5,9 <
100 pct.
100 pct.
100 pct.
Det kan egentlig siges, at
ferskvandskjedel-sten dannes udelukkende af kulsur kalk,
søvands-kjedelsten af svovlsur kalk, at brakvandskjedelsten
går en middelvei, er jo ret naturligt.
Som nævnt tidligere er det navnlig ved høiere
kj edeltryk, at faren og ulemperne ved kj
edelstens-dannelsen er tiltaget, og det er da særlig den
svovlsure kalk, kalksulfatet, som spiller en uheldig rolle.
Kalksulfat er let opløseligt; ved 30 ° O.
behøves ca. 400 dele vand, endnu ved 100° behøves
kun ca. 500 dele vand, stiger temperaturen og altså
kj edeltrykket, aftager opløseligheden, og ved ca.
140° eller 3,48 atm. tryk fældes det fuldstændigt.
Ligeledes vil det i en koncentreret saltopløsning
fældes selv ved lav temperatur, og er kalksulfat
begyndt at udskille sig, vedbliver det dermed, selv
efterat temperaturen er gået ned.
Den sten, der dannes af svovlsur kalk, er
meget hård og vanskelig at fjerne, og navnlig på rør
og vanskelige steder er den naturligvis meget
uheldig.
I opløsning findes det som gibs med 2 dele
krystalvand, det fældes derimod med l del vand,
og i berøring med de ophedede plader uddrives også
dette, og den dannede kjedelsten består derfor
hovedsagelig af anhydrid.
Kulsur kalk, kalkkarbonat, er næsten
uopløseligt i vand, idet der behøves ca. 60000 dele vand
til l del karbonat. Men indeholder vandet kulsyre,
dannes der dobbeltkulsur kalk, som Opløses og føres
med vandet; udsat for luften eller Ophedning ud-
skilles karbonatet igjen og fældes som et løst
pulver.
Indeholder vandet derfor kun kulsur kalk, vil
den ikke gjøre stor skade, idet den vil findes som
løst slam, men er der kun det mindste spor af
kalksulfat, kittes begge dele sammen til hård og fast
kjedelsten.
Under visse forhold synes det, som om
karbonatet kan fældes som arragonit, der er krystallinsk
og hård.
Sammen med kulsur magnesia danner kulsur
kalk et klæbrigt, fint slam, der navnlig i
forbindelse med olie virker uheldigt, isolerende.
Klorforbindelserne, klormagnium og klorkalium
skal undertiden kunne virke uheldigt, idet kloret
dissocieres og danner klorvandstof o: saltsyre.
Mg C12 + H20 = MgV + 2 HCl,
som angriber kjedlens jern:
Fe + 2HC12 = Fe C12 4- 2 H,
og jernets klorforbindelse dissocieres atter,
2Fe C12 + 5JGraO + 0 = 40ZJff+jPea (OH)6
og danner et jernhydrat.
Det er dog vistnok et forhold, som sjeldent
finder sted.
Klornatrium, der er opløseligt i 2,8 dele vand,
vil som regel ingen synderlig rolle spille uden ved
mangelfuld pasning.
Andre stoffer, som kan findes i kjedelstenen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
