Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
No. 2
- 2414. Forbedringer ved styremekanismer. Ingeniør Gennaro Azzeroni af Southwark, Surrey, England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NORSK PATENTBLAD.
BEKJENDTGJØRELSER FRA PATENTKOMMISSIONEN.
1892.
Kristiania, 19de mai 1892.
No. 2.
2414. Forbedringer ved styremekanismer. Ingeniør
Gennaro Azzeroni af Southwark, Surrey, England.
Fuldmægtig: Skibsmægler CG. Bruun af Kristiania.
Løber fra 4de juli 1891. Pl. no. 7.
Opfindelsen omhandler forbedringer ved
styremekanismer, og den går ud på:
1. En automatisk fastgjørelse eller fastlåsning af roret
i en hvilkensomhelst stilling enten under eller efter
omlægningen af det til styrbord eller bagbord.
2. At tilstede roret at give lidt efter for bølgeslag
og dønning.
3. At gjøre roret skikket til en gradvis absorbering
af et bølgeslags styrke, så at det praktisk talt
tilintetgjøres, og ror og styreapparat derved
beskyttes mod brud.
Opfindelsen kan anvendes ved ethvert
styreapparat, uden at dettes håndtering forandres derved.
De nævnte øiemed er ved opfindelsen opnåede ved
de på de medfølgende tegninger viste mekanismer.
Fig. 1 er et lodret snit efter linien A, B i fig. 2
af et apparat efter den heromhandlede
op-findelse, indrettet til at funktionere i et
vandret plan ved en almindelig rorpind.
<< 2 er en til fig. 1 svarende, vandret
projektion, men med den venstre halvdel af
over-dækket over apparatet borttaget,
<< 3 er en vandret projektion af kamskiven og
dens arme.
<< 4 er en sideprojektion af samme.
<< 5 er en vandret projektion af låseindretningen.
<< 6 er et vandret snit af et par vinger.
* 7 viser en ramme med dens Vingepar, seet
bagfra.
* 8 viser rammen for sig, seet bagfra.
<< 9 viser en vinge, seet fra siden.
<< 10 er en projektion forfra af et par vinger.
<< 11 er en projektion fra modsat side af den i fig. 10.
<< 12 er en delvis vist gjennemskåret plan af et
par vinger og rammen, i hvilken den føres.
<< 13 og 14 viser en modifikation af opfindelsen,
henholdsvis i lodret snit og seet fra oven.
<< 15 er en sideprojektion af en anden
modifikation, ved hvilken apparatet bringes til at
funktionere i en lodret plan ved et
almindeligt rathjul.
I fig. 1—12 er a toppen af rorstammen eller rorets
hoved. Dette når op fra en rorbrønd a1 i dækket a2
ligesom hidtil anvendt.
b er en fast, rund kasse, der er vist stående med
knægte på dækket over rorhovedet, hvilken stilling
vil være hensigtsmæssigst om end ikke nødvendig.
Kassens inderside eller indre omkreds, der er vist
lodret i fig. 1 og 2, er den virksomme del af kassen.
I fig. 1 er rorhovedet vist bråt afskåret tæt under
kaseen &, men det kan også nå op i denne og danne
den del, om hvilken kamskiven dreies.
b1 er kassens overdække. Dette har en passende
størrelse og form til at holde fugtighed ude fra
kassens indre. Det danner det første bevægelsesled i
apparatet, der udgjør det væsentlige i denne
opfin-delse. b2 er en hånd-rorpind. Den når radielt ud
fra overdækket, til hvilket den er befæstet på
passende made til dreining af det ved styringen.
Overdækket hviler på kassen med en ansats bs og dets
omdreiningstap &4 når ned gjennem kassens underside,
under hvilken den har en møtrik bb.
bG og b1 er to diametralt overfor hinanden anbragte
slidser. Gjennem disse må armene ud fra kamskiven,
der nu skal beskrives, men slidserne er noget længere
end armenes tykkelse, som det senere skal omtales.
bs og bd er to knaster på overdækkets underside.
Deres funktion skal senere angives.
c er en med to kamme forsynet ring, der danner
den omtalte kamskive. Denne kan dreies om en fast
axe, som dannes af en central knast eller et nav c\
der når op fra kassens bund. c2 og cå er de omtalte
to kamme. De vender begge til den samme side på
ringen, c4 og c5 er to lige lange arme. De ligger
i en linie gjennem kamskivens omdreiningsaxe og er
fast anbragt på kamskiven. Hver af armene ender
i en tap c6, ved hvilke tapper kamskiven forbindes
med åget, der nu skal omtales.
d er åget eller dobbeltgaflen, ved hvilken der er
tilveiebragt forbindelse mellem rorpinden d3 og
kamskiven c. Den ene gaffel d\ dv& ender er udborede
til leier for kamskiven c’s tapper cG. Man kan også
anvende enhver anden forbindelse mellem gaflen dl.}
dvü ender og armene c4, c5, da forbindelsen ikke be
høver at danne et led, men kan være stiv. Dog
foretrækkes det at gjøre den leddet, for at ågets
yderende kan løftes og sænkes efter behovet, f. ex.
for at den kan følge bevægelserne af rorpindens ende,,
som det senere skal beskrives fuldstændigere.
då er styreapparatets rorpind. Den dannes af en
arm, som når ud fra rorhovedet, til hvilket den er
fastgjort. Den strækker sig under åget <fs midte,
og dens ydre ende d* er bøiet iveiret op mellem
gaflen d2, d2^ ender. Mellem hver af disse og
ror-pindenden d4 er der indsat en fjær d5. Disse fjære
er vist dannede som skruefjære, men de kan også
være af en anden form. De er indsatte om en bolt
d6, der går gjennem passende huller i gaffelgrenene
og rorpindenden. Det er ved disse fjære, at det
andet og tredie øiemed for opfindelsen er opnåede. ’
Når rorhovedet står skråt, hældende bagud, som
vist i fig. 1, kan rorpinden då selvfølgelig ikke
bevæge sig i et vandret plan, men i et af to planer,
som begge hælde opad, men til modsat side fra
rorpindens vandrette eller midtskibsstilling. Et tra den
i
kl L/ i—1->-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
