Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2414. Forbedringer ved styremekanismer. Ingeniør Gennaro Azzeroni af Southwark, Surrey, England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lo
ftorskTatentblad 2. 1891
Tillæg til Teknisk Ügeblad 189å.
ene til den anden ende stivt åg er imidlertid kun
istand til to bevægelser, den ene i det vandrette plan
omkring hovedet b og den anden i det lodrette plan
omkring tapperne c6. Til tilstedelse af disse to
bevægelser (under en ret vinkel mod hinanden)
omdan-nede til en enkelt bevægelse, som går skråt under
den rigtige vinkel, så at gaflen d\ d2 kan følge med
rorpindenden d4, er der indsat et kugleled i åget i
nærheden af den nævnte gaffel é?2, d2. Dette led
tjener til at tilstede dreining af gaflen d2, d2 i enhver
retning i det lodrette plan, og når blot denne
funk-tionering kan foregå, kan man anvende enhver form
for forbindelsen. Den viste forbindelse består af en
stift d1, der når axialt frem fra åget og ind i et
hul, som er udboret pålangs gjennem bøsningen d8,
i hvilken den kan dreie sig frit.
Rorlåseapparatet, der i forening med kamskiven og
kassen er det væsentlige i opfindelsen, er vist i fig.
1 og 2 og i detail i fig. 5—12. Det består af
følgende dele: e er en løs ring, der kan dreie sig om
tappen &4 og hviler på en lidt over kamskiven c
hævet flade. I fig. 1 er denne flade vist dannet af
en antifriktionsring c7, som er nedlagt i en hulning
i kamskiven cs overside samt på toppen af
nav-knasten c1. Ringen e dreier sig om den samme axe
som overdækket b\ det vil sige omkring tappen &4,
der går gjennem en central udskjæring i ringen, e2
og e3 er et par arme, som når frem fra modsatte
sider af ringen e. Tilbehøret til den ene arm er
fuldstændig overensstemmende med den anden arms,
så at en beskrivelse af det ene sæt kommer til at
gjælde begge sæt. e4 er en ramme. Dennes øvre
og nedre rande er retvinklet ombøiede i den samme
retning, e5 er et mellemstykke, til hvilket begge de
ombøiede rande er fastgjorte. Mellemstykkernes
yder-sider samvirker med knaster bs og bd på overdækkets
underside. De sidstnævntes stilling er derfor afpasset
derefter. Yed et hængsel e11 og stiften e6, der er
parallel med kassen 6’s side, og er bråt afskåren ved
bunden af kassen, er rammen fasthængslet til armene
e2 og e3. Rammens høide er mindre end kassens
dybde, og ved en udvidelse på enden af
hængsels-bolten e6 eller ved en stoppestift e7, forhindres
rammen fra at synke ned på kassens bund. e8 er en
fra enden af armen nedgående stopper og danner
leiet, i hvilket rammen normalt holdes ved en
passende fjær e9, der er fastgjort ved e10 på armen.
På tegningerne er der her vist anvendt en V-dannet
bladfjær. Den ene af dennes arme virker udvendig
på enden af den tilsvarende af den løse ring e’s
arme og den anden griber ind i et øie exl på
rammen. Fjæren er da spændt. Indeni rammen kan
låsen forskydes. Denne består af to blade eller
vinger af ens størrelse e12 og e13. Disses yderkanter
er indrettede til at gribe tat på indersiden af kassen
b og den nærmeste kam på kamskiven c til
fastlås-ning af roret. Hvert blads inderkant er afrundet
for at lette bladets eller vingens bevægelse omkring
den lodrette axe, der er nærmest ved den betraçtede
kant, når roret skal frigjøres. Retningen af denne
bevægelse er tydelig angiveri ved streg- og
punkt-linierne i fig. 6 og 12. eu er et par fremspring på
bladenes bagside, e15 er et i bladene udarbeidet
kammer. I dette er anbragt en skruefjær e16, som
altid er spændt, og tjener til at holde bladene
allig-nerede, det vil sige i den i fig. 5, 6 og 12’viste
stilling, hvorved fremspringene virker mod hinanden
som stoppere. Det foretrækkes at lade låsen skråt
mod diameteren i ringen e, som vist i fig. 2. Fjæren
ei 6 formes som en skruefjær af den dobbelte grund,
at den da kan holde bladene allignerede og dens
ender kan følge bladenes bevægelser omkring deres
omdreiningsaxer. Bladene har ikke nogen egentlig
omdreiningsaxe, men deres sammenstødende, afrundede
kanter rulle på hinanden, så at de frit kan bevæge
sig radielt i enhversomhelst retning indeni rammen.
Låseapparatet ligger i kassen b med mellemstykkerne
e5 parallelt med kammene på kamskiven.
Funktioneringen af opfindelsen i den i fig. 1—12
viste konstruktion er som følger:
Enhver bevægelse af rorpinden ds overføres til
kammene c2 og c3, der tvinger de tilsvarende
låse-stykker e12 og erå udåd og derved kiler dem ind
mellem kammene og den overfor disse værende side
af kassen 6, så at roret altid er aflåset på begge
sider af kamskiven, undtagen når det dreies under
styringen. Begge låsestykkerne funktionerer på én
gang. Udøves der et slag på roret af en bølge eller
en dønning, optages slaget af fjærene, hvorved den
sønderbrydende kraft, der ellers sædvanlig kommer
til at gå på rorhovedet, formindskes i høi grad.
Da den del af apparatet, der findes indeni kassen &,
normalt er dobbelt aflåset, som nys forklaret, må der
selvfølgelig udløses eller frigjøres, forinden roret igjen
kan bevæges. Frigjørelsen sker på følgende made:
Når rorpinden b2 dreies til den ene eller til den
anden side, kommer en af knasterne bs og &9 på
overdækkets underside til at virke på det tilsvarende
mellemstykke e5, førend slidserne bQ og bv$ endevægge
kan komme i berøring med de tilsvarende arme c4, c5,
idet slidserne er længere end armenes bredde, for at
denne frigjørelse kan opnåes. Knastens tryk på det
tilsvarende mellemstykke bringer låsens to blade til
at rulle på hinanden, hvorved fastkilingen af dem
mellem kammen på kamskiven og den modstående
sideflade indeni kassen ophæves. Såsnart låsen er
bleven frigjort, griber slidserne bQ og bvs endeflader
fat på kamskivearmene c4 og cb og bevæger gjennem
dem rorpinden d*. Ved bevægelsen af roret bevæges
både kamskiven og låseindretningen, den første ved
slidserne bQ og bvs endevægge, der virker mod
kamskivearmene c4 og c5, og den sidste ved en af
knasterne bs eller bd efter omstændighederne, der virker
mod det tilsvarende mellemstykke e5. Såsnart
hånd-rorpinden b2 standser, fastlåses roret automatisk ved
fastkilingen af låsestykkerne på den beskrevne made.
Den i fig. 13 og 14 viste modifikation består i:
a. Kassens overdække er uvirksomt ved den første
bevægelse af apparatet, idet dets funktion udføres
af en særskilt skive.
b. Slidserne er udskårne i kamskivens arme istedetfor
io overdækkets underside.
c. Åget er leddet fast på overdækket istedetfor på
kamskivens arme.
d. Åget og rorpinden vender fremad istedetfor bagud.
Modifikationerne er som følger: • &10 er kassen
6’s overdække, bxl er en skive. Denne danner den
første bevægelsesdel i modifikationen og remplacerer
i denne henseende overdækket b1 i fig. 1—12.
Hånd-rorpinden b2 er følgelig fastgjort til den. Skiven
hviler på en på midtrøret f1 dannet ansats, hvilket
rør når op fra kassens bund.
b12 og bld er slidser i kamskiven c’s arme. Ved
dem overføres håndrorpinden bTs bevægelse til kam-’
skiven ved hjælp af knaster blb og b1Qy som fra
skiven b11 når ned i de pågjældende slidser. Disse er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
