Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 5 januar 1893 - Om bygningsloven - En licitationshistorie fra St. Petersburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
5te januar 1893
at have angrebet lovudkastet i den forstand som antydet af
hr. Steenberg; men tal. havde tænkt, at enkelte bestemmelser
kunde være heldigere i en anden form.
Arkitekt H. Nissen; Det havde langtfra været hans
mening at betegne det foreliggende lovudkasts
detaljbestem-melser som forkastelige - han havde udtrykkelig udtalt, at
han ikke havde havt anledning til at sætte sig ind i sagens
enkeltheder - og de fleste af herrerne var vel i samme
tilfælde; men hvad der i den nedsatte komites indstilling var
anført om lovens anvendelse i dens grundtræk syntes tal. at
være tilstrækkeligt til derpå at bygge en udtalelse om, at
loven i dens nuværende skikkelse ikke egnede sig til en
indgående gjennemgaaelse. Her var henvist til lovudkastets
§ 95. Bestemmelsen der om, at der gives
kommunebestyrel-serne adgang til at vedtage undtagelsesbestemmelser stod jo
egentlig i strid med lovens princip at skulle være en
fælles-lov; men ialfald var det det bedste at overlade ordningen af
disse forhold til de enkelte kommuners egen afgjørelse. I vort
udstrakte land gjorde det1 sig gjældende såmange
forskjelligartede økonomiske og klimatiske forhold, at det måtte være
ugjørligt at udarbeide en bygningslov, ens for det hele land.
Tal. var enig i tanken i veidirektør Krags forslag.
Formanden havde, forinden veidirektøren fremsatte sit
forslag, nedskrevet et forslag til resolution, der var noget
kortere. Forslaget lød således: "Komiteens indstilling
over-sendes arbejdsdepartementet, idet foreningerne slutter sig til
den af komiteen udtalte opfatning, at lovforslaget bør
undergives yderligere bearbeidelse - og i forbindelse dermed
spørgsmålet om ansættelse af bygningsinspektører."
Veidirektør Krag måtte stemme imod en udtalelse, der
angav sig at fremkomme fra foreningerne.
Ingeniør V a umund vilde fremholde, at den eneste billige
måde at bygge huse på. det var at bygge dem af træ, og den
byggemåde, som han her havde talt om, egnede sig særdeles
godt; det var en sag af ikke liden vigtighed for vort land,
at denne konstruktion benyttes, og derfor fandt tal. det
uheldigt, at en departementsudtalelse som den nævnte var
fremkommen, idet den uvilkårlig måtte give indtryk af, at
denne byggemåde var dårlig; - forhøielsen af
brandkontin-genten havde i og for sig mindre at betyde.
Efter nogen diskussion om berettigelsen af den af
veidirektør Krag hævdede opfatning med hensyn til mødets
kompetence oplæste formanden følgende ændrede forslag til
resolution:
I fællesmøde af "ingeniør- og arkitektforeningen" og
"polytekniske forening" besluttedes komiteens indstilling ledsaget
af et referat af diskussionen oversendt arbeidsdepartementet,
idet man slutter sig til den af komiteen udtalte opfatning,
at lovforslaget bør underkastes yderligere bearbeidelse -
samt i forbindelseadermed at tillige Spørgsmaalet om ansættelse
af offentlige bygningsinspektører bør tages under fornyet
behandling.
Veidirektør Krag tiltrådte denne redaktion.
Votering: Det af formanden fremsatte ændrede forslag
blev enstemmig bifaldt.
Mødet hævet.
En licltationshistorie fra St. Petersburg5.
Følgende uddrag af en officiel beretning fra
krigsministeren, der findes i "Novoje Vremja" antager vi vil have
almen interesse.
"I indeværende år blev det besluttet at lade gjøre efter
anbud 1000 ni-toms Fougasse-bornber. Til anbud bestemte
artilleristyrelsen sig at opfordre følgende fabriker: Putilof,
Aleksandrof; Den "franks-russiske" fabrik, "Metalfabriken,"
Nobel, Brjansk, Lilpop & Eau samt Løwenstein. Ved
bestemmelse i møde 4de juni foreslog man også at opfordre
Rudnitskijs fabrik, da denne før havde leveret stålprojektiler
betydelig billigere end de øviige fabriker. Licitationen blev
det bestemt at afholde, efter indbydelse, den 13de juni kl. l;
inden denne tid skulde anbudene indleveres i forseglet brev.
På den til licitationen fastsatte dag indleverede
repræsentanterne for alle de forskjellige fabriker med undtagelse af
Nobel forseglede anbud; da man så kaldte dem ind for at
være tilstede ved anbudenes åbning, henvendte repræsentanten
for fabrik en Brjansk sig til kommissionens formand med bøn
om, at det indgivne anbud måtte gives ham tilbage mod et
nyt. Det første nægtedes ham; men det ny anbud tog man
imod. fordi klokken, som formanden senere oplyste, endnu
manglede to minuttør på 1. Da formanden derpå henvendte
sig til repræsentanterne med det spørgsmål, om kanske nogen
endnu ønskede at komme med nogen erklæring, leverede
repræsentanterne for fabrikerne Putilof og Aleksandrof ny
bud. Ved pakkernes åbning viste det sig, at fabrikkerne
havde tilbudt følgende priser:
I først indleverede anbud:
pr. pud stål. for alle bomberne.
Metalfabriken.....Eub. 28.50 Eub. 168.150
Den franko-russ. fabr. . . " 28.25 " 166.575
Lilpop & Eau....." 28.11 " 159.950
Eudnitskij...... " 16.684/10 " 99.500
Aleksandrof......" 29.00 " 171.100
Putilof......." 27.75 " 163.725
Brjansk......." 27.75 " 163.725
I senere indleverede anbud:
Aleksandrof. . . , . . " 19.85 " 117.115
Putilof......." 17.20 " 101.480
Brjansk......." 14.55 " 85.795
Licitationsdomstolen omtalte ikke i sit forslag den
omstændighed, at anbudene var indleverede i to exemplarer;
saaledes heller ikke artilleiiets kredsstyrelse, hvorfor
Peters-burgs militærråd indgik med forestilling til armedepartenientet
om at bestemme sig for fabrik en Brjansks anbud.
Imidlertid indsendte Eudnitskij ansøgning om, at
leveringen af bomberne måtte overdrages ham, af den grund, at
ifølge de første . anbud, der var indleverede i rette tid, var
den laveste pris forlangt af ham, og 60.000 rubel billigere
end de andres tilbud; de derpå indleverede anbud, der var
givne udenfor tiden, da repræsentanterne alt var Indbudne
til brevenes åbning, burde ikke have betydning. Hertil føiede
Eudnitskij, at i 1889 havde han ved en bestilling af 24.000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
