Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 5 januar 1893 - Om bygningsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. i.
TEKNISK UGEBLAD.
omstændigheder forplantede naturligvis ilden sig med rivende
hurtighed. Det viste sig imidlertid senore, at papen ikke var
opbrændt, men hang igjen, medens stokkene under var
fortærede af ilden. En laftebygning vilde under de samme
forhold være nedbrændt til grunden. Tal. kunde da ikke
forstaa, hvorfor husehygninger af den omhandlede
konstruktion - hvor der i virkeligheden ikke fandtes hulrum -
skulde betale en høiere brandkontingent end en laftebygning,
hvor der vitterlig var hulrum, idet jo tømmerstokkerne var
runde. TaL havde selv bygget et lignende træhus, efter af
en flerhed af arkitekter og bygmestre at have fået den
besked, at den bedste konstruktion af træhuse var reisværk,
klædt med pap.
Veidirektør Krag ønskede gjerne at høre oplyst,
hvorledes fortiden Spørgsmaalet om bygningsinspektører stod.
Arkitekt Due: Komiteen var af den mening, at det
vilde lidet nytte at lade emanere en lov som den her
omhandlede, medmindre man havde bygningskyndige folk til at
påse lovens overholdelse; men det var på den anden side
aldeles klart, at det vilde støde på næsten uoverkommelige
vanskeligheder at finde dertil kvalificerede mænd i vore
småbyer og ladesteder. Tanken var derfor fra komiteens side
viselig den, at forsåvidt det var muligt, at spørgsmålet om
en ordning af bygningsvæsenets administration for det hele
land kunde bringes frem samtidig med denne lovs emanation,
så vilde derved loven være på langt bedre vei til at kunne
realiseres, end den var i sin nuværende skikkelse.
Spørgsmålet om bygningsinspektørinstitutionen var en gammel sag,
- det skrev sig helt fra 1849; da fremkom det første
forslag i denne retning fra direktionen for "Den norske
kunst-og tegneskole i Kristiania." Dette forslag gik ud paa. at
der til bygningsvæsenets administration udover landet -
væsentlig naturligvis betræifedde det offentliges interresser -
skulde oprettes en særlig administration. Porslaget passerede
gjennem »a»ge instanserfrem til departementerne, af hvilke
navnlig kirkedepartementet havde den største interesse i
offentlige bygninger - kirker, skoler osv. -, medens også
de øvrige departementer i større eller mindre udstrækning
havde sin interesse i sagen. Efter at alle vedkommende
administrative autoriteter udover landet var hørte, forelå
der i 1880 et forslag, gående ud på, at der skulde oprettes
et bygningsinspektorat i hvert stift, hvilket forslag blev
forelagt for den norske ingeniør- og arkitektforening, og der
undergivet behandling af en komite, som efter en række
møder og omhyggelige undersøgelser kom til det resultat, at
det nyttede lidet at oprette bygningsinspektorater, uår der
ikke var noget forum, for hvilket vedkommende inspektørers
rapporter om bygningsvæsenets tilstand i vort land kunde
forelægges: der måtte derfor først oprettes et direktoriat for
landets bygningsvæsen, onder hvilket direktoriat
bygningsinspektørerne skulde sortere. Departementet gik imidlertid
ikke ind på dette forslag, og i 1883-84 forelå der forslag
om oprettelse af bygningsinspektorater, et for det
norden-fjeldske, et for det vestenfjeldske og et for det søndenfjeldske
og Kristiania. Dette forslag resulterede imidlertid alene i
oprettelse af et eneste bygningsinspektorat, omfattende de
offentlige bygninger i Kristiania. Til at føre tilsyn med det
offentliges bygninger forøvrigt i vort land var der endnu
ikke ansat nogen af staten lønnet funktionær. Hvordan
tilstanden i henseende til de offentlige bygningers
vedligeholdelse var udover landet illustreredes træffende ved et
tilfælde, som tal. skulde nævne, og som slående viste, at man
her virkelig sparede paa skillingen og lod daleren gaa. Ved
en åbodsforretning i en af vore landsbygder blev der
pålagt den fratrædende embedsmand høieste åbod, kr. 1600,
på grund af bygningernes forfaldne tilstand, der
nødvendiggjorde større reparationsarbeidei. Disse kr. 1600 benyttedes
så efterhånden til drænering af jordene, og bragte derved
gårdens jordbrug op til en udmærket tilstand, - han havde
saledes sine gode rentepenge af de kr. 1600. Da nu denne
embedsmand efter 12-13 års forløb fraflyttede embedet, blev
ved den da afholdte åbodsforretning åboden fastsat til
kr. 400. Bygningerne havde altså været i den forfatning,
at deres vedligeholdelse krævede det høieste åbodsansvar;
men 12 år senere, og uden at der var lagt en skilling i
bygningens vedligeholdelse, var åboden gået ned til kr. 4001
Og et tilfælde som dette var ikke enestående. Tilstanden
udover landet med hensyn til de offentlige bygningers
vedligeholdelse var beklagelig og indeholdt tilstrækkelig
begrundelse for oprettelse af bygningsinspektorater; og komiteen
havde derfor, som nævnt, ment, at Spørgsmaalet om
oprettelse af en bygniugskyndig, teknisk administration om muligt
burde bringes i forbindelse med en ny bygningslovs emanation.
Ingeniør Steenberg var blevet noget forbauset overat
høre, at der skulde være såmeget at udsætte på lovenr
at den endog - som af hr. Nissen udtalt - burde sendes;
tilbage med protest! Lovforslaget forelå dog som en kgl.,
proposition, bygget på en omhyggelig forberedende
behandling. Og i lovudkastet § 95 hed det, at det skal være
ved-kommende kommunebestyrelse overladt at fatte
beslutning-om, hvorvidt og hvilke strækninger af en kjøbstads eller et
kdesteds grund skal være undtagne fra bygningslovgivningens
forskrifter, enten i det hele eller for en del.
Kommune-bestyrelserne kunde dog heller ikke forudsættes at bestå a£
så rent tankeløse folk? Efter talerens mening gav
lovudkastet et ganske brugbart grundlag for videere
bearbeidelse-derimod kunde det måske have sin nytte, at det blev taget
under fornyet overveielse af en komite, som ved sin
gjennemgåelse af udkastet kunde tage med de senere vundne
erfaringer. Tal. vilde henvise til vasdragsloven.
Vasdragsfor-holdene var så forskjellige og mangeartede i vort land, at
de kunde sidestilles omtrent med bygningsforholdene, og i
vasdragsloven var tvivlsomme tilfældes afgjørelse overladt til
skjøn. Også på ladestederne måtte det lade sig gjøre at få
en slags bygningsiiispektion; muligens kunde amtsingeniørerne*
i nogen grad benyttes til dette. Hr, Vaumunds kritik over dem
af ham nævnte departementsskrivelse forleden fandt taleren
noget ubillig; disse pene huse med de store hulrum så nokså,
ildsfarlige ud, - forøvrigt var man nok allerede begyndt at
forlade denne bygningsmåde igjen, idet man nu udfyldte;
mellemrummene med mursten.
Veidirektør Krag var ikke i sin almindelighed meget
for resolutioner; men han vilde nu som altid hævde, at en
foreningsudtalelse alene kan afgives af en generalforsamling.
Departementets skrivelse var i nærværende tilfælde også,
såvidt tal. havde opfattet, henvendt til foreningens bestyrelser
og ikke til foreningerne. Tal. vilde derfor fremsætte følgende
forslag til resolution: "Tilstedeværende medlemmer af
"ingeniør- og arkitekt-foreningen" og "polyteknisk forening"
anmoder fællesstyrelsen for foreningerne om at oversenda
den nedsatte komites udtalelser og referat af den stedfundne
diskussion til arbeidsdepartementet, med henstillen at tage
loven under fornyet behandling - og herunder atter at
behandle spørgsmålet om ansættelse af bygningsinspektører."
Formanden skulde i anledning af hr. Krags
bemærkning om, at skrivelserne var stillede til foreningernes
bestyrelser meddele, at meningen på forespørgsel var oplyst at
være den, at det var foreningernes udtalelse, der ønskedes,
og ikke bestyrelsernes.
Overretssagfører Johs. I. Bruun vilde reservere sig modi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
