Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 2. 12 januar 1893 - Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring, af M. - Installation af elektrisk lys, af C. W. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
TEKNISK UGEBLAD.
12 januar
men enhver vil glæde sig ved de årlig med års- j
beretningen Dølgende publikationer af vore inte- j
ressanteste mindesmærker i omhyggeligt udførte
lithografier med forklarende text. For
bygnings-teknikeren og håndverkeren er der i disse hefter
tilrettelagt et rigt materiale til stadium. Netop
i de sidste år har fremragende mænd lagt for j
dagen, hvad der kan frembringes ved studiet af
særlig vore gamle profanbygninger. Vi kjender
dem igjen disse kjernesunde konstruktioner og
forsiringen fra de gamle stuer udover
lands-bygden, når vi står foran de smukke bygninger
på Holmenkollen eller Frognersæteren, og lige
fra Villabygningen og til Karl Johans
butikind-redninger sees de gamle nationale former at øve
sin indflydelse. Foreningens årlige publikationer
er, når Professor Dietrichsons store verk om
stavkirkerne undtages, for tiden den eneste kilde
for studiet af denne kunstretning, der mere og
mere griber de brede lags sympati, og det må
derfor rent synes en velferdssag for fagmanden at
sætte sig grundigt ind deri. Det er ikke et lidet
materiel, foreningen i årenes løb har samlet, hvilket
bedst fremgår af den på sidste side indtagne
fortegnelse over dens pualikationer. For nyindtrædende
medlemmer vil disse være at erholde for kr. 2.00
pr. årgang, sålangt oplaget rækker. Og endnu
står der så overmåde meget igjen uopmålt og
ukjendt og det af de aller interessanteste
bygninger fra 16de og 17de århundrede. I forhold
til de i de senere år udkomne’ plancheværkers
righoldighed synes egentlig medlemskontingenten
alt for lav. Der vilde vel neppe ske eri eneste
udmeldelse, om den blev. forhøiet til kr. 5.00,
og for foreningen vilde det dog være en ikke
uvæsentlig gevinst. Herom foreligger imidlertid
endnu intet forslag. Men måske kunde denne
forhøielse af kontingenten af og til redde en af
vore gamle stuer.
Kirkerne er, så van vyrde og faldefærdige
de end står, dog forholdsvis vel stillede under
stiftsdirektionernes tilsyn og landsfolkets agtelse
for det gamle gudshus. Men profanbygningerne,
der for den sig udviklende egne norske
husbygningskunst er af endnu større betydning, de står
fuldstændig uden beskyttelse, ifald de ikke kan
nåes at foreningen, og vil ikke de som kan, være
med at hjælpe her, vil det snart lysne op i
rækkerne, og efterslægten vil rette bitre bebreidelser
mod os, der var for maglige til itide at redde,
hvad reddes kunde.
M.
Installation af elektrisk lys.
Hastværk er lastværk siger et gammelt ord,
som destoværre kun altfor ofte holder stik. Nu
er clet vel imidlertid så, at man heller end at
få «lastværk» d. e. utilfredsstillende arbeide, får
sløife hastværket. Vi er kommen til at anstille
disse betragtninger i anledning af det rastløse
arbeide, hvormed installation af elektrisk lys i
forbindelse med det nye elektricitetsværk foregår.
Det er nemlig ligefrem nedslående at se,
hvilken mangel på omhyggelighed og
hensyntagen til rummenes dekoration eller arkitektoniske
udstyr der er forekommet ved installationerne.
Isolatorer opslåes hvorsomhelst og tykke og tynde
isolerede tråde strækkes overalt og i alle
retninger, hvorved alene hensynet til ledningernes
længde og anlæggets billighed tillægges nogen
betydning. Strømbrydere og måleapparater
anbringes uden hensyn til udstyr eller uden at
dette er afpasset efter rummenes øvrige
dekoration eller stil, overalt på vægge og flader, ofte
hvor de er mest synlige og virker mindst
harmonisk ved sit blanke metal, brydende alt husligt
indtryk.
Installatørerne vil indvende, at det er
vanskeligt at sætte en ny lap på et gammelt
klædebon. Men vi svarer, at de samme mangler
findes i helt nye huse, hvor det elektriske lys
har været bestemt allerede ved husets bygning.
Videre vil de svare, at det er publikums
forlangende om den yderste prisbillighed, som
afstedkommer de uskjønne anlæg. Men heller
ikke dette holder stik. For det første er det
installatørernes pligt at gjøre de alvorligste
forestillinger for bygherren i denne henseende.
Dernæst tror vi, at der har været for stærkt kapløb
mellem installatørerne om at få arbeidet, og at
de derfor i sine planer og overslag har været
for tilbøielige til utidigt kniberi.
Ligeledes er vi bange for, at der har været
ofret for lidet på et indgående studium af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
