Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 19 januar 1893 - Offentlige arbeider og leverancer, af C. W. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Itø. S
TEKNISK UGEBLAD.
15
Indhold: Offentlige arbeider og leverancer. -~ Nogle
meddelelser om gasindustriens historie. - Den bedste
uddannelse for unge mænd. - Nedstyrtning af Niddabroen ved
Frankfurt a. M. - Om de temperaturer, som forekommer i
forskjellige fabrikovne. - Tekniske nyheder.
Offentlige arbeider og leverancer.
ler har som bekjendt været ført adskillige
klager over den måde, hvorpå det offentlige
hidtil har ladet sine arbeider bortsætte og forskaffe
sig leverancer til de forskjelligste Øiemed,
omend-skjønt "anbudsvæsenet" har været temmelig
almindelig gjennemført.
For de offentlige arbeiders vedkommende har
det især været spørgsmål, om de i det hele taget
skulde bortsættes efter anbud eller udføres direkte
af statens funktionærer i såkaldte småakkorder,
der har været diskutteret og vort blad har i denne
henseende ifjor udtalt sig udtømmende.
Med hensyn til leverancer har det derimod
væsentlig dreiet sig om, hvilke ’betingelser der burde
opstilles for leverancerne, idet der i almindelighed
ikke har hersket nogen væsentlig meningsforskjel
om, at anbudssystemet her burde befølges.
Nogen endelig afgjørelse om, hvilket system
bør vælges, vil sandsynligvis neppe kunne træffes
i en nær fremtid, idet det her er for mange
særlige interesser, som vil blive føleligt berørte.
Fra et nationaløkonomiskt standpunkt er heller
ingen afgjørelse her påtrængende nødvendig, idet
mangler og fordele ved det nuværende blandede
system kan antages på det nærmeste at ophæve
hinanden. Vi antager, at den almindelige
konkurrance vil medføre, at der ikke kan blive tale om
nogen utilbørlig udnytten af arbeiderne fra
entreprenørernes side mere end fra statens, når denne
selv skal være driftsherre. Samtidig tør det antages,
at de for staten nødvendige udgifter til kontrol
med entreprenørerne vil kunne afholdes af
besparelser i den mere økonomiske arbeidsdrift der kan
påregnes af disse, der har friere hænder i alle
retninger, end det her tillands nogensinde vil kunne
blive tale om at indrømme statens anlægsingeniører.
Såvel sociale som økonomiske differencer af nogen
væsentlig betydning tør derfor neppe påregnes
mellem det nuværende blandede system og et
eventuelt rent - enten kontrakter- eller
statsarbeids-driftssystem (regiesystem).
Vi anser det derfor også for berettiget, at der
ikke fra administrationens side sættes noget
nævneværdigt ind på, at drive gjennem nogen radikal
forandring i denne henseende, hvorom der som
bekjendt fra visse sider har været reist et
høi-lydt krav.
Derimod må det ansees som i høieste grad
påkrævet at få, en hensigtsmæssig og for alle
ad-ministrationsgrene muligst ensartet ordning af de
nu brugelige fremgangsmåder såvel for arbeiders
bortsætning som for leverancer til staten. Som det
vil erindres har Den polytekniske forening og Den
norske ingeniør- og arkitektforening i sin tid taget
sig af denne sag og efter meget arbeide fremlagt
et udkast til "almindelige regler for anbuds- og
kontraktørvæsen," hvilke hidtil såvidt vides har
været adskillig benyttede.
Der nedsattes imidlertid i 1892 en
departemental komite bestående af d’hrr. Oberstløitnant i
intendanturen K. Lorange (formand), ingeniør S. H.
Lundh, driftsbestyrer Chr. Mellbye, ingeniør G.
Stenberg og amtmand Rasch (sehretær), hvortil senere
kom som kontraktør kaptein O. W. Lund, for at
optage sagen i sit fulde omfang til behandling og
fra denne komite foreligger der nu et forslag.
Med hensyn til sagens omfang og dens store
betydning ikke alene for staten som den ene
kontraherende part men også for landets håndværk og
industri, må vi betegne komiteens arbeide som meget
vellykket og godt gjennemarbeidet, om der end kan
findes enkelte detaljbestemmelser, som vi kunde
ønsket anderledes, og som vi tror ved praksis vil
vise sig at tiltrænge modifikation. Sagen er
foranlediget optaget til diskussion i fællesmøder af
Den norske ingeniør- og arkitektforening og Den
polytekniske forening, hvor det første møde i denne
anledning afholdtes tirsdag d. 17de d. m. Da man
ikke nåede langt i de enkelte paragrafers
gjennemgåelse, vil nyt fællesmøde blive berammet og vi
må opfordre medlemmerne til at møde talrigt frem
for at sagen kan blive muligst alsidigt belyst.
Særlig må vi lægge de industridrivende og
kontraktørerne på hjerte ved denne leilighed nøie at
overveie sine interesser og fremholde dem, idet det
siden tør gå lang tid, indtil der atter gives dem
en så gunstig anledning til at få indflydelse på
formningen af disse bestemmelser, der dog har den
største rækkevidde ligeoverfor deres bedrifts
økonomi.
Udførligt referat af diskussionen vil senere blive
givet her i bladet. C. W. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
