Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 2 februar 1893 - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. Kent (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
2 februar 1898
billigere end de store elektriske centralstationer.
Prisen skal pr. 16 lys elektrisk glødelampe pr.
time ved mindre anlæg blive ca 2 øre, medens
det samme lys fra centralstationen koster 3,6 øre.
I dette tilfælde kan det elektriske lys i
prisbillighed konkurrere med gaslyset, når der anvendes
de simpleste gasbrændere. Den første modbør
fra elektricitetens side fik gasindustrien af disse
mindre anlæg. Således mistede vort gasværk af
denne grund for nogle år siden flere store
konsumenter oppe ved sagene. På 6 forskjellige
steder tabte gasværket således et forbrug af gas
til et beløb af omtrent 50000 kr. året. Hidop kunde
den elektriske centralstation ikke komme med sin
elektricitet, thi denne vilde blive altfor umanerlig
dyr ved at ledes en så lang vei.
Når man nu vil spørge, hvorledes
gasindustrien har modtaget petroleumens og
elektricitetens indflydelse, så bliver spørgsmålets besvarelse
den aller sidste tids gasindustrihistorie. For at
tilveiebringe klarhed vil jeg dele denne historie
i to dele, nemlig:
1) Gasprisernes indflydelse, og
2) Opfindelsernes indflydelse.
1) Vi ved jo alle, at gasindustrien har været
meget lønnende. Gasaktierne har været de bedste
på markedet, ja bedre end Norges banks aktier
før i tiden var. Man havde derfor meget god
råd til at nedsætte gasprisen, og dette har man
da også gjort på mangfoldige steder for at kunne
konkurrere med den billige petroleum, og for at
gasen kunde bruges til opvarmning og drivkraft.
På grund af prisnedsættelserne har derfor
gasforbruget i almindelighed tiltaget i en betydelig
grad. I gasindustriens moderland, England, har
man gaspriser, der er minimale, og dette er for
en stor del årsagen til den umådelige udbredelse,
som gasen har laet i England. Betingelserne for
fremstilling af billig gas er mangesteds i England
ikke bedre end ved kysterne af Nordsøen. Fragten
af kul til disse kyster er nemlig ikke meget
forskjellig fra omkostningerne ved at bringe kullene
fra minerne til gasværkerne i England. Derhos
har man flere steder den store fordel, at
arbeids-løniien er mindre end i England.
Vi ser altså at det ikke alene er dette land,
men også mange andre lande, blandt andet vort,
der kan holde en meget lav gaspris og dog tjene
udmærket på grund af den større omsætning.
Det må være klart, ja elementært klart, at
en lav gaspris er istand til at optage kampen
mod petroleum og den billige elektricitet fra
mindre anlæg. Billig og god gas er hovedsagen,
og det har man forstået i gasindustriens
moderland. Derfor er gasforbruget pr. individ af
befolkningen mangesteds i England betydelig større
end i alle andre lande, hvilket følgende tabel
vil vise:
Byens navn.
Årstal.
Gasforbruget til private og til lygterne. Tusinder af ma.
Indbygger, antal.
Tusinder
Gasforbruget pr. individ.
m3.
Goteborg .......
1889
2 467
ca 100
25
Kristiania .........
4 187
143
29
Do .......
1891
5 067
156
33
Stockholm ....
10 468
226
4-fi
Kjøbenhavn ......
1888
16 089
995
55
Do ........
1891
21 020
323
65
Berlin ........ . .
117 248
1 454
81
Bolton .....
1889
16 680
1^0
1 m
Nakskov ....
1884
575
^
115
Paris , .......
1889
275 800
2 390
115
Newcastle .........
38 465
300
128
Leeds .......
45 226
320
London .....
736 300
Po K non
147
Plymoth .......
13 475
91
i^m
Bristol . .........
35 083
229
153
Brighton .......
21 705
14.0
i^
Birmingham ......
98 666
ca 455
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
