Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 2 februar 1893 - Westinghouse-bremsen, af —X— - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. Kent (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 5.
TEKNISK UGEBLAD.
mod hjulet, samt at luftfoi bruget ved nød
bremsning ved den sidste var meget mindre.
Betænker man imidlertid, at man der kjører
passagertog med 70-80 km. hastighed pr. time,
så er det også klart, at der må stilles større
fordringer til bremsen.
Ved hnrtigtoget på Rørosbanen, hvor
Car-penter-bremsen anvendes, anser man, - så må
man tro iallefald -, den forhåndenværende
bremse-krafb så overflødig stor, at der tør indsættes lige
til 7 fiildlastede godsvogne uden bremse og
forringer således bremsekraften til omtr. det halve.
Da den hurtigvirkende Westinghouse-bremse
er meget kostbar, yderst kompliceret og kræver
et nøie tilsyn og vedligehold, antager jeg, at man
hos os i en uoverskuelig fremtid vil kunne nøie
sig med den meget enklere, billigere og nu godt
prøvede Carpenter-bremse.
Om man ikke burde forøge togets
bremse-kraft og lokomotivpersonalets sikkerhed i
behandling af bremsen ved at forbyde indsætning af
ubremsede vogne i passagertog udstyrede med
luftbremser er et andet spørgsmål, der fortjener
overveielse. - X -
Nogle meddelelser om gasindustriens historie.
(Ved ingeniør A. Kent.)
(Forts, fra no. 3).
Clegg anvendte også kondensatoren, i hvilket
apparat gasen fraskilles kondenserbare produkter,
og han brugte, som før omtalt, kalk, for at
udskille svovlvandstof og kulsyre af gasen. Vi ser
således, at gasindustrien i sine grundtræk allerede
var kommen igang ved Murdochs og Cleggs
opfindelser. Senere har man omkring året 1840
begyndt at anvende jernoxydhydrat for at befri
gasen for svovlvandstof, men forøvrigt er der i
det lange tidsrum ligetil begyndelsen af 70-årene
ikke forekommet nogen epokegjørende opfindelse.
Man byggede gasværker i mængdevis, og da
gasen var de øvrige belysningsmidler overlegen
både ’med hensyn til pris og behagelighed, og
især fordi gasindustrien allerede tidlig blev en
monopoliseret bedrift for de enkelte bydele eller
byer, fandt man snart ud, at de i gas værkerne
nedlagte kapitaler var vel anbragte penge, der
gav udmærkede renter. Gasindustrien er for det
meste grundlagt og drevet af aktieselskaber, der
for et vist antal år af kommunerne fik monopol
på at tilberede og sælge gas. Ved disse terminers
udløb havde kommunerne ret til at indløse
gasværkerne efter taxt, og dette har i mangfoldige
tilfælder fundet sted i løbet af de sidste 10 å 12 år.
Publikum indså mere og mere fordelen ved
at bruge gas istedetfor olie, der endnu var meget
høi i pris. Man kunde derfor holde høie
gaspriser, der f. ex. kulminerede hos os, da den var
oppe i ca 26 øre pr. m3, strax før kommunen
overtog gasværket. Som bekjendt er grundprisen
nu 15 øre pr. m3 for gas til belysning og 10 øre
for gas til andet brug. Gasen var ikke alene
olien overlegen i pris, men også i behagelighed
ved brugen. Efterhånden er der imidlertid skeet
forandring heri.
Exporten af petroleum fra Amerika
begyndte nemlig i 1859, og siden den tid har
prisen på denne belysningsvædske stadig sunket.
Nogen, variation har der været på grund af
toldpålæg - og - nedslag, men en gros prisen
med tillæg af told her hos os har dog fra 1871
til 1889 sunket fra kr. 0,45 til kr. 0,235 pr. kg.
I løbet af de to sidste år er prisen sunket til ca
kr. 0,13 pr. kg. på grund af, at petroleumstolden
er ophævet. Dersom man regner, at detaljpriseii
er lig 15 øre pr. kg., så vil 16 lys pr. time ved
almindelige Petroleumslamper koste omtrent 0,8 øre,,
og ved nyere mere fuldkomne lamper endnu mindre.
Selv med de bedste gasbrændere kan man neppe
med vor nuværende gaspris fremstille et så billigt
lys. Sådanna forhold giver gasingeniørerne noget
at tænke på, og man har da også i løbet af de
sidste 10 å 15 år gjort flere vigtige opfindelser
på gasindustriens område for at holde den billige
petroleum stangen. Hertil kommer i de aller
sidste år indførelsen af elektrisk lys.
Gasindustrien er som klemt mellem skjolde. På den
ene side petroleum med sin store billighed, men,
dog i brugen forbundet med større ubehagelighed
og ildsfarlighed end gas, og på den anden side
elektriciteten, der i flere tilfælde er behageligere
at bruge, medens den til gjengjæld er dyrere.
Med hensyn til prisen på elektrisk lys, så kan
denne stille sig meget forskjellig, idet et mindre
anlæg kan levere den elektriske strøm meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
