Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 9 februar 1893 - Carpenter- eller Westinghouse-bremse, af Y. - Støbestål til klokker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6.
Indhold: Carpentsr- eller Westinghouse-bremse. -
Støbes tål til klokker. - Kraftoverføring ved mangefas et
TEKNISK UGEBLAD.
strøm. - Nogle meddelelser om gasindustriens historie,
(slutning). - Foreningsefterretninger.
Carpenter- eller Westinghouse-bremse.
Ugebladet no. 5 er der indtaget en kort
meddelelse om Westinghouse-bremsen, hvori denne
fremstilles som meget kostbar, yderst kompliceret
og krævende et nøie tilsyn og vedligehold, og hvori
forfatteren konkluderer med, at man hos os i en
uoverskuelig fremtid vil kunne nøie sig med den
meget enklere, billigere og nu godt prøvede
Car-penter-bremse.
Da denne fremstilling giver en misvisende
karakteristik af de to bremsesystemer, må det være
tilladt at fremkomme med nogle berigtigende
modbemærkninger.
Carpenter-bremsen kan ikke retteligen betegnes
som en forenkling af Westinghouse-bremsen; den er
i enkelte retninger enklere, men i andre henseender
mere kompliceret end denne. Carpenter-bremsen
er heller ikke billigere, men snarere noget
kostbarere end Westinghouse-bremsen. En komplet
garnitur af sidstnævnte koster i England for et
lokomotiv kr. 800 å 900 og for en vogn kr. 270
å 300, og dette turde være noget mindre, end der
har været betalt hos os for Carpenter-bremsen.
At Westinghouse-bremsen ikke er vanskelig at
vedligeholde må sluttes deraf, at den har vundet
så stor udbredelse i andre lande. I Preusen, hvor
man allerede havde indført Carpenters bremse i stor
udstrækning, har man nu besluttet at gå over til
Westinghouses, uagtet denne systemforandring vil
medføre store udlæg«
Hovedfordelene ved Westinghouse-bremsen
sammenlignet med Carpenters er, at den kræver et
mindre kvantum komprimeret luft, og at den
bremser krattigere og hurtigere. Dette gjælder for
såvel korte som lange tog, men er mest
fremtrædende ved de sidstnævnte.
At man hos os skal lægge mindre vægt på
en hurtig bremsevirkning end i udlandet turde vel
være tvivlsomt. Vore baners stigningsforhold og
på enkelte strækninger utrygge beliggenhed synes
temmelig stærkt at tale for at indføre den bedste
og mest effektive bremse, som findes. Specielt
synes der at være grund hertil, når den bedste
bremse ikke er kostbarere end de øvrige.
Sagen er i hvert lald af sådan betydning, at
den fortjener den omhyggeligste overveielse og
drøftelse. Y.
Støbestål til klokker.
Bladet «Reichsboten» indeholder en artikel
betitlet: ^Bronze eller støbestål?" af musikdirektør
Kranse (dirigent ved flere kirkekor i Berlin);
artikelens indhold tnrde have interesse for vore læsere,
og vi gjengiver, hvad hr. Kranse skriver, efter at
have besøgt flere støberier for bronzeklokker
så-velsom det bekjendte støberi for støbeståls-klokker
i Bochum:
Det materiale, hvoraf klokker fremstilles, er
enten bronze eller støbestål. Bronze er en
legering af kobber og tin, hvis rigtige og
hensigtsmæssige blandingsforhold fra først af opdagedes
i Kina. De for sin gjennemtrængende klang også
hos os tilstrækkelig bekjendte tam-tam og
gonggong (man lægge mærke til, hvordan ordene
efterligner lyden) består i 100 dele masse af 78
dele kobber og 22 dele tin. Efter denne recept
vilde det være let at fremstille klokker af
fuldkommen ren klang, hvis - men det er netop
knuden - kobber og tin forekom fuldkommen
rent i handelen. Men nu foregår der som bekjendt
de værste forfalskninger, navnlig med tin. Dette
metal, der i sin renhed er hvidt, uforanderligt
og strækkeligt som sølv, er desværre på grund
af sin sjeldne forekomst også meget dyrt. Derfor
blir det tilsat med bly, hvorved det blir specifik
tyngre og under visse betingelser vanskeligere
smelteligt. Hvor forskjelligt også kobber kan
være, ved enhver, der blot som besøger engang
har seet en kobberhytte og det ved også enhver
husmor, idet hun kan dømme fra sine kjedler og
kar. Og naturligvis: jo ringere kobber og jo
blyhol-digere tin, desto slettere blir bronzens klang.
Billigt og slet. Man bør derfor ved afslutning af
kontrakter for klokkebestillinger betinge sig fuld
kontrol med metalblandingen, kun henvende sig
til klokkestøbere af utvilsom soliditet og ikke
vige tilbage for at lade blandingen analysere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
