Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 9 februar 1893 - Støbestål til klokker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
9 februar 1898
Heller lidt bryderi med klokkemetallet end ærgrelse
over den ophængte klokke!
Mindre betænkeligheder og omsorg er der
med det uhærdede støbestål. Dets tilberedelse
udelukker ligefrem forfalskning; (stålets egne
egenskaber og den omstændighed, at det
fremstilles i digler, betinger anvendelsen af
råmateri-alier af ganske bestemt kemisk sammensætning,
som ikke kan forfalskes ved tilsætning uden at
fremkalde forstyrrelser i hele fabrikationen).
Hvad der er bedst, bronze eller støbestål, er
der delte meninger om, da der virkelig fremstilles
mange rent klingende klokker af bronze. Imod
støbestålklokkerne indvendes af bronzens venner
og bronzestøberne selv:
1) Støbestål klinger uædelt, i det mindste
ikke så ædelt som bronze. 2) Når en bronze- j
klokke springer, kan den let repareres, medens j
støbestål ikke eller i allefald ikke uden store |
udgifter lader sig reparere. 3) Bronzeskår kan
atter anvendes, stålaffald aldrig.
Hvad den ædle klang angår, så har jeg med
min bedste vilje ikke kunnet opdage nogen
væsentlig forskjel. Det er muligt, at de ældre
støbe-stålsklokker (Bochumer Verein 1854 eller 1862,
udstillet i London) havde en hårdere klang end
de af bronce; men siden man begyndte med at
indlægge bronze i IdolMiammeren, der først var af
jern, således at nu bronze altså slår mod stål, er
denne hårdhed ikke mere tilstede, hvorimod
stålklokkens toner efter dette er bleven afgjort
kraftigere og fyldigere i klangen end bronzens.
Bronzeklokkerne springer ikke sjelden,
hvorimod til dato - altså efter 40 års forløb -
endnu ingen af 3 000 opsatte stålklokker er
sprunget. Derimod hændte det under branden i
1872 i Petersburgs tysk-reformerte kirke, at en
Bochumer klokke faldt fra tårnet ned i stengaden
uden at bli det mindste beskadiget. Kommer i
hertil den vigtige omstændighed, at stålklokken !
knn er halvt så dyr som bronzeklokken, så j
kan man kun bestemme sig for den første. (Ved j
de nuværende lave priser på kobber og tin koster j
en stålklokke 3/5 af. hvad en bronzeklokke
kommer på). Når jeg derfor efter samråd med pligt
og samvittighed udtaler mig til gunst for
støbe-stålsklokkerne, er det også af den grund, at
Bochumer Verein leverer klokker af enhver
forønsket tone. Denne fabrik har bl. a. et storartet
klokketårn, hvor omtrent 20 kirkeklokker findes
ophængt, de forskjellige etager i fuldt færdig
stand. Alle disse har jeg under et fire og tyve
timers besøg ved værket, seet, hørt og bestemt
deres tonehøide. Samme gang så jeg alle
ståldigler og otte klokkeformer i viksomhed, og jeg
er overbevist om, at værket nårsomhelst kan
effektuere hvilkensomhelst herhenhørende
bestilling. Intetsteds i verden findes noget
klokkestøberi af sådant omfang.
For den rigtige tone har man i Bochum i en
musikalsk ingeniør den bedste borgen. Skade
blot, at bestillerne oftest er aldeles uvidende
m. h. t. valg af klokkens toner og aldeles ikke
tager hensyn til bitonerne. Og det er umuligt
at vinde endog samklang eller fremkalde en smuk
harmoni uden at benytte også bitonerne.
Teoretisk havde jeg fuldstændig ret, da jeg f. ex. før
mit besøg i Bochum erklærede: Akkorden HDF
er at fraråde. Hvorledes kan en formindsket
treklang danne en god klokkeakkord? Sjelden
i mit liv blev jeg så hurtig belært som netop
ved klangen HDF i dette silfælde. Den forekom
mig nemlig langt smukkere end H D Fis (altså
Moll) og meget bedre end HDisFis eller CsEsG-es
altså Dur). Efter en kort forbløffelse fandt jeg
grunden: H havde overtonen D; klokken II
optog altså I’s overtone og forstærkede den.
Ligeledes hørtes strax i D tillige UP s F, og F
til-føiede endelig en mild As, således at der opstod
en formindsket septimakkord, hvis mildt festlige
karakter var ligefrem indtagende. Hvis H-klokkeii
som her har overtonen D. så er dens kombination
med Dis afgjort en f ell. Når hensyn tages til
dette, finder man, at de fleste bronzeklange i
Berlin er sammensat feilagtig, altså uden kritik.
Ved den nye kirke er Durtreklangen heldig
gjennemført, fordi den dybe A (nemlig den lille på
femte baslinie) har en E til overtone. Nylig
indløb til Bochum fra Berlin en bestilling på en
kvart-sextakkord C F A, som naturligvis måtte
tilbagevises. Grunden hertil ligger også i
musikteorien, idet nemlig kvart-sextakkorden væsentlig
bruges til at melde en afsluttende akkord, medens
den selv alene virker særkt foruroligende. Den
nyeste støbestålsklang i vor nærhed besidder den
nylig indviede Erløserkirche i Rummelsburg; den
har tonerne HDFis og er af vidunderlig velklang.
De nye invalidklokker til den keisérlige
Invalidstiftelse skal først udstilles i Chicago. Også
Emmaus-Gethsemane- og Himmelfarts-kirken skal
med det første få klokker fra Bochum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
