Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 9 februar 1893 - Kraftoverføring ved mangefaset strøm, af A. Reckenzaun - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. T. (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
TEKNISK UGEBLAD.
9 februar 1898
ligefrem beundringsværdige f. ex. i gruber. Forat
ikke lyset skal blaffe, når man sætter igang en
større motor i samme strømkreds er man, ved
enhver motor forsynet med vædskemodstand, som
benyttes ved strømmens ’brydning og slutning,
således at denne foregår suksessivt i løbet af
15-20 sekunder. En rapport fra Portland Cement
Works viser, at anlægget har arbeidet uden noget
uheld eller stansning og at konstruktionens detaljer
og almindelige sikkerhed intet lader tilbage at
ønske.
Nogle meddelelser om gasindustriens historie.
(Ved ingeniør A. Kent)
(Slutning).
2) Efterat vi således har seet, hvilken stor
indflydelse gasprisen har på gasindustriens
udvikling, vil jeg nu gå over til at omtale de sidste
årtiers opfindelser. Disse kan inddeles i
A) opfindelser ved selve gasfabrikationen og
B) opfindelser, der angår forbruget af gas til
oplysning, opvarmning og drivkraft.
A) Først vil jeg da omtale de forbedringer,
der er gjorte ved selve gasfabrikationen, og i
første linie må da omtales de storartede fremskridt,
der i de sidste 20 år er gjort med hensyn til
konstruktionen af retortovnene, idet man for disses
opvarmning har gået over fra almindelig ristefyring
til fyring efter regeneratorprincipet, der består
deri, at man først ved en luftstrøm overfører det
faste brændmateriale til gasform, den såkaldte
generatorgas, og derefter forbrænder denne ved
en anden luftstrøm. I ældre tider forbrugte man
på gas værkerne mellem 40 og 50 °/o af den
producerede coké. Ved indførelsen af
regeneratorovnene sank forbruget ved Kristiania gasværk til
ca. 24 °/o, og ved indførelse af trapperistovne til
ca. 18 °/o, idet vi i de sidste kan forbrænde al
den grus, som kan udharpes af den rå coke, der
kommer fra retortovnene.
For Kristiania gasværks vedkommende vil
man for hvert år se af nedenstående tabel, hvor
stort forbruget af salgbar coke har været i procent
af produktionen i årene fra 1880 til 1890:
" Ar.
Cokeforbruget i procent af produktionen.
1880
48,0
Kun ristovne i brug
1881
42,6
1882
36,6
De første Kegeneratorovne toges i brug.
1883
28,8
1884
24,4
1885
23,7
1886
19,6
De første trapperistovne toges i brug.
1887
18,8
1888
17,6
1889
17,4
1890
17,8
Når vi betænker, at coke er gasværkernes
næststørste indtægtspost, så kan vi forstå, hvilken
stor rolle disse forbedringer spiller i gasværkernes
økonomi. For året 1891 vil man således finde,
at indtægten ved forøget cokesalg for vort gas.
værk andrager til ca. 50000 kr. mere end, hvad
man havde fået, dersom kuns ristovne havde
været i brug.
Det er især Tyskerne, der har æren af at
være foregangsmænd på dette område. De første
pionerer var Brødrene Siemens, der i 1862
forsøgte sin regeneratorovn på et Londonergasværk.
Konstruktionen var dog ikke heldig, og især
virkede ovnens drift ikke kontinuerlig. Det var
først i midten af 70 årene, at
regeneratorprincipet fik nogen anvendelse på gasindustriens
område, idet flere tyske ingeniører, f. ex.: Liegel,
Kørting, Schilling og flere, konstruerede
brugbare regeneratorovne, der i løbet af de sidste
10-15 år har fået udstrakt anveudelse.
Trappe-ristildstederne, hvori man kan forbrænde den af
coken udharpede cokegrus virker også til at
forøge salget af coke i betydelig grad, hvilket
ovenstående tabel klart viser.
I forhold hertil har de andre forbedringer
på selve gasværkerne ingen større betydning.
Foruden gas og cokes får man nemlig som
biprodukter tjære og svovlsur ammoniak. De
indtægter man har af tjæren andrager hos os til
noget over 3 °/o af den samlede indtægt, medens
bruttoindtægten af fremstillingen af svovlsur
ammoniak kun andrager til 1,7 °/o af den samlede
indtægt. Når man fra den sidste procent fratrækker
det, som fabrikationen koster, så ser vi, at
hverken tjæren eller den svovlsure ammoniak har nogen
synderlig betydning på det økonomiske gebet.
På gasindustriens indre område er der
forøvrigt opfundet flere apparater, der imidlertid er
af underordnet betydning, og som jeg ikke af
vidtløftighedshensyn kan omtale nu. De sidste
10 å 20 års skarpe konkurance med
petroleumolien har naturligvis i mange detailspørgsmål
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
