Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 9 februar 1893 - Nogle meddelelser om gasindustriens historie, af A. T. (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NO. e.
TEKNISK UGEBLAD.
også anspændt gasingeniørernes opmærksomhed
på billigere driftsmetoder, men tiden tillader mig
ikke at indgå nærmere herpå.
I den sidste tid har man begyndt at
fremstille vandgas ved at lede damp over glødende
kul eller cokes. Når man opblander vandgasen
med lysgivende bestandsdele, f. ex. flygtige olier,
:så får man en lysgas, der gjør samme nytte, som
almindelig stenkulgas. Den indeholder dog større
mængder af den giftige kuloxyd, men dette har
ikke været noget tilhinder for, at man i Amerika
anvender vandgas i stor udstrækning. Den billige
olie dersteds bidrager vel ikke så lidet til den
.store udbredelse vandgasen har fået.
B) På gasindustriens ydre område er der
imidlertid også gjort storartede fremskridt i løbet
af de sidste 10-20 år.
Allerede Philipe Le Bon havde som en
skarpsindig og forudseende ingeniør forstået, at man
kunde fremstille ikke alene lys, men også varme
og drivkrift ved at overføre det faste
brændmateriale i gasform. Dette store geni, der var 100
år før sin tid, leder vor tanke hen på den
inddeling, som jeg med hensyn til gasindustriens
ydre side vil foretage. !
Gasens anvendelse er mangfoldig; men jeg j
tror dog, at man kan henføre den under tre j
hovedgrupper, nemlig:
a) Til belysning.
b) Til opvarmning og
c) Til drivkraft.
a) Nar Gasen skal bruges til oplysning i
konkurance. med petroleumolien og elektriciteten
er det klart, at det gjælder om at lade gasen
brænde med maximum af lysintensitet. I denne
henseende spiller brænderens konstruktion og
virkemåde en fremtrædende rolle. De første
brændere var de også nu almindelig brugte
snit-brændere.
Den efter opfinderen Argand opkaldte
argan-tiske brænder, der som før omtalt opfandtes for
100 år siden, konstrueredes for olielamper.
Prin-oippet med den indre luftstrøm har imidlertid
også fået anvendelse ved gasbrænderne, idet alle
såkaldte rundbrændere ere argantiske brændere.
I løbet af det sidste årti er der opstået en
syndflod af nye opfindelser på*: dette område.
Blandt de vigtigste er de, oprindelig af Siemens
og Wenham opfundne inverterede brændere, der
i høi grad forøgede gasens lyseffekt. De
inverterede brændere er regenerativbrændere, det vil sige,
;at luften, der forbruges til flammen, opvarmes af
de bortgående forbrændingsprodukrer. I den sidste
tid er de af Dr. Auer von Welsbaeli opfundne
gasglødelamper en storartet opfindelse, der går
ud på at overføre gasens store varmegivende
egenskab til lys. Glødelampen er en almindelig
bunsenbrænder, i hvis flamme en hætte af
Uforbrændelige stoffer gløder. Denne opdagelse er
endnu ny, men den har vistnok en stor fremtid
for sig. Lampen lyser storartet og udstråler ikke
meget varme. Dersom vi f. ex. sammenligner
en almindelig rundbrænder og en gasglødelampe
med elektrisk glødelys, og vi reducerer alt til
16 lys, så vil varmeudviklingen pr. time stille
sig således:
Rundbrænder for gas . . . 767 calorier.
Glødelampe " " ... 134 ,?
. Elektrisk glødelys .... 46 "
Vi ser heraf, at medens rundbrænderen
udvikler 17 gange mere varme end en elektrisk
glødelampe, så ndvikler gasglødelampen ikke mere
end det 3-dobbelte, hvilket ingen praktisk
betydning har selv for den mest varmeskye person.
Det svage punkt ved Auerlampen er, at
glødehætten er meget vanskelig at håndtere og let
går istykker. Da den samtidig er meget dyr,
medgår der ikke så få penge til glødehætterne.
Vi må dog erindre, at disse forhold ved
forbedringer vil kunne forandres, og det viser sig ved
foretagne experimenter, at man ved forsigtig
behandling kan udstrække glødehættens varighed
i høi grad, uden at lysstyrken på langt nær ikke
formindskes så meget, som tilfældet er med den
elektriske glødelampe. Det er vistnok kun et
tidsspørgsmål, når gasglødelyset kan fremstilles
med stor lysintensitet, og den vil da kunne
sammenlignes med det elektriske buelys. Dersom
vi tænker os, at gasglødelampen fik almindelig
anvendelse, vilde den have en betydelig
indflydelse på gasværkernes indre økonomi, idet man
da ikke behøvede at anvende de kostbare cannel
kul for at forhøie gasens lysstyrke.
Det sikre er, at gasglødelampen har fået en
storartet udbredelse i udlandet, og den vil
sikkerlig, da den er en forholdsvis ny opfindelse, ved
forbedringer få en stedse større anvendelse.
Når vi vil spørge om, hvorledes gasen ved
brugen stiller sig i økonomisk henseende i
forhold til de andre belysningsmidler, så vil dette
blive meget vidtløftig at besvare på grund af
den store mangfoldighed af forskjellige
konstruerede brændere, der for tiden findes. Når vi
imidlertid i få tal skulle angive forholdet, og
reducere priserne til 16 lys pr. time; så vil man
kunne opstille følgende tabel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
