- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 11te Årgang. 1893 /
48

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 16 februar 1893 - Prisen på belysningsmidlerne, af Georg Mejlænder - Elektriske heiser og elevatorer, af Chr. Wisbech

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TEKNISK UGEBLAD.

16 februar 189$

Som man ser, er de af K. beregnede tal ca. 100
- et hundrede - procent større end ovenstående
af mig fundne værdier, men da han ikke angiver
metoden, ad hvilken hans resultater er
fremkomne, så kan feilen måske forklares derved, at
det er gamle hætter fra 1885, som K. har
experi-menteret med. *

Så kommer vi til det lys, som gasingeniøren
hr. Kent i det historiske foredrag over sit fag
roser, roser det for sine udmerkede egenskaber

1 sanitær henseende og den større behagelighed,
som brugen af det medfører. Så længe kan man
altså tude den samme vise, at endog fisken
forsøger at efterabe sangfuglene.

Prisen for elektrisk lys opgiver K. til 2,0 og
3,6 øre pr. time henholdsvis fra mindre anlæg og
fra centralstationer. Det er meget mulig, at

2 øre pr. t. for 16 lys er rigtig fra små anlæg,
men derimod har Kent ved taxeringen af
glødelys fra centralstation intet hensyn taget til
lampeholdet og fuldstændig ignoreret, at 3,6 øre pr.
time kun gjælder strømforbruget pr. 16 nominelle
ikke 16 effektive normallys.

Ifølge den anseede tyske fagmand
Oechelhåu-sers undersøgelser, giver elektriske glødelamper
gjennemsnitlig i løbet af 800 timer 11,6 ikke 16
normallys. Den beregnede pris for 16 virkelige
lys bliver da inklusive lampehold 0,15 øre altså:

(3,6 -f 0,15)

1 fi

= 5,2 øre pr. time.

Jeg kommer således til det resultat, at
elektrisk glødelys fra centralstation er 44 - fire og
firti - procent dyrere end ingeniør Kent opgiver.
Sandeligen en gastekniker får udi disse materier
holde sig ret på benene, og når han forkynder
sit fags historie, da ske dette purt og rent uden
nogen besmykkelse.

Endelig, måske på grund af den feilagtig
høie pris, Kent finder for Auerlyset, skriver han
følgende side 44: «Det er således kun en
påstand, når det i den sidste tid fremhæves fra
flere steder, at det Auerske gasglødelys på grund
af sin prisbillighed har bevirket en stagnation
af det elektriske lys.» Denne udtalelse, hvilken
kollega stempler som «kun en p as tand» er min
under diskussionen i polyteknisk forening 10de
januar, hvor jeg også fremholdt Auerlampens
andre forskjellige egenskaber bl. a.
varmeudstrålingen, der på en afstand af en halv meter
frembragte en temperaturstigning af kun 1° å 2°,
medens andre brændere gav op til 10° stigning.
«Påstanden» støttede sig til de oplysninger
navnlig fra "Wien, som afvigte høst fremkom på
gas-fagmødet i Kiel, hvor jeg var tilstede, endvidere
på skriftlige meddelelser fra Kjøbenhavn og
endelig på mine egne erfaringer i Kristiania. De
herhen hørende dokumenter står til tjeneste. Dog
jeg føler ingen bråd i min kollegas ytring, thi
jeg skimter gjennem hans taxering af
belysnings-midlernes pris et arbeide for gasindustriens
fri-gjørelse fra det fiskale åg.

Elektriske heiser og elevatorer.

(Ved ingeniør Chr. Wisbech af firma Teknisk Bureau).

Efterat man i Kristiania har fået en elektrisk
centralstation, og som følge heraf elektriciteten
vil få større anvendelse som drivkraft for mindre
industrielle anlæg, etc., kunde det måske være
på sin plads at fremkomme med nogle
bemærkninger om elektriciteten anvendt som drivkraft
for heiseindretninger.

Man finder her hos os, som andre steder nu
fortiden mest anvendt hydrauliske heiser, hvor
maskinen enten, som i Kristiania er tilfældet,
står i direkte forbindelse med byens vandledning,
eller, hvad der i udlandet, hvor vandet er
kostbarere og ikke har så stort tryk, er mest anvendt,
i forbindelse med et pumpeværk med tilhørende
høireservoir eller trykvindkjedel og drevet af
gasmotor eller lignende.

Vi vil som et eksempel tage en
personelevator for 500 kg. løfteevne, 15 m. kj ørehøide og
med l m. kj ørehastighed i sekundet og for denne
udregne omtrentlig, hvad driften pr. dag eller
fart vilde koste under anvendelse af de 3 her
anførte driftsmåder.

1) Ved anvendelse af vand direkte fra byens
vandledning:

Antager man, at, som det på enkelte steder
i Kristiania er tilfældet, trykket i vandledningen
er 6 atm., så får man ved dobbelt udveksling en
cylinder af 7,5 m. længde og med en diameter af:

.rd2 2.500 ". .

– = Q-flF-fi °^ 256 cm2 og d GO 180 mm

- nytteeffekten er her sat til 65 °/o - og altså et
vandforbrug af GXD 192 liter pr. fart og efter en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1893/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free