Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 16 februar 1893 - Elektriske heiser og elevatorer, af Chr. Wisbech - Oprettelse af en teknisk elementærklasse i forbindelse med det nuværende dagkursus ved Krisiania maskinistskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
TEKNISK UGEBLAD.
16 februar 189&
den nemlig delvis som en strømufiviklende
maskine, idet rotationen fremkalder en
elektromotorisk modkraft, der stiger proportionalt med
om-dreiningstallet. Ved en bestemt hastighed vil
derved modspændingen netop ballancere med
spændingen i den ledning, hvorfra motoren er
bestemt til at drives, og ved end yderligere
forøget hastighed går motoren over til at sende
strøm tilbage i ledningen, hvortil udkræves et
mekanisk arbeide, der altså virker bremsende på
motoren. Herved opnåes også en besparelse i
strømforbruget.
Vi vil endnu som afslutning på disse
bemerkninger om elektriske heiser tilføie, at der i
udlandet stadig mer og mer anvendes elektrisk drift
for alle slags heiser og løfteindretninger, hvor
man tidligere såatsige udelukkende anvendte vand.
Som eksempel kan anføres de store nye elektriske
kaikraner, som nu blandt andet findes anvendt i
Hamburg.
Oprettelse af en teknisk elementærklasse i forbindelse med det nuværende
dagkursus ved Kristiania maskinistskoler.
Fra inspektøren for Kristiania maskinistskoler
blev der sidst høst for skolernes bestyrelse
afgivet en forestilling om oprettelse af en klasse
som i overskriften nævnt. Bestyrelsen sluttede
sig enstemmig til inspektørens forslag, idet den
bl. a. udtalte:
"At den anser en sådan elementær undervisning- for at
være af overordentlig betydning, ligesom den antager, at
efter de forholdsvis betydelige ofre, som i den sidste tid er
gjorte for at imødekomme kravet på en forbedret høiere
teknisk undervisning, vil man heller ikke undslå sig, når der nu
er spørgsmål om at indrette en letvindt og billig undervisning
for de tekniske arbeidere og underordnede bestillingsmænd."
Kristiania magistrat har ligeledes udtalt sig for
ønskeligheden af, at der oprettes en teknisk elementærklasse
som den heromhandlede, og i henhold hertil på budgettet
opført de fornødne midler til klassens oprettelse fra 1ste
november 1893 på betingelse af. at halvdelen af nettoudgifterne
ved klassens drift ydes som statsbidrag. Kommunens bidrag
bevilgedes.
Af inspektørens forestilling skal vi hidsætte:
"Ved til den ærede bestyrelse at oversende vedlagte
forslag til budgetter for Kristiania maskinistskoler for
budget-terminen 1893-94 og kalenderåret 1893 ledsaget af
bemærkninger skal jeg samtidig tillade mig at oplyse, at der til
optagelse i dagkurset i indeværende høst allerede har meldt
sig over 40 elever, og at der i den gjenværende tid indtil
undervisningens begyndelse den 1ste november vistnok vil
komme endnu flere Man vil under den stigende søgning
ikke vedblivende kunne hjælpe sig med de to paralelklasser,
som nu er bevilget for skolen, og når budgettet for
maskinistskolernes dagkursus også for kommmende år er foreslået
bevilget med samme beløb som for iår uden optagelse af
nogen ny klasse, er det fordi man af hensyn dels til arten
af søgningen til skolen og dels til andre forhold, soin man
nedenfor nærmere skal tillade sig at påpege, vil foreslå, at
den nye paralelklasse anlægges for en almindelig
elementærteknisk og ikke speciel maskinmæssig uddannelse. Da et
eventuelt statstilskud til udgifterne ved en sådan klasse i
tilfælde muligens ikke vil blive at opføre på
forsvarsdeparte-mentets budget, under hvilket landets maskinistskoler sortere,
men på arbeidsdepartementets. hvor den øvrige tekniske
unde-visning henhører, har man fundet det rigtigst at indlevere et
særskilt budgetforslag for den nye klasse. Jeg skal iøvrigt
i sagens anledning tillade mig at bemærke følgende:
Allerede i løbet af længere tid har der vist sig trang til’
en elementærteknisk undervisning for arbeidere, formænd og
andre i praktisk bedrift sysselsatte yngre mænd, der ikke
tilstræbe de ledende, men de mere underordnede stillinger
inden sine respektive fag. I de undervisningsanstalter,
hvorover der for tiden rådes her i landet, har der ikke været
nogen adgang for vedkommende til at få sit ønske i så
henseende opfyldt uden delvis ved i løbet af tre-fire viritere i
rad at besøge de tekniske aftenskoler. Landets nuværende
tre tekniske skoler i Kristiania, Trondhjem og Bergen bruger
4 (eller 3) hele år til at føre sine elever frem til det mål, de
have sat sig, - den høiere tekniske undervisning -, og disse
skolers optagelsesfordringer er derhos baserede på [-middelsko]-] {+middel-
sko]+} eeksam en eller dertil svarende kundskaber. Det er
imidlertid tydeligt, at der er et overmåde stort antal af unge
mænd, for hvis livsmål og økonomiske midler denne art af
undervisning ikke passer. Dels have disse folk ingen anden
fordannelse end folkeskolen og dels er det heller ikke deres
hensigt at aspirere til de stillinger i samfundet, hvortil vore
nuværende tekniske skoler uddanne. Der gives selvfølgelig
en mangfoldighed af praktikere som værksmestere, tegnere,
skibsbyggere, formænd og ekspeditører ved praktiske bedrifter
og forretninger og fabriker af alle slags, ikke at tale om de
mere intelligente og fremadstræbende af arbeiderne selv, for
hvem en billig og såvidt mulig kort, elementær og praktisk
anlagt teknisk undervisning vil være nødvendig eller af den
allerstørste interesse i deres gjerning.
I praksis viser mangelen på en sådan undervisning sig
også på mange måder. Man savner altfor hyppigt hos de
folk, som skulle beklæde de ovenfor nævte mellemstillinger
eller fungere som den tekniske gjernings underofficerer -
om jeg så må udtrykke mig - i høi grad en elementær,,
theoretisk fordannelse, hvilket gjør disse folk - trods deres
ofte udmærkede evner og anlæg - meget mindre brugbarer
end de ellers vilde være, til skade og bekostning for deir
hele bedrift. Og omvendt er det en såre almindelig udtalelse
at høre fra dem selv, at havde de kun havt anledning til at
lære nogen theori, så skulde de have klaret sin forretning
meget bedre. Temmelig indlysende er det jo også i sig selv,,
at den elemtære tekniske undervisning ligesåvel som den
høiere må have et sted, hvor den skjøttes, om det
praktiskebehov skal tilfredsstilles. Af elementære tekniske
undervisningsanstalter, hvor målet ved hjælp af dagundervisning kan?
nåes på kort tid, har landet - foruden de nyoprettede
maskinistskoler - for tiden kun Hortens tekniske skole, og
trods denne blot er anlagt for et enkelt teknisk fag - det
mekaniske - er dog søgningen til skolen så stærk, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
