Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 16 februar 1893 - Oprettelse af en teknisk elementærklasse i forbindelse med det nuværende dagkursus ved Krisiania maskinistskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7.
TEKNISK UGEBLAD.
for nogen tid siden i bladene såes, at dens pladse vare fuldt
optagne indtil udgangen af 1895* Som det er den ser ede
bestyrelse bekjendt, har man ved tidligere leilighed ingået til
kommunebestyrelsen med forestilling om indtagelse af elever,
der meldte sig til optagelse i maskinistskolerne uden at
besidde den i loven fastsatte praktiske mekaniske øvelse, når
der fandtes plads for dem, idet det viser sig, at dels ældre
mekanikere uden at tænke på at blive maskinister vilde
gjen-nemgå maskinistskolen for at erhverve sig teknisk kundskab,
og dels at folk ønsker sine unge sønner ind på disse skoler
for at få en foreløbig theoretisk, teknisk uddannelse, inden
de sæstes ind på værksteder eller i anden praktisk bedrift;
og flere af Kristiania maskinistskolers bedste elever har hørt
til den klasse. Også blandt de anmeldte til kommende skoleår
er der mange, navnlig yngre, som blot ønsker at tilegne sig
den theoretiske undervisning uden at tænke på at benytte sin
eksamen til ved den at erholde maskinistcertifikat. Alle tegn
tyder i det hele på,,at der ikke bør udsættes med på den
ene eller anden måde at realisere den plan, som af
kommissionen til drøftelse af det tekniske undervisningsvæsen i sin
tid blev fremsat om oprettelse af en elementærskole for de
tekniske mellemstillinger. Forholdene synes imidlertid at pege
lien på, at man, ialfald til en begyndelse, bør gå adskillig
ned fra, hvad der oprindelig var påtænkt for den tekniske
dag-elementærskole. Som bekjendt var der for denne
foreslået et toårigt dagkursus; men dels viste det sig, at folk,
der overhovedet havde råd til efter fuldendt skoledannelse at
gjennemgå en såvidt langvarig og kostbar teknisk
undervis-nig, tilstræbte de høiere og ikke de lavere tekniske stillinger,
og dels turde man som nævnt ialfald i den første tid kunne
hjælpe sig med en anderledes anlagt, kortere og betydelig
billigere indrettet undervisning. Det er ingen tvivl om, at
et dagkursus med en eksamen indrettet nogenlunde i
overensstemmelse med den tekniske aftenskoles nuværende 4 vintres
afgangs examen vil danne en særdeles hensigtsmæssig og
værdifuld undervisningsanstalt for det omhandlede mål. Og med
et 6-månedligt dagkursus vil man ved ihærdigt og
samvittighedsfuldt arbeide kunne række længere, end nu er tilfælde på
aftenskolen, hvor eleverne hele dagen er optagne på
værksteder eller lignende og ikke som i en dagsskole kunne
benytte sin eftermiddag til forberedelse og øvelse i, hvad der
om formiddagen er foredraget. Skulde forholdenes udvikling
senere gjøre det ønskeligt, vil der da intet være iveien for,
at man indretter sig således, som det sker andre steder med
tillægskursus den påfølgende vinter og lader eleverne
praktisere i mellemtiden.
I henhold til de ovenfor fremsatte betragtninger skal jeg
- iøvrigt efter forudgående konferance med den ærede
bestyrelses formand og med dens medlem hr. kontorchef
Fenger-Krog - tillade mig at foreslå, at den nye paralelklasse, som
søgningen til maskinistskolernes dagkursus ellers vil gjøre
nødvendig, oprettes som en almindelig teknisk
elementærklasse, beregnet på 6 måneders varighed og med ca. 6 timers
daglig undervisning. Fagene vil blive norsk, regning,
bogholderi, mathematik, mekanik med tilhørende emner, fysik og
kemi og tegning. Den nye klasse får da administration,
lokale og samlinger fælles med maskinistskolen, og for denne
skole selv vil den nye ksasses oprettelse alene medføre
fordele, idet man vil få anledning til bedre at sortere eleverne
ud i de enkelte afdelinger efter deres særlige
fremtidsbestemmelser, lærerpersonalet bliver under indtrædende
forfaldstil-fælde etc. mere fuldtalligt, samlingerne komplettere og
undervisningsanstalt i det hele kraftigere.
Da det vel ved denne almindelige tekniske
elementær-undervisning i endnu høiere grad end ved maskinistskolerne
vil blive søgt af elever udenfor Kristiania, vil antagelig
staten ikke undslå sig for at overtage det halve af udgifterne,
så meget mere som Kristiania tekniske aftenskoler, der
formentlig er de bedst udstyrede, er de eneste aftenskoler, som
ikke have statsbidrag."
I budgetforslaget for indeværende år udtaler
arbeids-departementet følgende:
Som i det foregående berørt, har spørgsmålet om en
hensigtsmæssig ordning af den herornhandlede undervisning
allerede i en årrække været undergivet drøftelse, uden at
man dog hidtil er kommen til et tilfredsstillende resultat.
Foruden de tekniske aftenskoler og offentlige tegneskoler, der
nu findes oprettede i de fleste byer med nogen betydeligere
industriel rørelse, men som kun delvis og i en ufuldstændig
grad kan byde, hvad der her kræves, har man alene den
tekniske skole på Horten og Skiensf j ordens skole til
uddannelse af mekaniske arbeidere. Den af kirkedepartementet i
sin tid nedsatte kommission til at tage under overveielse og
fremkomme med forslag om en ordning af landets samlede
tekniske undervisningsvæsen, anbefalede i sin i 1880 afgivne
indstilling, at der i det her omhandlede Øiemed ved siden af
aftenskolerne oprettedes 2-årige dagskoler med lave
optagel-sesfordringer og stærkt udpræget fagdeling. Antallet af disse
skoler foreslog kommissionen foreløbig bestemt til 2 eller 3,
med et årligt udgiftsbudget for hver skole af ca. kr. 47000.00,
hvoraf kr. 40 000,00 forudsattes dækket af stat og kommune,
med en halvdel af hver. Der har imidlertid været fremsat
tvivl om disse skolers hensigtsmæssighed; særlig har der
været fremholdt, at der kunde være grund til at søge oprettet
enklere og billigere skoler med mindre fagdeling og mere
beregnet på at tilfredsstille de enkelte byers og landsdeles
særlige behov. Af Storthingets budgetkomité er der i dens
indstilling af 1890 angående den for Storthinget samme år
fremsatte kongelige proposition om oprettelse af en teknisk
høiskole således udtalt, at antagelig vil de tekniske
aftenskoler, eftersom de udvikler sig og får tilknyttede dagkurser
eftersom trangen dertil viser sig, heldigst kunne fyldestgjøre
kravet på uddannelse for den her omhandlede klasse elever
(indst. s. XVII for 1890, side 14).
Det er, som det vil sees, nærmest den af
storthingsko-mitéen antydede vei, som her er foreslået befulgt. Udgifterne
er på grund at skolens tilknytning til de herværende
maskinistskoler - og derigjennem til de tekniske aftenskoler -
forholdsvis ubetydelige og udgjør kun ca. en tiendedel af, hvad
omkostningerne ved en enkelt af de ovennævnte to-årige
dagskoler vilde beløbe sig til. På den anden side er det ikke
tvivlsomt, at der er en stærk trang tilstede netop for
undervisningsanstalter, der som den her foreslåede, tilsigter at
meddele personer, der indtager eller eftertragter de tekniske
mellemstillinger (som formænd, værksmestere, håndværkere o. ].)
nogen theoretisk uddannelse; departementet skal i så
henseende henvise til, hvad der ovenfor er oplyst om søgning til
de hervænende maskinistskoler og Hortens tekniske skole,
idet man kun skal tilføie, at det som bekjendt også har vist
sig nødvendigt gjentagne gange at udvide Skiensf j orden s
skole for mekaniske arbeidere. Statsbidraget til denne, skole er
således efterhånden forøget fra kr. 3200,00 årlig til kr. 4000,00
(i 1890) og til kr. 5000,00 (i 1891).
Hvad angår den her foreslåede skoles plan, så ei denne,
som det vil sees, alene angivet i sine hovedtræk. Kursuset
er beregnet på 6 måneders varighed med 6 timers
daglig-undervisning i norsk, regning, bogholderi, mathematik,
mekanik med tilhørende emner, fysik, kemi og tegning.
Skolens udgifter er anslået til kr. 4750,00 årlig (heri
iutet medregnet til inventarium). Af dette beløb vil kr. 300,00
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
