Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 23 februar 1893 - Teknisk dagskole for arbeidere, af C. W. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ko. 8.
TEKNISK UGEBLAD.
indhold: Teknisk dagskole for arbeidere. –
Carpenter-eller Westirghoiise-bremse. - Nyt lager for jernbanebroer.-.
Spiritus af torv. - Nedstyrtning af en veibro i Serbien under
prøvebelastningen. - Tekniske nyheder. - Bog- og bladnyt.
Teknisk dagskole for arbeidere.
|i referede i vort forrige mimer et forslag fra
inspektøren for Kristiania maskinistskoler og
bestyreren af den tekniske aftenskole i Vaterland
om oprettelse af en teknisk elementærklasse i
forbindelse med det nuværende dagkursus ved
Kristiania maskinistskoler. Samtidig refererede
vi udtalelser fra skolernes kommunevalgt©
bestyrelse samt magistratens indstilling og meddelte,
at Kristiania kommune bestyrelse havde bevilget
det fornødne til klassens oprettelse under
forudsætning af, at staten vilde yde det sædvanlige
tilskud. Arbejdsdepartementet udtaler i sit
foredrag, at det ikke finder det tvivlsomt, at der er
en stærk trang tilstede netop for
undervisningsanstalter, der som den lier foreslåede, tilsigter at
meddele personer, der indtager eller eftertragter
de tekniske mellemstillinger (som formænd,
værks-mestere, håndværkere o. 1.) nogen teoretisk
uddannelse og henviser til søgningen til de
nuværende lavere tekniske læreanstalter.
Videre finder departementet, at det nærmest
er den af stortingskomiteen (i sin tid) antydede
vei, som her er foreslået befulgt og at udgifterne
på grund af den påtænkte forening med
maskinistskolerne er forholdsvis ubetydelige.
Efter alt dette skulde man antage, at
departementet måtte have fundet plads på budgettet
for de begjærede kr. 2000, Men trods sin
aner-kjendelse af gavnligheden og berettigelsen af en
skole med det heromhandlede formål vover ikke
departementet at anbefale samme til at nyde
stats-bidrag.
Man skulde antage, at betydningen for vor
industri og teknik af at have en intelligent med
kundskaber godt udrustet arbeiderstand nu var
så almindelig anerkjendt, at man blot behøvede
at pege på de midler, hvorved dette kunde
opnåes, forat myndighederne skulde være beredt
til at gjøre ethvert rimeligt oifer derfor; og
materielt talt vil vel heller ingen penge snarere
komme landet tilgode, end dem, der anvendes til
et sådant i sandhed produktivt Øiemed. Det er
udøverne og de mest direkte ledere såvel af de
offentlige arbeider som industrien, det er
opsynsmænd og formænd, montører, værksmestere pg
enhver fremadstræbende arbeider, man vil udruste
til med dygtighed og kundskaber at røgte sit
hverv og holde sin og bedriftens stilling i den
almindelige konkurrance. Fremdeles rent materielt
set, må det erindres, at vort land i økonomisk
henseende i stedse stigende grad er henvist til
at .blive et industriland, og at netop vore
konkurrenter i retning af arbeiderundervisning har
gjort og daglig gjør de største ofre og fremskridt.
Det aiierkjendes også almindeligt blandt vore
ledende industridrivende og håndværkere især her
i hovedstaden, at det, som allerede er opnået ved
de existerende tekniske aftenskoler, er meget
prisværdigt. Men det er dog en selvfølge, at de
mange, som ikke kan søge aftenskolerne, hvis
kursus varer i 3 d 4 år, vilde have samme nytte
af og har samme berettigede krav på adgang til
undervisning som sine heldigere stillede
kamerater. Dette gjælder altså især alle dem, der er
beskjæftiget udenfor de større byer, som har
aftenskoler. At trangen til undervtsning hos
sådanne udenbyes er ligeså stor om ikke større
fremgår bl. a. af den kjendsgjerning, at de
udenbys elevers antal ved den herværende
maskinistskole, efter hvad vi bringer i erfaring, for tiden
udgjør 24, medens der blot er 17 indenbyes.
Departementet synes på dette punkt ikke at
have gjort sig rigtig rede for den påtænkte
undervisnings art, idet det bL-a. udtaler, at en af dets
grunde for ikke at anbefale forslaget er den, at
det frygter for yderligere at forøge antallet af
forskjelligartede tekniske skoler og undervisningstrin.
Men den foreslåede skole skal jo dog kun
meddele den samme undervisning som aftenskolerne
med samme hensyntagen til de enkelte elevers
særlige fag; forskjellen rigger kun deri, at man
giver adgang til ved en koncentreret
undervisning og forceret hjemmearbeide at opnå det samme
resultat for eleverne i 6 måneder, som iiu
møi-sommeligen opnåes i løbet af tre å fire år med
de mange chancer til afbrydelse og forstyrrelse,
som altid findes i et sådant længere tidsrum. Det
er altså intet nyt undervisningstrin, som agtes
oprettet, men kun en udvidet adgang til at nyde
godt af de nuværende. Nogen vanskeliggjørelse
af en fremtidig ordning kan der derfor her ikke
blive tale om, idet intet foregribes. Derimod kan
det måske medføre, at kravet på forøgelse af de
lavere tekniske undervisningstrin herved kan blive
noget afdæmpet og ikke påtrænge sig med sådan
styrke som nu.
Når videre departementet finder en grund til
ikke at anbefale forslaget i mulige konsekvenser
af en sådan bevilgning, idet formentlig kravet
på lignende dagskoler vil blive reist fra flere af
landets byer, så skulde man dog tro, at
departementet hellere skulde have hilst sådanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
