- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 11te Årgang. 1893 /
56

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 23 februar 1893 - Teknisk dagskole for arbeidere, af C. W. T. - Carpenter- eller Westinghouse-bremse, af X.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TEKNISK UGEBLAD.

23 februar 1893

konsekvenser med glæde, således som det også
blev fremholdt af flere talere under sagens
behandling i Kristiania kommunes repræsentantskab.
At sansen for og ofrene til meddelelse af
arbeiderund er visning er voxende udover landet er
sikkert, og at myndighederne bør gjøre alt muligt
for at fremme dette, burde være selvsagt. Vi
nærer det håb, at den bevilgende myndighed,

efter det standpunkt, den hidtil har indtaget
ligeoverfor udgifter til arbejderundervisning, i dette
tilfælde med villighed vil yde det forlangte bidrag,
om forslag derom blir optaget i stortinget. Det
må erindres, at det her gjælder en landssag og
ikke en kommunal bysag. Søgningen til skolen
fra landdistrikterne og småbyerne vil blive
overveiende, C. W. T.

Carpenter- eller Westinghouse-bremse.

At min meddelelse om Westinghouse-bremsen
skulde foranledige noget svar fra antagelig
sagkyndigt hold, havde jeg ikke^, ventet, da jeg stod
i den formening kun at have fremført enkelte
faktiske og uomstødelige momenter for
bedømmelsen af de to bremsesystemer.

Jeg havde ikke tænkt at komme op i en
diskussion om dette spørgsmål, men da hr. Y’s
hele opsats og specielt hans slutningsbemærkning
er af den art, at alle udenforstående her atter
må få et exempel på «norsk jernbanestel», vil
jeg optage diskussionen og punkt for punkt søge
at imødegå hr. Y’s, efter min mening, mange og
store feiltagelse!*.

Jeg vil forudskikke den bemærkning, at med
Westinghouse-bremsen, når intet andet er nævnt,
kun menes den hurtigvirkende, der er indført ved
de preusiske statsbaner.

Hr. Y. skriver:

«Carpenter-bremsen kan ikke retteligen
betegnes som en forenkling af
Westinghouse-bremsen; den er i enkelte retninger enklere, men i
andre henseender mere kompliceret end denne.»
Dette er en udtalelse, som jeg tror, hr* Y.
er alene om!

Lokomotivets udstyr med pumpe, reservoir
og førerventil etc. er temmelig nær det samme
ved begge systemer. W-bremsens mere
komplicerede førerventil vil opveies af, at C-bremsens
trykreduktionsventil mangler.

Men det er vognens udstyr, der spiller den
største rolle, og det består ved C-bremsen af en
enkelt støbejerns cylinder med stempel,
stempelstang og fjeder. Til pakning anvendes to
lædermanchetter. Alt kun de nødvendigste organer for
enhver automatisk luftbremse, og en så jenkel og
solid konstruktion,at enhver arbeider med lidt
kjendskab til bremsens virkemåde vil kunne tilse den.
W-bremsen derimod har, foruden en cylinder
med tilhørende stempel, fjeder etc., også for hver
vogn et reservoir af ca. 30 liters indhold samt
en funktions ventil. Denne sidste er det nærmest,
som i mine øine karaktiserer W-bremsen som et
yderst kompliceret apparat, og heri tror jeg, alle
vil være enig med mig, når jeg nævner, at den

består af ikke mindre end 6 særskilte stempler
og ventiler, hvoraf de 3 skal træde i virksomhed
ved en trykreduktion i hovedledningen af, tager
jeg ikke feil, y 2 atmosfære, og samtlige 6 ved
l å lx/2 atmf. trykfald. Kommer så hertil de
nødvendige kanaler, fjedre, pakninger, støvfanger
og foringer etc., antager funktion s ventilen for mig
iallefald karaktesen af kompliceret.

C-bremsen indførtes også i sin tid ved de
preusiske statsbaner netop af den grund, at den
ligeovorfor den almindelige (ikke hurtigvirkende)
W-bremse havde den store fordel at være enkel
og sikker. Man afstod altså fra den større
hurtigvirkning, som W- bremten bød, mod at erholde
en simpel konstruktirn.

Vil hr. Y. fremdeles påstå, at C-bremsen i
enkelte henseender er mere kompliceret end den
nuværende hurtigvirkende W-bremse til og med,
må han enten erklære det resultat, de preusiske
statsbaner dengang kom til, for feilagtigt, eller
anse den hurtigvirkende funktion s ventil for enklere
end den almindelige. Begge dele lige umuligt!

Endvidere siges:

«C-bremsen er heller ikke billigere, men
snarere noget kostbarere end W-bremsen,» hvorpå
der anføres enkelte priser for «et komplet
garni-tur» af W-bremsen.

Da der ikke nærmere er specifiseret, hvad
der er indbefattet i «et komplet garnitur,» er det
mig vanskeligt med tal nu at modbevise hr. Y.
800 å 900 kr. for et lokomotivudstyr tilsvarer
imidlertid noget nær, hvad der her har været
betalt for et do. C-udstyr uden rørledninger og
koblingsslanger, hvilket også er rimeligt, da det er
temmelig nær de samme dele. Efter dette skulde
man kanske kunne slutte, at de 270 å 300 kr. lor et
W-vognudstyr kun skulde indbefatte cylinder,
recer-voir og funktionsventil. Denne pris høres også
rimelig i forhold til en C-cylinder, der koster ca. 180 kr.
Jeg kjender ingen pris på W-bremsen; men
skulde jeg anslå en sum, så vilde jeg som følge
af de mange ventiler og stempler etc., sætte et
vognudstyr med W-bremsen til ca* 100 kr. mere
pr. vogn end C-bremsen. Dette svarer jo også
ganske godt med det ovenfor anførte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1893/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free