Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 9. 2 marts 1893 - Carpenter- eller Westinghousebremse, af Y.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
marts 189$
Carpenter- eller Westinghouse-bremse.
I ugebladets sidste nummer har hr. X leveret
et nyt indlæg til belysning af de to ovennævnte
bremsesystemer, fir. X. synes at være
misfor-nøiet med, at hans første opsats har fremkaldt
modbemærkninger, idet han mener «kun at have
fremført enkelte faktiske og uomstødelige
momenter for bedømmelsen af de to bremsesystemer,»
Nærværende indsender anser en diskussion
om et så vigtigt spørgsmål som det omhandlede
ønskelig, men finder, at det vil være det
rigtigste at holde sig til sagen og ikke at pukke på
ufeilbarhed af sine meninger.
At Carpenter-bremsen i enkelte henseender er
mere kompleseret end Westinghous’s, vil let kunne
sees når man sammenligner tegningerne til de to
bremser. Carpenter-bremsen har en
trykreduktionsventil samt en temmelig kompliceret
regulerings-indretning for bremseklodsene, hvortil der ikke
findes nogettilsvaren.de ved Westinghouses-bremse.
Carpenter-bremsens pistonpakning er neppe heller
noget synderlig pålideligt organ. Hr. X. angiver
hvor mange dele der findes i
Westinghouse-brem-sens funktionsventil for at bevise, hvor
kompli-seret den er. Havde hr. X. udstrakt sin optælling
til den ved begge bremsesystemer anvendte
luftpumpe, vilde han have fundet et organ med
endnu flere dele end funktions ventilen. Hr. X’s
optælling er imidlertid uden betydning ved
bedømmelsen af det spørgsmål, om funktionsventilen
er kompliceret i den forstand, at den er vanskelig
at vedligeholde, eller at den er udsat for at komme
i ustand. Den omstændighed, at man efter lang
tids erfaring mere og mere indfører
Westinghouse-bremsen i de lande, som står høiest i
jernbane-tekniken. taler meget bestemt for, at den
omhandlede ventil er pålidelig og ikke vanskelig at
vedligeholde. Når man i Preusen har forladt
Carpenter-bremsen og gået over til
Westinghouse’s, fordi man anså den førstnævnte for at
være mindre tilfredsstillende, såvel hvad sikker
som hvad hurtig bremsning angår, så kan man
være forvisset om, at dette først er skeet efter
en nøiagtig og indgående undersøgelse af de to
bremsesystemer. Nærværende indsender har havt
anledning til at se mange udtalelser fra
jernbane-administrationer, som i lang tid har benyttet
Westinghouse’s-bremse, og som på det bestemteste
har udtalt sig til fordel for den. Hvad de to
Bremsers kostende angår, så vil
Westinghous-bremsen efter de foreliggende oplysninger snarere
blive billigere end dyrere end Carpenters, og det
må tilrådes hr. X. at indhente oplysninger derom,
da det turde være vanskeligt at komme til et
sikkert resultat ved en almindelig skjønsmessig
betragtningsmåde.
Hovedpunktet i hr. X’s indlæg er, at vi på
vore smalsporede baner ikke har brug for så
hurtigt virkende bremser som i udlandet, og anfører
til støtte herfor, at man i andre lande kjører med
en hurtighed af 90 km. pr. time, medens man
på vore smalsporede baner ikke kjører med mere^
end 50 km. Hr. X. mener, at vi må være
tilfreds, når man på vore baner kan standse toget
på den samme distance som på udenlandske linier.
Dette er imidlertid en naiv opfatning, som
ikke bør komme i betragtning ved afgjøreisen af
valget mellem de to systemer. Der kan ved
enhver bane tænkes tilfælder, ved hvilke den
mest hurtigvirkende bremse just såvidt er
tilstrækkelig til at forhindre en ulykke. Man får
derhos tage hensyn til vore baners
stigningsfor-hold og tilstand for resten. Hvor hurtigt man
fremtidigt vil kunne kjøre nedover fald af f. ex.
l: 50 vil først og fremst afhænge af bremsens
sikkerhed og effektivitet, og noget lignende vil
være tilfælde på de strækninger, hvor linien f ører
gjennem et utrygt terræn, som f. ex. på enkelte
partier af Grevskabsbanen og Bergen - Vossbanen.
Stortinget har gjentagende bevilget
betydelige beløb til fjeldrenskninger på de nævnte
strækninger, men det er et spørgsmål, om ikke
trafikens sikkerhed på sådanne steder i høiere grad
vil bero på bremsernes sikkerhed og
hurtigvirkning end på sådanne foranstaltninger til liniens
beskyttelse for resten. Det er derhos et
spørgsmål, hvor længe man vil blive stående med 50 km.
som den største toghastighed på vore smalsporede
baner. Man har exempler på, at der i udlandet
har været anvendt betydelig større hastigheder
på baner med sporvidde af 1.067 m.
Efter erfaringerne fra udlandet er der grund
til at antage, at Westinghouse-bremsen er sikrere
og virker hurtigere end Carpenters, og da den
derhos ikke er kostbarere, så synes der at være
vægtige grunde, som tale for at indføre den hos
os. En systemforandring vil endnu kunne
gjen-nemføres uden større vanskeligheder, medens det
senere vil falde mere og mere kostbart, eftersom
man fortsætter med at udstyre togene med
Carpenter-bremsen. Det fremgår også af det iår
fremlagte driftsbudget, at sagen er under
overveielse i jernbanestyrelsen, så der forhåbentlig
snart vil foreligge en udførlig redegjørelse
angående dette vigtige spørgsmål. Y.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
