Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 9. 2 marts 1893 - Ny dørfjær og lukker - Zinkclichéers opbevaring, af b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
So. 9.
TEKNISK UGEBLAD.
Ny dørfjær og lukker.
Der er kommen et nyt lidet apparat til
selvvirkende lukning af døre, uden smæld eller støi.
De hidtil benyttede apparater af denne slags,
især de pneumatiske medfører som bekjendt, at
døren blir temmelig tung at lukke op, ligesom
de let kommer i uorden. Den nye ordning skal
imidlertid medføre at oplukningen foregår let,
igjenlukningen meget hurtig og helt uden støi;
hurtigheden kan desuden reguleres. Der findes
kuglehængsel, som gjør, at apparatet virker lige"
godt, om døren synker i hængslerne. Det skulde
være ønskeligt, at apparatet, som såvidt os be-
kjendt endnu ikke er indført her, kom i handelen.
Det fabrikeres af Charles Winn d^^Wo.,
Birming-ham under navn af Blount Door Spring.
Zinkeliehéers opbevaring.
(Efter Norden.)
De fleste bogtrykkerier, forlæggere af
illu-strede værker o. s. v.5 samler efterhvert ret
betydelige oplag af autotypier, fototypier etc., der
som oftest udgjør et ligeså værdifuldt som
kostbart material, idetmindste forsåvidt de er
originaler, som fremdeles vil blive anvendte. Som
bekjendt oxyderer zink svært let, og det har
hændt mere end en eier af zinkclichéer, at han,
når han efter længere tids forløb har efterseet
sit lager af clichéer, har fundet de fleste eller
alle overtrukne med et lyst gråt slamagtigt
slør og at, når dette blev aftørket, de fine linier
og punkter, som danner figurer, har været anløbne
og ujevne. Det grå sløret var nemlig zinkoxyd,
som havde dannet sig på bekostning af clichéens
material på dets vigtigste sted, tryksiden.
Mange forskjellige forslag er fremsatte for
at undgå denne oxyddannelse, men kun få har
opfyldt formålet uden at medføre andre ulemper,
eller også var de så omstændelige og besværlige,
at man hellere fandt sig i skaden. Ifølge
«Papi-erzeitung» bør zinkclichéen aldrig rengjøres med
lud eller vand; thi hvor vel lud eller
sæbeopløsning efterskyltes med vand, skader den dog altid
den ømfindtlige trykside. Benzin, terpentin eller
petroleum er bedre og fuldstændig uskadelige midler
til at borttage fedt, farve og smuds på clichéerne.
I hylder eller skab må clichéerne kun opsættes,
når de er aldeles tørre; pladsen hvor, de
opbevares, må være aldeles tør.
Eg eller andre garvesyreholdige træsorter
indvirker også skadeligt på zink. Zinkpladerne
bør idetheletaget hverken fæstes på eg, bjerk, bøg
eller lønstokke. Vil man bevare sine clichéer
mod oxydering, må man iagttage følgende
forsigtighedsregler.
Alle zinkclichéer og plader .udtages af formen
før vædningen af stilen. Den sværte, som endnu
hefter ved zinksiden, må ikke borttages;
tvertimod bør man ved at fare over clichéerne med
en håndvalse, søge at overtrække denne
fuldstændig med sværte. Således konserverede
indlægges de på sine pladse i og rengjøres ikke
før de skal benyttes. Hensigten hermed er let
at forstå: farven, som bedækker tryksiden,
forhindrer indtrædelse af luftens surstof og uden
surstof er ingen oxydering mulig. For at undgå
misforståelse påpeges, at denne
konserveringsmetode kun gjælder almindelig tryksværte. Er
andre slags farver anvendte, hvis kemiske
egenskaber kanske kunde virke skadeligt på zinken,
så bør disse først nøie bortvaskes og tryksværte
derefter anbringes, thi kun om denne kan med
sikkerhed siges, at den er kemisk uskadelig for
zink. b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
