Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 9 marts 1893 - Lidt om elektriciteten, af Michael Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 10
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Lidt orn elektriciteten. - Om organiske spirer
i mineralvande. - Engelsk beboelseshus. - Svovlsur ammo-
niak som gjødningsmiddel. - Foreningsefterretninger. -
Til vore abonnenter.
Lidt om elektriciteten.
(At Michael Lie.)
laslysets anvendelse, fordele og mangler er
gjennem det lange tidsrum, det har været benyttet,
blevet fuldstændig kjendt af publikum. Men som
rimeligt er dette på langt nær endnu ei tilfælde
med det elektriske lys. Det kan man let opgjøre
sig en mening om ved de udtalelser, man hører
i daglig tale. Specielt påståes der hyppig «at
det lelektriske lys jo ikke lyser bedre end gas».
Ja det har man ret i; thi det er jo klart, at man
kan få en parafinlampe til at lyse bedre end
elektrisk lys, når man kun tager en stor
prara-finlampe og et lidet elektrisk blus - og på
samme måde med gas. Det kommer kun an på,
hvor store blus man vil spandere. Det er dog
korrekt, at det elektriske lys med samme
lysstyrke som gas i almindelighed er dyrere at
brænde - ialfald foreløbig. Men man skulde
synes, at de fordele, man opnår ved det
elektriske lys, er så store, at det ei er unimeligt, at
man må betale noget mere for at opnå dem.
Som så ofte omskrevet er det især med
hensyn til ildsikkerhed, bevægelighed, bekvemhed
med hensyn til tændning og slukning og specielt
i sanitær henseende, at det elektriske lys har
sine fordele. Da den lysende tråd i glødelampen
er indesluttet i en lufttæt glasbeholder og således
intet har med den ydre atmosphære at bestille,
kan den uden fare anvendes overalt - endog i
rum, hvor explosive gasarter forekommer. Den
kan let ved hjælp af en bevægelig snor føres
med, hvorhen man ønsker, og den kan tændes
og slukkes blot ved at dreie på en kran eller
strømbryder. Endelig har det elektriske lys
ingen skadelig indflydelse på atmosphæren som
tilfældet er med gas og de andre
belysningsmid-ler. Dette sidste er især af største betydning,
når man tænker på den forpæstelse af luften,
som de hidtil anvendte lysmidler som gas,
para-finlamper, stearinlys o. lign. formår at frembringe.
Disse sidste lever som bekjendt simpelt hen af
luftens surstof idet kulstoffet kjemisk forbinder sig
med luftens surstof til kulsyre, der er en af de
største medvirkende årsager til at få dårlig og usund
luft. Ved menneskenes åndedræt fremkommer jo
det samme produkt. Men medens et menneske
producerer ca. 20 liter kulsyre pr. time, giver en
almindelig petroleumsrundbrænder 60 liter og et
almindeligt gasblus ca. 90 liter kulsyre pr. time.
Samtidig hermed opvarmes luften i betydelig
grad. Det elektriske lys derimod har som
ovenfor omtalt intet med luften at bestille, idet lyset
opstår ved den elektriske strøms pres gjennem
en stor modstand (f. ex. bøilen i glødelampen).
Når man nu kjender til, hvilken betydning
det har for menneskene at leve i sund luft, og
man betænker, hvormange kanske i YIO af sin
levetid befinder sig i samkvem med ovennævnte
luftforpæstelsesmaskiner, så bør man lære at sætte
tilstrækkelig pris på den nye lyssort og ikke finde
det altfor urimeligt, at det elektriske lys er noget
dyrere. Forøvrig vil omkostningerne ved lyset aftage,
eftersom forbruget tiltager. Fabrikationsmåden vil
vel også forbedres, såat man kanske om få år vil
kunne få elektrisk lys ligeså billig som gas nu.
Så er der nogle idéer, som også burde se til
at fordrives f. ex., at det skulde være farligt at
berøre de elektriske ledninger. Når disse som
tilfældet er inden husene, er isolerede, så kan
man simpelt hen med sin bedste Villie absolut
ingen strøm føle. Men gjør man sig rigtig umage
for at finde 2 blanke ledninger f. ex. inden en
apparattavle, sikkerhedsapparat eller lignende, så
vil man ved den lave spænding, der benyttes ved
elektricitetsværket her i Kristiania - 107 volts -
næsten ikke kunne mærke noget. Ja selv om
det er begge yderledninger i eri af trelederne
man har fået fat i, hvilke har en potentialdifferentse
af ca, 220 volts, vil man kun føle et svagt stik.
Det er det hele.
En anden ting derimod, som er værre, og
som man bør være mere forsigtig med, er på en
eller anden måde at få «kortslutnig» istand mellem
ledningerne, som det kaldes af elektrikerne. Dette
opnåes let £ ex. ved at skrabe isolationen på
tvende ledninger af og ved at forbinde disse
med en metallisk leder - et knivblad eller
lignende. Sikkerheds apparaterne vil da øieblikkelig
smelte af og lamperne slukne, indtil
skortslutningen* er ophørt og sikkerhedsapparatet igjen
bragt i orden. Heller ikke er det heldigt at
sætte en blank ledningsdel i forbindelse med et
vandrør, gasrør eller lignende. Herved vil «j
ordledning » kunne opstå, hvorved en del af
strømmen går i jorden istedenfor gjennem lamperne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
