Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 9 marts 1893 - Lidt om elektriciteten, af Michael Lie - Om organiske spirer i mineralvande, af P. Seidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
9 marts 180S
Andre uordener kan også opstå herved. Ethvert
ordentligt anlæg bliver forøvrig før dets
igangsættelse ved hjælp af instrumenter undersøgt i
disse henseender.
Angående selve installationsarbeiderne så er
grundsætningen den, at de elektriske ledninger
så vidt mulig bør være beskyttede mod ydre
molest samtidig med, at de er så let
tilgjængelige som muligt. De fleste vil, at
manafskjøn-hedshensyn skal gjemme ledningerne væk så
meget som muligt, og helst få dem puttet ind
under terskeler, vindusfyllinger, gerikter o. s. v.
Skal nu ledningerne i tidens løb en gang
revideres, så har man den største møie med igjen at
finde dem frem. Nei elektriske lysanlæg bør være
som en maskine, som ved revision på hurtigste
og letteste måde kan tages fra hinanden og atter
sættes sammen. Men derfor er der ingen grund
til at lægge ledningerne skjævt og smagløst op.
Forøvrigt tror jeg, at der kan findes et stort felt
for forbedringer netop på dette område med
hensyn til anbringelse af ledninger og apparater f. ex.
ved at indrette nye huse med dette for øie. I
den senere tid har man delvis begyndt at
anvende det «Bergmannske sys tern», hvor
ledningerne lægges i papirrrø, der ser nette og pene
ud, og som om ønskes kan rappes ind i væggene.
Dette er et fremskridt; men der kommer nok flere.
Om organiske spirer i mineralvande,
(Efter et foredrag af P. Seidler Pharm. Centr.-H. 1892 s. 744).
Af talrige exempler fremgår det, at et
mineralvand med nokså mange organiske spirer kan
være brugbart; omvendt at næsten spirefrit vand
kan indeholde sådanne mængder af klor,
ammoniak, salpetersyrling etc., at vandet fra kemisk
standpunkt må dømmes ubrugbart. Hvor vigtig
den bakteriologiske analyse er, fremgår af et
tilfælde, hvor den kemiske analyse viste gode
resultater, medens nydelsen af vandet påviselig fremkaldte
en lokal tyfusepidemi, hvorefter det også
lykkedes at påvise, at vandet indeholdt tyfusbaciller.
Tilhængerne af den lave spireholdighed
påstår, at høi spireholdighed tager på og
begunstiger tilværelsen også af sygdomsspirer; men
dette er aldeles ikke påvist. Tværtimod
foreligger der en række iagttagelser, der gjør det
sandsynligt, at mange sygdomsspirer i vand lettere
går til grunde, når vandet tillige ideholder mange
andre mikroorganismer, end når vandet ellers er
spirefrit og sterilt.
Da som bekjendt vor tids hygiene holder
det for påvist, at tyfus og koleraepidemier altid
har sammenhæng med vandet, så synes dette at
burde give den kvalitative analyse mere vægt
end den kvantitative, iallefald hvor den første
er let at udføre. Imidlertid må man ikke - som
Pettenkofer synes at gjøre - gå så langt som at
påstå, at en spireart ikke findes, fordi om man ikke
har kunnet påvise den. I særdeleshed er det
vanskeligt at påvise kolerabaciller i vand; thi de
anvendte ernæringsvædsker udvikler også andre arter
mikroorganismer, som derpå ødelægger de
tilstedeværende koleraspirer, før man får se noget til dem.
På lignende måde forholder det sig med
tyfusbacillen. Man må også her tage hensyn til
spirens specifike eiendommeligheder og bestemme
den analytiske metode herefter.
Når man nu idethele betragter vand som en
hyppig smittebærer, så ligger det nær også at
undersøge mineralkildernes forhold med hensyn
på mikroarganismer.
Det mineralvand, der fra jordens indre vælder
frem i dagen, kan indeholde mikroorganismer
eller ikke. I almindelighed har dog jord- og
stenlagene en så absolut filtrerende evne, at vande,
der kommer fra tilstrækkelige dyb og kun går
gjennem rene stenlag er aldeles spirefri i det
øieblik, de kommer i dagen. Nævnte filtrerende
evne er så stor, at et nogle centimeter tykt
sand-skikt som bekjendt er tilstrækkeligt til at
tilbageholde alle spirer, som måtte findes i det
tilførte vand*). Kommer rent vand derimod fra dybet
og strømmer videre gjennem de øverste lag, så
kan det atter derfra optage spirer i sig. Men
selv om disse naturlige vande som oftest er spirefri
eller spirefattige, så er dette ikke tilfælde længer,
når det samme naturlige vand er kommet i
handelen på flasker. Sådant vand viser sig nemlig
næsten uden undtagelse at være mere eller mindre
høit spireholdige. Der forekommer i handelen
overhovedet ikke spirefrit mineralvand.
Spirernes antal formindskes imidlertid atter
af det nedslag af jernoxydhydrat, som udfældes
af naturligt mineralvand.
*) Som bekjerdt tvivlsomt.
Ked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
