Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 9 marts 1893 - Om organiske spirer i mineralvande, af P. Seidler - Engelsk familiehus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 10
TEKNISK UGEBLAD.
73
Undersøgelser af kunstige mineralvande viser,
at f. ex. det kunstige seltersvand i almindelighed
er nokså rigt på mikroorganismer. For andre
kunstige mineralvande har forfatteren gjort
undersøgelser og udarbeidet en tabel, hvoraf fremgår,
at f. ex. Emser Kranenen viser tal værdien 14490,
Friedrichshallervand 12600, Hunyadi-Janos 9450,
Egerer-Salzbrunnen 5 etc. Man har hidtil ved
disse vande taget altfor lidet hensyn til deres
spireholdighed. Tyngdepunktet ved bedømmelsen
må lægges på udviklingen af de egentlige
syg-domsspirer. I denne henseende er det af
interesse, at den længste tid, som kolerabaeillen ifølge
iagttagelse har kunnet leve i selters, er 3 timer.
Heraf fremgår, at selv om den Kochske
kommabacille skulde finde indgang i seltersvand,
vil den vanskelig kunne udbrede sig fra dette
videre; thi der vil vel altid medgå mere end tre
timer mellem fabrikation og forbrug. Tager man
derimod hensyn til andre sygdomsspirer, så kan
flere af dem leve længere i selters, hvorfor det
er at anbefale til dens tilberedelse at bruge
destilleret vand.
Grunden til den store spirerigdom i kunstigt
seltersvand er især den uhyre spireholdighed i
de ved fremstillingen anvendte saltopløsninger.
Men heraf fremgår, at netop de af destilleret
vand og kemisk rene saltopløsninger fremstillede
mineral-vande, ved hvilke enhver smitte af
syg-domsspirer er absolut udelukket, alligevel må
vise enstemmig høi spireholdighed. For at
formindske denne spireholdighed i kunstige
mineralvande uden noget indgreb i de kemiske forhold
har man i den senere tid forsøgt at anvende
destilleret vand, destillerede opløsninger og
steriliserede flasker. Det opnåede vand har da været
temmelig frit for spirer.
Engelsk familiehus.
Vi gjengiver idag i planer, snit og facade
en af Architectural Association præmiebelønnet
skitse til bygning i London for en enkelt familie.
Denne skitse kan vel betragtes som en type på
et engelsk indebygget familiehus, hvorfor en
nærmere betragtning af samme utvivlsomt vil være
af interesse, ligesom det opfordrer til
sammenligning med vore hjemlige forholde på dette område.
Allerede tomtens form og dimensioner (ca
9,50 X 26,26 m) virker fremmed på os. En sådan
tomt vilde i regelen ansees for umulig til
fyldest-gjørelse af de krav, som hos os almindelig stilles
til et våningshts. Medens vi kræver en størst
mulig samling af rum på ét nivå, og en
fordeling af værelserne i kun to etager allerede
støder på hindringer - særlig hos vore
husmødre -3 bygger englænderen i høiden og
betragter trappeløbningen som en sund motion.
Medens vi forlanger en række facadeværelser med
udsigt til gaden og dens liv, trækker englænderen
sig tilbage fra gadelivet og lægger ligeså
betydningsfulde rum mod baggården som mod gaden.
Skulde vi i korthed karakterisere den engelske og
den norske (lad os sige Kristiania) type på
familiehuset, forekommer det os, som den første
repræsenterer den aristokratiske tilbagetrukkenhed, den
sidste har mer af den jævne, borgerlige - for
ikke at sige spidsborgerlige - gemytlighed.
Hos englænderne har hver etage sin særskilte
bestemmelse. I kjælderen ligger alle kjøkken og
husholdmnglokaliteter; i I etage spise- (tildels
sel-skabs-)værelser; i II etage familiens daglige
opholdsrum, i III og IV etage familens soveværelser
og i øverste etage tjenernes soveværelser* I
planens midte forbindes etagerne - enten ved en
enkelt trap eller - som i foreliggende skitse -
ved en hoved- og en bitrap. Den sidste fører de
fra kjælder til lolft, medens den første kun
forbinder I etage med III eller med den af familien
beboede øverste etage.
Hver etage indeholder således i regelen kun
to hovedværelser med indgang fra det centrale
trappehus. Ved dette arrangement undgåes den
hos os forlangte embarras de richesse af døre, der
hindrer enhver såvel praktisk som komfortabel
montering af værelserne. Et værelse og en dør,
høist to, er gjennemgående regel hos englænderne;
hos os synes man at stille sig som hovedopgave
Ved en plandisposition - altid og hvorsomhelst at
holde sig en udvei åben. Englænderen betragter
døren som en nødvendig åbning i væggen; vi
betragter - eller behandler ialfald - væggen
som udfyldende pilarer mellem dørene.
Den foreliggende skitse frembyder i hver af
de 3 hovedetager 2 rummelige, smukt belyste og
for montering vel afpassede rum. Værelsernes
dybde er omtrent den samme som hos os - fra
5,60 til 6,50 m. Længden udgjør tomtens bredde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
