Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 9 marts 1893 - Svovlsur ammoniak som gjødningsmiddel - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og arkitekt-foreningen - Den norske ing. og ark. forenings arkitektgruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
TEKNISK UGEBLAD.
9 marts 1893
Svovlsur ammoniak som gjødningsmiddel.
Wagner har i en række af år foretaget
forsøg for at bestemme værdien af svovlsur
ammoniak sammenlignet med chilisalpeter og tror nu
endelig at have fastslået, hvorfor
ammoniakkvæl-stoffet virker så meget svagere end
salpeterkvæl-stoffet. Hovedresultaterne af hans undersøgelser
lader sig sammensætte i følgende: 1. Nogen
skadelig virkning på plantelivet hos ammoniaken
kunde ikke påvises, selv når den anvendtes i
store kvantiteter. 2. Svovlsyren i den svovlsure
ammoniak har ingen skadelig virkning på
planterne, når den anvendes som det i praxis sker,
med måde. 3. Anvender man kvælstofsalte i så
stærke opløsninger, at planterne har skade deraf,
så indtræder dette hurtigere ved salpetergjødning
end ved ammoniakgjødning. 4.
Ammoniakkvæl-stoffet virker svagere end salpeterkvælstof, når
jordbunden er fattig på kulsur kalk. På ukalket
torvgrund var ved forfatterens forsøg
ammoniakvirkningen kun 28°/o af salpetervirkningen, medens
den under ellers lige betingelser på kalket
torvgrund steg til 90 °/o af salpetervirkningen. 5.
Ammoniakkvælstof virker svagere end
salpeter-kvælstof, når jordbunden er fattig på kali.
Chilisalpeterens natron er under sådanne
omstændigheder istand til en vis grad at erstatte grundens
mangel på kali, idet det delvis overtager kaliens
rolle. I sådanne tilfælde vil ammoniaksaltets
virkning forøges, om man tillige gjøder med
kogsalt, kvægsalt eller natronholdigt kalisalt.
6. Når alle betingelser er tilstede for
ammoniak-og for salpeter-gjødning, da er
ammoniakkvæl-stoffets virkning ca. 90 °/° af virkningen af den
samme mængde chilisalpeter. 7.
Ammoniakkvæl-stoifet virker stærkere end salpeterkvælstof, når
dette sidste på grund af vedholdende regnskyl
eller porøs jordbund synker for langt ned. 8.
Virkningen af ammoniakkvælstoffet er større end
af salpeterkvælstoffet, når grunden ved rigelig og
gjentagen kaisutgjødning er bleven så mættet
med natron, at ny tilførsel af natron (som
salpeteren vilde bringe) virker skadelig. 9.
Ammo-niakkvælstoffets gjødningsværdi kan under
praktiske forhold sættes lige med salpeterkvælstoffets,
når man benytter det rationelt, altså under
hensyntagen til alle de forhold, som herunder
kommer i betragtning. Således bør man nu gjøre
disse forskningsresultater bekjendt i de videste
kredse blandt praktikerne for at befæste tilliden
og udvide brugen af ammoniaksaltet. (Industr.
bl. no. 3, 1893).
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningens månedsforsamling
3 marts dirigeredes af formanden ingeniør R o s h au w. Der var
45 medlemmer tilstede. Som nye medlemmer optoges d’Herrer
ingeniør V a umund, den geografiske opmåling, ingeniør
Barth, statens veivæsen, ingeniør W. Walker Eode,
statsbanernes brokontor og ingeniør Harald Poppe,
statsbanernes brokontor. Arkitektgruppens formand, arkitekt
B-Lange gav derefter en redegjørelse for sagen angående
arkitekt Her m. Backers ansvar for overslag m. v. for
Johanneskirken i Bergen, hvilken sag tidligere har været
behandlet i foreningens møder den 3die og 10de februar d. år.
Man vedtog enstemmig som foreningens udtalelse følgende
af arkitektgruppen afgivne forestilling, der blev besluttet
indtaget i "Teknisk Ugeblad", hvorhos en gjenpart
over-sendes Bergens magistrat og formandskab:
Fra Den norske ing. og ark. forenings arkitektgruppe
til
Den norske ing. og ark. forenings bestyrelse.
Indstilling fra arkitektgruppen i anledning af de angreb
på den norske arkitektstand, der er fremkomne både i
Bergens kommunebestyrelse og i aviser, foranlediget ved
opførelsen af Johanneskirken i Bergen.
I Bergensposten for 31te januar d. år læses følgende i
referatet af forhandlingerne i repræsentantskabet den 30te s. m.:
"Der oplæstes en skrivelse fra arkitekt Fischer, der
fralægger sig ansvaret for overskridelserne ved Johanneskirken.
Odland: Ingen kunde være mere enig i det beklagelige i
overskridelserne og i, at arkitekten (Backer) havde begået
utilladelige feil. Han gav en historisk udvikling, hvorefter
det var arkitektens feil, som var skyld i
overskridelserne. Det blev nødvendigt at få garanterede overslag,
idet arkitekten havde udtalt, at han intet ansvar havde
for sit overslag, og han havde udtalt, at dette også var
den almindelige opfatning hos hans kollegaer. Denne
arkitektmoral i Kristiania burde der sættes en pæl
igjennem ved at kræve for fremtiden garanterede overslag."
I samme avis læses dagen efter en redaktionsartikel
sålydende:
"Arkitektmoral. Hr. Odland oplyste i
repræsentantmøde den 30te januar, at Johanneskirkens arkitekt havde
erklæret, at han aldeles ikke var ansvarlig for det
overslag, han havde gjort over bygværkets kostende. På
spørgsmål om, hvem der så var ansvarlig, havde arkitekten svaret,
at det var kommunen, der havde taget hans, fagmandens,
overslag tor god vare! Og hvad mere er: han tilføiede,
at dette var de fleste af hans kollegers opfatning, når de
gav beregninger over sine planer. Det tilbød han sig endog
at ville erklære skriftlig og få mange andre med på at
undertegne. Taget på ordet nøiede han sig alligevel med
sine mundtlige udtalelser. Vi mener, at dette er et
forhold, som der offentlig må gjøres udtrykkelig opmærksom
på, og derfor akcentuerer vi disse i repræsentantmødet
fremkomne oplysninger og spørger, om vort lands arkitekter
virkelig vedkjender sig denne letlivede moral. Isåfald
vil tilliden til den få et ubodeligt knæk, og deres anseelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
