Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 16 marts 1893 - Om smørestoffe, af b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
> TEKNISK UGEBLAD.
16 marts 1898
Om Smørestoffe.
(Efter Papier og Citing.)
Der gives vel få stoffe, som er så
nødvendige ved maskindrift som smørelse, men også få,
som bliver så ødselt benyttet. Den urigtige
anvendelse er for størstedelen skyld heri, da der bliver
taget for lidet hensyn til smørestoffets egenskaber
og konsistens. For at være heldig i valget af
smørelse, er det nødvendigt at kjende den måde,
hvorpå smørelsen virker på lagere og tapper.
Virkningen beror på, at de enkelte olietapartikler
beholder sin kohæsionskraft også under et vist
tryk, hvorved forhindres umiddelbar berøring af
de på - eller i hinanden løbende dele. Disse
er altså adskilte af det mellem dem værende
olielag. Så længe denne tilstand vedvarer, d. v. s.
sålænge smørelsen beholder denne egenskab, bliver
der også mindst mulig gnidning af legemerne, som
er i bevegelse. Årsagen til, at der indtræder
forandringer i fedtet eller olien, skal senere omtales,
ligeså smørelsens konsistens.
For at opnå fordeling af smørelsen,
uafhængig af arbeideren, benyttes en del af de såkaldte
«selvsmørere» som tildels arbeider godt, når der
tages hensyn til den forandring, som fedt og olie
undergår ved vexlende temperatur. For en hel
del maskindele er disse selvsmørere uundværlige,
og de kan ikke erstattes med håndarbeide. At
selvsmørerens forbrug er større, kommer herved
mindre i betragtning end nødvendigheden af at
de sig hurtig bevegende maskindele altid har
tilstrækkelig fedtmængde for at gnidningen skal
blive mindst mulig. Ellers vilde en pålidelig
arbeider kunne erstatte selvsmøreren, da han kun
bruger smørelse, når det er nødvendigt, og kun
netop såmeget, at de bevegende tapper osv.
holdes fede. Al unødvendig smøring, som vises
ved at olie drypper ned, og hvorved store summer
går tabt, vilde derved undgåes.
Når den tilsyneladende lave pris også mange
gange gjør det unødvendigt at anvende særdeles
omhu ved mindre olieforbrug, så ønsker dog
enhver at undgå unødvendige udgifter. Det bør
desuden overveies, om dette så billige smørestof
ikke netop er det allerdyreste, når man tager
hensyn til slitagen.
Smørestoffene er næsten udelukkende af
organisk oprindelse, om også blyant, d. v. s. fin
slim-met grafit eller kulstof anvendes i enkelte
tilfælde. Fedt eller olie er fornemmelig udvundet
af planter eller dyr. Der bruges rigtignok nu i
almindelighed et smørestof som betegnes
mineralolie eller fedt; dette er dog også udvundet
af planter og kan ikke indeholde meniralstoffe?
når det er rent og uforfalsket.
Fedt og olier, som er udvundet af planter
og dyr inddeles i flydende og faste. De første
igjen i sådanne, som ikke forandres ved
indvirkning af luft, og i sådanne, som når luft kommer
til, optager surstof, og tørrer eller stivner. Kun
de ikke tørrende olier, som beholde, sin
kohæsionskraft, kan bruges til smørelse. Fedt og olie
som stivner, undergår en videre forandring derved,
at der ved omsætningen danner sig fedt-, og
oliesyre, som angriber og opløser metallet, hvad der
især er tilfælde med fedtsure kobbersalte, som
farver olie og fedt grøn.
Et bestemt kj endetegn på fedt, som er
udvundet af planter og dyr, er at det bliver til
sæbe, når det koges med en vandig
alkaliopløsning; d. v. s. fedtet indgår en i vand opløselig
forbindelse.
Alle smørelser må foruden ikke at stivne,
som første hovedbetingelse være fri for syre.
Antallet af smørelser, som ikke stivner, som er fri
for syre og desuden ikke efter kort tids forløb rinder
bort fra det sted, hvor de skal virke, er temmelig
begrændset, og koster så meget, at forfalskning
deraf er meget hyppig. Af en god olie forlanges
desuden, at dens konsistens ikke undergår nogen
forandring imellem 4-20° C.; thi dette er også
af vigtighed for anvendelsen. Til dele som
be-veger sig let kan der bruges flydende olie, da
denne ikke så let trykkes til side af den tyngde,
som hviler på den, medens der til tunge dele
må benyttes fast fedt. da tyngden her er større,
og fast fedt ikke så let trykkes væk.
Samme slags fedt egner sig derfor ikke til
al slags brug. Erfaringen må her komme til
hjælp, hvis man ikke vil spilde unødvendige
mængder smørestof. Ved at blande sammen
flygtig olie og fast fedt, opnår man at få den
ønskede fasthed, og de forskjellige Smørestoffe,
som forekomme, i handelen, er fremstillet på
denne måde.
Da aislags fedt ved undersøgelse viser sin
særegne reaktion, så viser den også derved
tilsætningen. Temperaturen, ved hvilken den
flydende olie bliver fast, er noget forskjellig. Medens
terpentinolie bliver fast ved 16°, bomolie ved
2° klovfedt ved 0°, er kakaosmør flydende ved
33-34°, benfedt ved 44-45°, svinefedt ved.
32-33°, hvalrav ved 45°, man kan altså ved
blanding give smørelsen den ønskede beskaffen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
