Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 23 marts 1893 - Sneforholdene på fjeldovergangen ved den projekterede Bergensbane, af Th. Lekve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12
TEKNISK UGEBLAD.
87
Indhold: Sneforholdene på fjeldovergangen ved den
projekterede Bergensbane. - Fiillners stoffanger. - Gasud-
stillingen. - Opbrænding af søppel og feieskarn. -
For-enigsefterretninger.
Sneforholdene på fjeldovergangen ved den projekterede Bergensbane.
(Foredrag i Den polytekniske forening af Overingeniør Th. Lekve.)
|oredragsholderen fremholdt, at man
forhåbentlig ikke stod så fjernt fra det
tidspunkt, da man vilde påbegynde Gjennemførelsen
af en direkte jernbaneforbindelse mellem østlandet
og det vestenfjeldske. At denne
jernbaneforbindelse omfattes med større og større interesse
fremgår blandt andet deraf, at jernbanestyrelsen
og regjeringen har stillet den først i rækken
blandt de påtænkte sammenbindingsbaner. Også
stortingets jernbanekomite af 1891 og 1892 har
udtalt sig for Bergensbanen, Fra enkelte hold
har der været fremholdt betænkeligheder mod at
bygge en jernbane, der vil føre op i det
egentlige høifjeld. Bergensbanen vil nemlig føre op
til en betydelig større høide over havet end vore
i drift værende baner - enkelte i udlandet
udførte baner gar derimod op til en større høide
over havet end Bergensbanen - og man må ved
planlæggelsen tage hensyn til de klimatiske
forhold og til nedbørsforholdene på fjeldovergangen.
Det vil være af mest interesse at lære at
kjende forholdene ved midtfjeldsalternativerne,
fordi det er disse, som har været foreslåede, og
fordi man vil møde noget mere sne på
midtfjelds-overgangen - Finsedal - Moldådalen - end
på de nordligere og sydligere liggende overgange
- Filefjeld og Eidfjordfjeldene. Som bekjendt
har jernbanestyrelsen og regjeringen anbefalet en
linie: Bingerike, Hallingdal, Finsedalen med videre
fortsættelse til Vossevangen efter et af de tre
alternativer Rundal slinien, Ulvikslinien eller
Kvan-jollinien. De fuldstændigste undersøgelser af
sneforholdene har været udførte langs efter
Run-dal - Taugevandslinien,
Hvad fjordlinierne angår, så har de på selve
fjeldovergangen i enkelte henseender fordele,
hvad sneforholdene angår, i sammenligning med
midtfjeldslinierne. Lærdalslinien har en
forholdsvis kort og lav fjeldovergand, og på Har d
angervidden, som Eidfjordslinierne må passere, og som
danner et bredt bølgeformet og noget veirhårdt
plateau, er snemassen mindre end i den øvre del
af Finsedalen og Moldådalen. Men fjordliniernes
fordele i denne henseende bliver mere end
op-veiet blandt andet af disse liniers utrygge
beliggenhed, hvad såvel sten- som sneskred angår,
ved nedstigningen og langs ijordene
vestenfjelds-At midtfjeldslinierne har en langt trygger e be-
liggenhed end fjordlinierne er også meget bestemt
fremholdt af den kommission, som under den
sidst forløbne sommer har havt at undersøge de
geologiske forhold ved de forskjellige alternativer.
For at kunne bestemme, hvilke midler der
skal anvendes for at beskytte jernbanelinien på
fjeldovergangen på en sådan måde mod sneen,
at trafikken kan holdes i regelmæssig gang
vinteren igjennem, må man have kjendskab til
terrænformen, snemassens størrelse, sneens
beskaffenhed og vindforholdene. Det er i almindelighed
heldigt, at linien kan følge et dalføre, når dette
har en nogenlunde jevn dalbund, og når man
ikke er udsat for sneskred, dels fordi
vindretningen i dette tilfælde vil være nogenlunde
konstant og være rettet langsefter linien, og dels
fordi vinden ikke kan optage og føre med sig
så store snemasser, som når linien ligger på et
åbent Plateau. På grand af den lave
temperatur i høifjeldet er sneen som regel tørrere og
lettere end i lavere liggende tragter, og dette er en
af hovedgrundene til, at stærk vind i høifjeldet
pleier at være ledsaget af heftigt snedrev. Er
sneen våd eller kram, så sættes den ikke i
bevægelse af vinden.
Der har under 8 forskjellige vintre været
foretaget befaringer langs
Euiidal-Taugevands-linien for at undersøge sneforholdene. Langs
Ulvikslinien har der været foretaget befaringer
i løbet af 6 vintre.
De første befaringer under vintrene 1872 og
1874 udførtes på foranledning af Bergens
Kommunebestyrelse, medens de senere befaringer har
været foretagne for statens regning.
Under befaringen i 1872 gjennem Moldådalen
var snemassen forholdsvis liden, medens der ved
den af kaptein E. Lund i marts 1874 foretagne
befaring gjennem Moldå- og Finsedalen forefandtes
langt større snemasser, end der har været påtruffet
ved de senere befaringer. I den nedre del af
Moldådalen var den midlere snedybde 2.5-2.8 m. og i
den øvre del var snedybden endnu større. Ved
Nygård var snedybden 1.6 å 1.9 m. sneen lå
imidlertid denne vinter mere jevnt over det hele end
ellers almindeligt. Under samme .vinter måltes på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
