Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 23 marts 1893 - Sneforholdene på fjeldovergangen ved den projekterede Bergensbane, af Th. Lekve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
TEKNISK UGEBLAD.
28 marts 1893
Filefjeld på plateauet ved Nystuen fra 1.9 til 2.5 m.
dyb sne. Efter udtalelse af lokalkj endte folk må
sneforholdeiie under vinteren 1874 antages at
have været exceptionelle såvel hvad snemassens
størrelse som fordeling angår.
Under de tre vintere 1885-86, 1887-88
udførtes snemålingen i Moldå- og Finsedalen af
opsynsmand Mons Almendingen og i Austdalen
af Lars Hydlæ, idet foredragsholderen, som havde
at gjennemgå de om sneundersøgelserne
indkomne rapporter derhos gjorde enkelte reiser
over fjeldet. Sneforholdene var ikke væsentlig
forskjellige under disse tre vintre, idet den
midlere snedybde på den høieste del af
fjeldovergangen ved Taugevand har varieret fra 1.7-1.9m.,
samt aftaget forholdsvis raskt nedover Finsedalen
og Moldådalen. I Austdalen var derimod
snedybden ligesåstor og tildels endog vel så stor i
den nedre del af dalen som ved Taugevand.
Snemassen var for resten meget ujevnt
fordelt, således at fremstående forhøininger af
terrænet ofte var næsten snebare, medens der i
fordybningerne påtraffes indtil 4.0 å 5.0 m. dybe
fonner. Ved befalinger fra 13de til 27de februar
1887 gjennem Moldå- og Finsedalen måltes
snedybden på 1254 punkter - 234 ved og resten
mellem de opstillede snemålingsstænger - og
fandtes derved på
311 steder snedybde fra 0.0-0.5 m.
256 " " " 0.5-1.0 "
410 " " " 1.0-2.0 "
200 " " " 2.0-3.0 "
77 " " " 3.0-3.5 "
Selv på den høieste del af fjeldovergangen
fandtes der ved enkelte af de opstillede
snemålings-stænger kun ubetydelig sne under de tre vintre.
I 1888-89 og 1889-90 udførtes
snemålingerne af kontraktør Sørensen, som har fundet
følgende midlere snedybder.
Linie
1888-89 m.
1889-90 m.
Dalføre
Nygård-Taugevand . . . 1.2-2.1 2.0 Finsedalen.
Taugevand-Gravehalsen 1.8-1.2 1.84 Moldådalen.
Gravehalsen-Kleivene. . 1.3 1.60 Eundalen.
’Taugevand-Floskefond . 2.4 2.45 Austdalen.
Også under disse to vintre har snemassen
været ujevnt fordelt, således at der har været
liden sne på forhøiningerne og større snefonner
i fordybningerne af terrænet.
Fastheden af de snefonner, som dannes ved
snedrev, er i nogen grad en målestok for
vindens styrke. Man har ved snernålingen også
noteret sneens fasthed, og det fremgår af
sne-målingsrapporterne, at enkelte fonner har været
temmelig hårde. Som regel synes dog fonnerne
ikke at være fastere, end hvad man i så
henseende har havt exempler på ved vore
norden-fjeldske linier.
Ved siden af snemålingerne har der været
udført nedbørsobservationer på enkelte af de
nærmest høifjeldet liggende gårde. Resultaterne af
disse har været bearbeidede af det meteorologiske
institut, hvis redegjørelse findes indtaget i
banedirektørens fremstilling af 1891 om Bergensbanen.
Man har af nedbørsmålingerne beregnet tykkelsen
af snelaget - den sammenlagte tykkelse af de
forskjellige lag ny sne i løbet af et år - herved
er ny sne forudsat 12 gange lettere end vand -
Moldådalen............ 3.5-4.0 m.
Austdalen.............. 4.0-4,5 "
Finsedalen............. 3.0-4.0 "
Hardangervidden....... 2.5-3.0 "
En lignende beregning giver for Røros en
snedybde af 2.0 m.
Snemassen skulde altså være 1.5 å 2 gange
så stor på fjeldovergangen ved Bergensbanen
som på overgangen ved Eøros. Disse resultater
stemmer tålelig godt med snemålingerne, idet
ny-sneen må antages at synke sammen til mindst
den halve tykkelse.
Efter nedbørsobservationerne har man
beregnet tykkelsen af det største snelag pr. døgn til
0.23 m. ved Klevene, 0.20 m. ved Fjeldberg og
0.56 m. ved Espeland. For Eøros giver en
lignende beregning et snelag af 0.28 m. Et snelag
af denne tykkelse vil ikke berede nogen
vanskelighed ved trafikeringen af en jernbanelinie.
Man har på nedbørsstationerne hver
dag-noteret vindens retning og styrke, og i den
nævnte redegjørelse af det meteorologiske institut
udtales, at man ikke kan antage at fjeldet ialfald
nordenfor Hardangervidden er særlig udsat for
hyppige stærke vinde.
Dette står også i overensstemmelse med, hvad
der har været noteret angående fastheden af
snefonnerne.
Der har også været foretaget målinger for
at bestemme udstrækningen af de om sommeren
liggende snefonner, men resultaterne af disse
målinger er af underordnet betydning, da
sne-fomiernes størrelse kan være så forskjellig fra år
til andet, og da den er ligemeget afhængig af
temperaturforholdene om sommeren som af
snemassen om vinteren. Der findes ikke ved nogen
af midtfjeldslinierne overliggende snefonner af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
