Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 23 marts 1893 - Opbrænding af søppel og feieskarn, af C. W. T. - Forenigsefterretninger - 40 års jubilæum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12
TEKNISK UGEBLAD.
93
kømission udtaler bl. a. «Såsnart fjernelsen af
feie-skarn (i Paris) koster mere end 3 fr, m3, må vi
gribe til særlige forholdsregler. Vil vi på
grundlag af de i England anstillede forsøg indføre
feieskarnets opbrænding for hele Paris eller for
en del af byen, så kan det ske uden
vanskelighed, da der hveiken står estetiske eller
hygiei-niske hindringer iveien.
Brussel-kommissionen, der ligeledes bestod
af teknikere, læger og administrative autoriteter
udtaler sig endnu mere bestemt for opbrændingen
«på den måde som den foregår i England (Leeds).
Denne metode er under alle omstændigheder den
bedste løsning af problemet, især da den ikke
belaster budgettet for byens renhold stærkere end
hidtil og befrier byen Brtissel ud af en situation,
som ved udbrud af en epedemi vilde vilse sig
særdeles faretruende.^ Endelig anføres en udtalelse
fra hr. Codrington, ingeniør ved Lokal Goverment
Board til chefen for denne institution.
Forbren-dingen af byens feieskarn synes ved de nu
brugelige ovne at kunne udføres med fordel. En
ophobning af skadelige materialier undgåes og
dårlig luft kan neppe bemærkes. Alt brændbart
bliver få timer efter sammenkj ør selen uden enhver
ulempe ødelagt, medens omkostningerne stiller sig
lavere end ved den tidligere benyttede
fremgangsmåde. Samtidig er forbrændingen udmærket
skikket til at ødelægge smitteførende senge,
klæder, beslaglagte skadelige næringsmidler af
ethvert slags (f. ex. dyrekadavre). o, 1.
Forfatteren anbefaler til slut opbrænding
som en nyttig, eiterfølgelsesværdig
fremgangsmåde ved byrenhold. C. "W. T.
Foreningsefterretiiinger.
40 års jubilæum feiredes den 18de d. m. af Polyteknisk
forening mel en selskabelig" sammenkomst i Logen. Indbudne
var de to gjenlevende stifters, gasverksdirektør Pihl og
havnedirektør R o 11, foreningens to første formænd,
generaldirektør Segelcke, der var hindret fra at deltage, og fra
hvem en skrivelse oplæstes, og professor C. M. Guldberg,
samt foreningens æresmedlem, veidirektør Krag.
Man samledes ved 8-tiden i de til Logens lille sal stødende
værelser og togede så med de indbudne i spidsen ind til bordet
i den lille sal, der for anledningen var smukt dekoreret, bl. a.
med en kartouche med stifternes navne: MajorKlingenberg,
marinekaptein Steenstrup, havnedirektøf Eoll, direktør O. Pihl
og professor Schiibeler.
Et orkester musicerede fra galeriet.
Blandt de fremmødte ca. 120 deltagere bemærkedes
cheferne for de større mekaniske verksteder og fabriker i
byen og omegn, universitetslærere, ingeniører ved statens og
kommunens kontorer, arbejdsdepartementets chef, samt en række
mænd, repræsenterende tekniske brancher inden vort samfund.
Efter souperen serveredes kaife og cigarer i
sideværelserne, hvorefter man gik ind til punschebordet, hvor en hel
del overraskelser var beredt Elektriciteten var bragt i
anvendelse i mange retninger. Man tændte sin cigar ved
elektriske tændere, elektrisk lys oplyste et akvarium med
guldfiske, to elektriske vifter bragte stadig frisk luft osv.
Talernes række åbnedes af formanden, telefondirektør
Bryn der udtalte følgende:
"Polyteknisk forening har i indeværende sæson virket i
40 år, og når vi iaften er samlede her så talrigt for at
festligholde denne begivenhed og for at bringe de gjenlevende
af foreningens stiftere vor hyldest, så er det med
bevidstheden om, at Polyteknisk forening kan se tilbage på disse
40 år og pege på en nyttig og gavnlig virksomhed ikke alene
for foreningens egne medlemmer men også i høi grad for
vort hele samfund for vort land idetheletaget.
Ideen til stiftelsen af foreningen skal være udgået fra
ingeniør Kosing, som sammen med marinekaptein Steenstrup
toldkasserer Klingenberg professor Schiibeler og de iaften
her tilstedeværede gasdirektør Pihl og havnedirektør Eoll i
1852 indbød til dannelse af en polyteknisk forening i vort
land. Foreningens medlemsantal som fra først af kun var
ca. halvhundrede steg efterhånden til ca. 100 i 1857,
hvorefter det faldt til kun 74 i 1864. Senere er det jævnt voxet
til 200 i 1878, og det er nu iår 424.
I 1854 - to år efter foreningens stiftelse, påbegyndtes
udgivelsen af Polyteknisk Tidsskrift der dengang udkom med
to nummere om måneden og i oktavformat.
I 1883 sluttede Polyteknisk forening overenskomst med
den i 1876 stiftede ingeniør- og arkitektforening om en
økonomisk sammenslutning samt om fælles udgivelse af to
tekniske tidsskrifter "Teknisk Ugeblad og Teknisk Tidsskrift".
Ligesom foreningens medlemmer har bestået foruden af
teknikere af fag også af mænd af alle mulige livsstillinger,
der har havt interesse for tekniske emner i almidelighed eller
indsigt i en enkelt teknisk branche, således har også
foreningens virksomhed omfattet hele det store område, som vore
dages udviklede teknik streifer ind på. Og jeg: mener, at
Polyteknisk forening netop i begge disse omstændigheder har
havt og har sin styrke, sin berettigelse. Netop ved dette
samarbeide mellem teknikerne af fag og den store kreds af
mænd, som ved industriel eller anden praktisk virksomhed
eller ved naturvidenskabelige studier eller på anden måde i
mere eller mindre grad besidder specialindsigt eller erfaring
i enkelte brancher af det tekniske arbeidsfeldts overordentlig
store område - netop herved mener jeg, at Polyteknisk
forening har kunnet udrette stor, gavn og nytte - ved at
sprede teknisk kundskab og indsigt - ved at give anledning
til fri meningsudvexling om alle slags tekniske spørgsmål og
og ved på denne måde at udbrede interesse for tekniske
fremskridt også blandt andre end de egentlige teknikere af fag.
Jeg behøver ikke her at gå nærmere ind på foreningens
virksomhed eller at fremholde alle de tekniske spørgsmål af
betydning for vort land, ved hvis løsning foreningen har
medvirket eller de tilfælde, hvori foreningen har grebet initiativet
- alle vil være enige i, at foreningen har virket til gavn
og nytte for vort lands tekniske udvikling. Når vi erkjender
dette, så skylder vi først og fremst foreningens stiftere vor
tak - tak for at de under de små forholde i 1852 greb
initiativet og ved sin interesse for sagen fik skabt en så
leve- og udviklingsdygtig institution på et godt grundlag.
Denne tak frembærer vi iaften til de gjenlevende af
foreningens stiftere nemlig d’herrer gasdirektør Pihl og havne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
