Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 23 marts 1893 - Forenigsefterretninger - 40 års jubilæum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
TEKNISK UGEBLAD.
28 marts 1893
direktør Roll, som vi har den glæde at se hos os soru
hæders-gjester.
En skål for foreningens stiftere."
Havnedirektør E o i l udtalte derpå følgende :
Mine herrer!
Da jeg formentlig er den ældste af de endnu gjenlevende
af den Polytekniske forenings stiftere, vil jeg tillade mig at
frembringe vor dybtfølte tak for den os iaften viste ære og
anerk j endelse.
Jeg føler mig såmeget mere opfordret til her nu at
optræde, som jeg formener mig at være den allerførste, og
dengang eneste, Nordmand, der var banebryder for søgning efter
høiere teknisk uddannelse og studium, idet jeg i 1839, efterat
have absolveret tvende examiner ved det herværende universitet,
drog til udlandet, for ved Hannovers allerede dengang
fortrinlige Polyteknikum at gjennemgå et 3 årigt teknisk kursus
i sådan udstrækning, som teknikens daværende standpunkt
bød på.
Efterat have med heldige examiner gjennemgået
Hannovers Polyteknikum, efter forskjellige reiser i teknisk Øiemed
samt efter under et halvt års ophold i Paris at have
frekventeret tekniske og andre almendannende forelæsninger, kom j eg
i 1843 tilbage til fædrelandet, hvor jeg straks gik ind i
teknisk virksomhed, væsentlig tabrikvæsen og
vandbygningsvæsen.
Nogen tid efter begyndte flere og flere unge nordmænd
at søge ud til udlandets læreanstalter for teknisk studium,
hvis resultater derefter i stigende mon for en væsentlig del
kom fædrelandet tilgode.
Vi samledes da her efterhånden en liden flok teknikere
således at vi kunde optage tanken om at knytte os sammen
i en fælles institution.
Væsentlig, såvidt mindes, efter initiativ af de forlængst
afdøde herrer Rossing, Steenstrup og Klingenberg, hvis minde
jeg vil tillade mig ved nærværende anledning at hædre, blev
så den Polytekniske forening stiftet. Vi var dengang ganske
få i antal, der samledes i gamle "Teknikkens" indskrænkede
lokale, men var det en hyggelig og lovende begyndelse, der
snart og efterhånden under vort lands stigende teknik og
industrie drog flere og flere medlemmer efter sig, således at
vi nu efter 40 års forløb danner en stor korporation af
kammerater og kolleger, hvorom den nuværende forsamling er et
stærkt talende og opmuntrende vidnesbyrd, der godtgjør, at
vi gamle i sin tid ikke handlede forgjæves og upåkaldet.
Når vi nu se tilbage på de snart 2 menneskealdre, der
ere forløbne, siden jeg åbnede vort lands tekniske studium,
må vi vel med glæde og fortrøstning se og erkjende det
overordentlige fremskridt, vort fædreneland i denne tid har
taget i teknisk og industriel henseende, et fremskridt, der
ikke mindst skyldes den i disse år udviklede skare af dygtige,
energiske og kundskabrige mænd, hvoraf formentlig en stor
del er samlet her iaften.
Når jeg nævner vort lands fremskridt, vil jeg ikke
undlade at henpege på den udvikling og nytte, der er skabt ved
de senere tiders oprettelse af flere tekniske læreanstalter, der
have udsendt og fremdeles udsende i livet mange unge
lovende mænd, der i besiddelse af grundige tekniske
forkundskaber ere fuldt skikkede til ved fortsat stadium og
udvikling at arbeide sig op til dygtige bærere og fremmere af
vor teknik og industrie, og tør jeg udtale det håb, at, hvad
hidtil er skeet og resulteret, må være en maner og forløber
for vor tekniske undervisnings afslutning ved en ikke længe
udskudt oprettelse af en indenlandsk teknisk høiskole, således
at vore nnge mænd kunne i fædrelandet finde den afsluttende
udvikling som nutidens stærkt udviklede teknik og sammes
spredning i såmange specialfag så stærkt påkræver.
Under bevistheden om og erkjendelsen af de rige frugter
og den stærke vext af det frø, som vi gamle nedlagde for
40 år siden, tillader jeg mig at udbringe et leve med held
og fremgang for vor Polytekniske forening.
Professor Guldberg udtalte i en takketale håbet om en
snarlig oprettelse af en teknisk høiskole her i landet.
Direktør Pihl udbragte en skål for foreningens direktion.
Overingeniør Lekve talte for de tidligere formænd;
generaldirektør Segelske, professor Guldberg, oberst Gruner,
veidirektør Krag og statsråd Nysom.
Direktør Swensen udbragte en skål for en
tilstedeværende svensk gjæst. direktør for "allmånna telofonbolaget"
i Stockholm, lir. Cedergren, en skål, hvori taleren udtrykte
sin glæde over at se en svensk gjæst her laften, hvilken skål
modtoges med applaus og hurraråb.
Direktør Cedergren takkede for al den gjæstfrihed og
den imødekommenhed og det hjertelag, der overalt var vist
harn her i landet.
Driftsbestyrer Fenger-Krog holdt en talefor
irigeniør-og arkitektforeningen, dediceret til dens formand,
afdelingschef Roshauw, der talte for det gode forhold mellem de to
foreninger og for de herrer, der i sin tid havde havt det
vanskelige hverv at skrive love for dem.
Efterat derefter hr. stadskemiker Schmelck havde holdt
et med stormende munterhed modtaget humoristisk foredrag,
erklæredes ordet frit, hvorefter direktør Bryn oplæste et
telegram fra Bergen:
Polyteknisk forening, Logen, Kristiania.
"Bergens tekniske forening sender ved dens bestyrelse
hilsen og lykønskning i anledning jubilæet."
Sontum, Påsche, Engelsen.
Hvorpå følgende svar afsendtes:
Bergens tekniske forening.
"Hilsnings, telegrammet modtaget med jubel. Tømt et
bæger for Bergenske tekniske forenings held og fremgang.
Håber Bergensbanen snart vil bringe os nærmere sammen."
Bryn, formand.
Taler holdtes derefter af følgende herrer:
Steenberg om jernbaneforb. mellem øst- og vestlandet
henvendt til statsråd Nysom. Nysom om jernbaneplan og
Ber-gensbane. Direktør Bryn udbragte skål for Nysom som chef
for arbeidsdepartementet.
Nysom om deri plads, teknikerne måtte siges at have
skaffet sig inden regeringen.
Dr. Sissener for vort oplivende element Schmelck, jubel.
Løitnant Ole W. Lund for sekretær Mejer. Jubel.
Vei direktør en for ungdommen.
Mejlænder for de gamle. Jubel.
Hjort for forbindelsen mellem den skandinaviske halvøes
øst- og vestland.
Schøyen (apotheker) for festkommiteen.
A. Kr e f t in g for kvinden.
Schøyen (elektricitetsverket) for de tyske høiskoler.
S alamanderrivning.
Schmelck et humoristisk foredrag.
Der blev uder festen uddelt to for anledningen skrevne
sange.
Den vellykkede fest var arrangeret af d’hrr direktør Bryn,
arkitekt Harald Olsen, ingeniør Heyerdahl og
stadske-miker L. Schmelck der fik udelt bifald for arrangementet.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
