Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 30 marts 1893 - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fro. 13
TEKNISK UGEBLAD.
95
Indhold: Om ventilation, - Carpenter- eller Westing-
house-bremser. - Vandfaldselektricitet. .- Tekniske nyheder.
Om ventilation,
(Foredrag af ingeniør Olaf G. Amundsen i Den polyteknisk forening.)
line herrer! Af den polytekniske forenings
formand har jeg modtaget opfordring om at
holde foredrag over ventilation og opvarmning.
Idet jeg efterkommer denne anmodning, skal jeg få
lov til for en væsentlig del at henholde mig til
en indberetning, som jeg har afgivet til
departementet efter en med stipendium foretaget
studie-reise til Tyskland.
I mit foredrag iaften vil jeg alene komme
til at behandle ventilationsspørgsmålet. Den hele
materie: Ventilation og opvarmning er så
righoldig, at det selvfølgelig er umuligt i et enkelt
foredrag at få med alt, som det kunde have
interesse at berøre.
Det vilde være ønskeligt, at den elementære
kundskab om ventilation kunde trænge mere
igjennem ikke blot blandt teknikere men også
hos almindelige praktiske mennesker udenfor
standen, at forståelsen af ventilationens
betydning for det menneskelige velvære kunde trænge
igjennem så meget, at man ialfald fik et
nogenlunde begreb om, hvorledes sagen bør gribes an.
Kommer man blot så langt, at almindelige
praktiske mennesker indser ventilationens betydning,
så skal vi også komme derhen, at enhver, der
skal have sig opført en bygning, uden videre
vil stille den fordring: sørg for ventilation i
bygningen. Og en sådan fordring, krævet af den
store praktiske almenhed, vil lede til, at der bliver
lagt større vægt på ventilationen, end det
des-sværre hidtil har været tilfældet*
I en ældre bygning er det ikke altid så let
at få indlagt ventilation på en nogenlunde
hensigtsmæssig måde; men i nye bygninger burde der
ufravigelig indrettes ventilationskanaler og da
skulde snart de klager forstumme, som man nu
stadig hører over slet luft, ikke mindst fra de
kontorer, hvor der brændes gas.
Hvor der ikke er ventilationskanaler, kan vi
ikke opnå nogen væsentlig luftfornyelse i vore
værelser uden ved periodisk at åbne vinduer og
døre, hvilket i den kolde vintertid kan være
resikabelt for sundheden. Den fornødne luftfornyelse
kan opnåes langt bedre ved et enkelt
ventilationsanlæg; den merudgift, som forårsages ved anlæg
af ventilationskanaler, spiller ingen væsentlig
rolle ligeoverfor den hele bygningsudgift.
Til nærmere belysning af ventilations og
opvarmiiingsspørgsmålet må jeg komme ind på
hygieneteknikens tre hovedfordringer overfor
luften i et rum, hvori mennesker skal opholde sig.
Den første er, at den ikke må indeholde
udover en vis mængde af organiske
forurens-ninger; luften må altså, efterhvert som den
for-urenses, erstattes med ren luft. (Ventilation).
Den anden fordring, der kan siges at være
mindre væsentlig, er den, at luften bør, for ikke
at besvære åndedrættet, indeholde en vis, minimalt
og maximalt nærmere begrændset fugtighedsgrad.
(Luftbefugtning).
Og for det tredie fordres, at luften skal have
en for det menneskelige legeme passende
varmegrad. (Opvarmning).
Luftens forurensniug.
At rum, hvori mennesker opholder sig,
trænger at ventileres, er i første række betinget af
de forurensninger, som luften tilføres gjennem
menneskers åndedræt og uddunstninger. Derhos
forurenses også luften ved forbrændingsprodukter
af belysningsmidler.
Som målestok for forurensningen har dr. v.
Pettenkofer fundet det bekvemmest og lettest
kontrolbart at benytte den kulsyregehalt, som
luften får gjennem det menneskelige åndedræt.
Dr. v. Pettenkofer forudsætter nemlig, at de
øvrige forurensninger står nogenlunde i forhold
til forurensningen ved kulsyre.
Kulsyregehalten i den ydre luft udgjør i
almindelighed ca. 0,4°/oo. v. Pettenkofer kom
til det resultat, at luften i værelser ikke må
indeholde over l°/oo kulsyre; altså kan den udenfra
tilførte luft efter dette tåle en yderligere
forurens-ning med kulsyre af 0.6°/oo. Efter v.
Petten-kofers iagttagelser bliver luften i værelser først
ildelugtende, når kulsyrehalten gjennem
menneskelig udånding stiger til 2 å 3°/oo.
Fordringen om, at kulsyregehalten i værelser
ikke må overskride den her angivne grænse er
imidlertid vanskelig at fyldestgjøre, og man ser
hyppig denne grænse betydelig overskedet i praxis.
Man tåler meget ofte en kulsyregehalt a*f 1.4 °/oo.
Forsåvidt luftens kulsyregehalt forøges ved
andre forurensninger end den menneskelige ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
