Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 14. 6 april 1893 - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
TEKNISK UGEBLAD.
6 april 1898
kanal C op til værelset D med
indmundings-åbning oppe ved taget, og finder efter at have
gjennemstrømmet værelset veien til
aftrækskanalen E på den modsatte side af værelset. Ved
denne anordning opnår man fordelen ved to
op-driftssøiler for luften - den første opdriftssøile
fra varmekammeret til værelset, og den anden
fra værelset til den ydre, kolde luft. Der opnåes
JL
Fig. ].
altså på denne måde en stærkere ventilation.
Her er en ting at lægge mærke til. Ved sin
opdrift i varmluftskanalerne C og E virker luften
sugende på luften i koldluftskanalen A5 og jo
længere denne kanal er, desto større modstand
vil der være mod luftens bevægelse. Af denne
grund søger man at gjøre denne kanal så kort
som mulig, eller hvis der ikke er adgang til at
gjøre kanalen kort, at give den tilsvarende
rummeligere dimensioner.
Koldluftskanalernes karakter overfor
luftbevægelsen er altså af rent negativ art, - de skaffer
kun modstand uden at skabe nogen opdrift.
Varmluftkanalerne derimod fremkalder ved
sine luftsøiler den for luftbevægelsen nødvendige
opdrift og denne desto større, jo høiere disse
luftsøiler, respektive kanaler er; men selvsagt
byder også disse kanaler ved ved sine vægflader,
sine afbøininger og sine reguleringsklapper
modstande, betinget af deres tværsnit og luftens
hastighed.
Når man tager for sig et tilfælde fra praksis
ved ventilation af et værelse, så vil det første,
man har at bringe på det rene, være, hvor stor
luftmængde der skal tilføres pr. time. Forat få
indført det fordrede luftkvantum i værelset må
man under antagelse af givne kanalsektioner have
en vis lufthastighed, der altså vil blive
den fordrede hastighed.
Med givne kanaler og givne lufttemperaturer
vil man ikke kunne opnå en lufthastighed udover
en vis grænse, betinget af temperaturerne og
kanalmodstandene. Denne maximumshastighecl
betegnes som
den opnåelige hastighed.
Den opnåelige hastighed må bestandig være
mindst så stor som - men helst større end den
fordrede.
Der skal f. ex. i et rum ske en luftveksel
af tre gange i timen. Er det et rum af
100 m3 kubikindhold, så skal det tilføres 300 m8
frisk luft i timen. Dersom nu en beregning
viser, at den opnåelige ventilationsmængde ikke
er mere end 200 m3 pr. time, så har man intet
andet at gjøre end enten at forøge temperaturen
i varmekammeret, forhøie kanalerne eller forstørre
kanalernes tværsnit for at formindske
friktions-modstanden, og således gjøre det mulig at få det
tilstrækkelige luftkvantum igjennem kanalerne.
Jeg skal ikke gå videre ind på disse ting,
da det vilde føre til altfor vidtgående beregninger.
Imidlertid skal jeg vise, hvorledes man kan opnå
en rimelig ventilation i almindelige værelser; -
det er vistnok ikke det bedste system, jeg her
skal angive; thi det bedste system er
centralanlæg med varmekammer og kanaler, men her
bevæger vi os altså endnu på området for en
enkelt ventilation ved temperaturdifferens. En
sådan er angivet i flg, 2.
Den friske luft tilføres her gjennem
kanaler a f. ex. af zink, nedlagte under
gulvplankerne, i stubbeloftsfylden. Luften føres op
under eller bag ovnen, der -forudsættes at være
en ventilationsovn af en eller anden slags, hvor
den kolde luft bekvemt kan tilføres og
forvarmes. Den opvarmede luft strømmer op mod
taget, og blander sig derpå, efter at være noget
af kjølet, med værelseluften. Luftstrømningen vil
gå i retning mod vinduet, og ved berøring med
de kolde Vinduesruder vil luften yderligere
afkjøles; den således afkjølede luft falder så ned
mod gulvet og strømmer derefter henimod
aftrækskanalen &, der er anbragt i væggen i ovnens
nærhed, med aftræksåbning nede ved gulvet.
I regelen er der ikke plads til kanaler af
nogen større høide i gulvet, og man må da sørge
for at gjøre dem såmeget bedre. Man må ikke
knibe på kanalernes dimensioner, hvis
ventilationen skal give et tilfredsstillende resultat. Det
hjælper lidet at sige, at man har ventilation, og
så har man det dog ikke, fordi kanalerne er så
snevre, at den hele virkning sluges af friktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
