Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 14. 6 april 1893 - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (forts.) - Det symmetriske jernbanevognhjul, af —g—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
TEKNISK UGEBLAD.
6 april 1893
en kanal B ind i et i bygningens indre anbragt
større rum C, hvis anbringelse tilsigter at
reducere luftstrømmens hastighed, så at det af luften
medførte støv kan få tid til at afleire sig; dette
rum kaldes derfor også støvkammeret. Det kunde
synes rimeligt, at man her anbragte luftiltre for
at hindre støv fra at trænge op i værelserne;
men for at man skal få en ventilation, beroende
alene på temperatur differens, til at virke
tilfredsstillende, måtte disse filtre gjøres så åbne, at
deres nytte blev omtrent lig nul. Ved sådanne
anlæg, må, som nævnt, modstanden mod luftens
bevægelse nemlig holdes så lav som muligt, og
luftfiltere volder så stærk modstand, at deres
anvendelse betinges af luftbevægelse ved
maskinkraft. Ved de her omhandlede anlæg hjælper
man sig altså med, at man i støvkammeret
bringer luften i ro, hvorved den væsentlig befries
for sit indhold af støv. Støvkammeret må fra
tid til anden renses for det støvlag, som på
denne måde afsætter sig på rummets bund.
Fra støvkammeret føres den kolde luft ind
i et andet rum - varmekammeret D -, hvor der
findes anbragt et varmelegeme med en betydelig
udstrålingsflade. Anvendes dampopvarmning,
består varmelegemet gjerne af en bundt ribberør;
ved direkte fyring er det sædvanligt at benytte
flade ribbelegemer, stående på kant, gjennem hvis
løb røggaserne strømmer, I varmekammeret
opvarmes luften til en meget høi temperatur, og
stiger derfra op i det ovenover liggende lave
Uandingskammer E, hvor den møder en strøm af
kold luft fra kanalen F. Denne reguleres ved
hjælp af reguleringsspjæld, hvis stilling må stå
i et bestemt forhold til størrelsen af de
regulerbare åbninger, hvorigjennem den kolde luft stiger
op i varmekammeret. I blandingskammeret, hvor
den varme og kolde luft blander sig med
hinanden, får luften den temperatur, den skal have
for at tilføres værelserne. Den således
tempererede luft tilføres derefter de forskjellige rum
gjennem vertikale kanaler G, G, Gr. Disse
har i regelen en forlængelse nedad, med spjæld
H, H, H, nede i koldluftskanalen, således at man
har adgang til for det enkelte rum at tilføre
yderligere kold luft. (Forts.)
Det symmetriske jernbanevognhju].
Hjulene på vore jernbanevogne har sin
sporkrans på indsiden. Denne ordning blev i sin
tid ligesom normalsporets bredde optaget efter
gamle engelske kulbaners indretninger. Hvis disse
baner tilfældigvis havde havt sporkransen på
ydersiden af hjulene, så havde vi formodentlig
gjort ligeså. Thi for opfyldelsen af sin hensigt
er det ganske det samme, hvor sporkransen er
anbragt. Foruden de to nævnte måder at anbringe
den på, blir også en tredie mulig tilbage, nemlig
at anbringe den midt på hjulringen. Ved de to
første anordninger har hjulet hvergang blot en
løbeflade, som efter sporkransens beliggenhed
befinder sig yderst eller inderst. Ved den tredie
ordning får hjulet to løbeflader (se flg. 1)
symmetrisk i forhold til hjulets midtplan og
symmetrisk i forhold til sporkransen. Sådanne hjul kan
rulle snart på den indre, snart på den ydre
løbeflade og byder derfor nogle ikke uvæsentlige
forbedringer og forenklinger ved konstruktion af
overbygningen såsom ved stødkonstruktioner,
sporskifter m. m.
Ved den på fig. l fremstillede hjulring er de
enkelte mål foreløbig bibeholdt som ved de nu
brugelige, omendskjønt hjulringens, bredde -
som det senere vil fremgå - måtte kunne
formindskes noget. Krumningerne i løbefladerne er
ligeledes uforandrede. De vigtigste konstruktioner
ved skinnebygningen er,
fordi de forekommer
hyppigst, sammeiiføiningen af
skinnerne. På fig. 2, 3 og
4 sees dette anordnet
således, som det falder af
sig selv at måtte ske ved
denne slags hjul. Vi
benævner her stadig de
Fig* 1. skinner, der ligger de
normale 1,435 m. fra hinanden, hovedskinnerne.
På disse hovedskinner ruller de symmetriske
hjul altid på den ydre løbeflade, hvad der
antydes ved tegnet––––––- (se fig.) midt i
skinnerne. På fig. 2 er anordnet skinner
indenfor hovedskiiinerne ved hver sammenføining.
disse bærer hjulene på disses indre løbeflade, er
derfor stillede Y20 P& skrå udover, men er
for-øvrigt af samme sort som hovedskinnerne; vi
kalder dem biskinner og betegner dem midt på
hver skinne med tegnet–––––––(se fig.).
Bi-skinnerne er i sine ender noget bøiede mod sporets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
