- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 11te Årgang. 1893 /
107

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 14. 6 april 1893 - Det symmetriske jernbanevognhjul, af —g—

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 14

TEKNISK UGEBLAD.

107

axe samt af hø vie t eller sænket lidt. De kan
anbringes på de samme sviller som
hovedskm-nerne og boltes sammen med disse med ståbolte
således at begge skinner frit kan udvide sig.

Fig. 2.

Biskinnens midtparti ligger lidt - om end ganske
ubetydeligt - høiere end den hosliggende
hovedskinne, som ikke behøver nogen forlaskning i

i

sammenføiningen. Hjulringens virksomhed, når
en vogn ruller hen over denne skinnegang
for-ståes let af skinnernes tegn. Hjulene løber med
den ydre løbeflade på hovedskinnerne sålænge
som biskinnernes høide tillader det; fra det
øieblik løber de med sine indre flader på
biskinnerne, hvorved de ydre løbeflader løftes op fra
hovedskinnerne og føres hen forbi
sammenføiningen, indtil hovedskinnens høide atter tvinger
dem i virksomhed.

Ved flg. 3 er anordningen væsentlig den
samme som ved 2, kun at sammenføiningerne
her kommer vexelvis - ikke samtidig på begge
.sporets skinner. Denne anordning har dog den
mangel ligeoverfor den ved flg. l antydede, at
vognene her vil komme lidt i sid e svingninger

i

Fig. 3.

under farten over sammenføiningerne. Ved begge
anordninger kan man gjøre mellemrummet
mellem skinnerne så stort man vil, da det ikke
længer har nogen indflydelse på hjulet.

Ligeledes kan man gjøre biskinnere så lange
man vil, når de blot ikke er kortere end det
nødvendige minimum. Ved at forfølge denne
anordning til grænsen kommer man til det
tilfælde, som flg. 4 fremstiller. Her er mellem-

rummet mellem hovedskinnerne gjort næsten
ligeså langt som skinnerne selv, og biskinnerne
er forlænget til samme længde. Denne
anordning turde være den fordelagtigste både fordi
alle skinner da blir af samme længde, og fordi
begge hjulenes løbeflader da blir udnyttet.

De enkelte sporkrydskonstruktioner erholder
ved anvendelsen af det symmetriske hjul en fra
den nuværende afvigende form. Den derved

i

W
l

anvendte skinnespids blir nemlig aldeles
overflødig. På flg, 5 antydes, hvordan anordningen
blir, når et bispor deler af og viger ud til høire,
idet det skjærer ud af hovedsporet. De
hverandre krydsende hovedskinier går i krydset over
til biskinner. Da disse fra krydsningsstedet må
have modsat heldning af hovedskinnerne, er det
hensigtsmæssigt på dette sted at anordne et stød
og en forbindelse med særegne svalehalelignende
foringsstykker, som flg. 5 antyder. Når en vogn
kjør er fra A til B, foregår følgende. Efterat
vognen ved hjælp af vigstængerne er ledet over

i det afvigende spor, løber hjulene med de ydre
løbeflader til krydningsstedet på ho ved skinnerne;
kort før dette sted ruller også det høire hjul med
sin indre løbeflade på biskinnen a. Fra
krydsningsstedet af løber det venstre hjul med sin
indre løbeflade på biskinnen b. Fra biskinnerne
når hjulene derpå atter med sine ydre løbeflader
hen på hovedskinnerne. Det behøver næppe at
nævnes, at den del af hovedskinnen mellem c
og d, der ligger ved siden af biskinnen a’s
midtparti, gjerne kunde være borte. Som allerede
nævnt er det væsentlige nye ved denne anord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1893/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free