Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 14. 6 april 1893 - Offentligt toilette med olielukning i Wien, af Walter May
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 14
TEKNISK UGEBLAD.
109
bringer en olie-sifon - også hvor apparatet er
indrettet for vand - og dertil benytter en
oliekomposition. Den på figuren afbildede sifon,
der er seet i lodret tværsnit, består af en beholder
a, hvis afløbsrør, b forbindes
med kloaken. I denne
beholder er nedsat et andet,
smalere rør c med et låg d; indeni
c findes et enda trangere rør e.
Låget d er forsynet med et
antal indløbs åbninger d7 d’;
røret c har nederst og røret e
ved sin øvre ende
omløbsåb-ninger c’ c’ og e’ e’.
Når den skal sættes i brug, fyldes sifonen
først med en eller anden vædske, helst vand.
Påfyldingen sker, idet man helder Vædsken over
låget d, hvorfra den gjennem de omtalte åbninger
rinder ned og fylder rummene mellem a og c,
c og e. Når Vædsken er kommen til ro, helder
man såmeget olie ovenpå, at laget f mindst blir
l cm tykt. Når nu apparatet benyttes, flyder
urinen fra låget d ned gjennem hullerne d’ d’
ned i sifonen, hvorefter den fortrænger
så-megen urin eller vand som sit eget volum; dette
flyder da over gjennem åbningerne e’ e’.
Oliekompositionen derimod, som er lettere end både
vand og urin, holder sig ovenpå som et lag og
stænger aldeles for al stank.
Alle dele af apparatet, som urin kommer i
berøring med, renses ikke med vand men
af-gnides engang daglig med en stiv kost eller
klud, der er dyppet i oliekomposition. Denne
oliekomposition har den egenskab, at de
apparat-dele, der er oversmurt dermed, såatsige støder
den kommende urin fra sig og tvinger den til at
forsvinde under sifonens olielag. Da nu altså
luften er sågodtsom absolut udestængt fra urinen,
kan ingen forrådnelse af denne foregå,
ildelugtende gasarter kan ikke fremkomme; anstalten er
altså fuldstændig lugtfri. Der finder også en
fuldstændig desinfektion af urinen sted, thi denne
må gå gjennem olielaget, som indeholder
desin-fektionsstoffe, hvorved alle dens sygdomsspirer
tilintetgjøres; endvidere fordunster endel af
oliekompositionen i luften og bevirker, at også denne
desinficeres.
Bygningskommission og magistrat i Wien
har afgivet den erklæring om disse toiletter, at
de har vist sig af udmærket virkning og i enhver
henseende er bedre end de med vandspyling og
vandlukning.
På lignende måde lyder også blandt
udlandets fagmænd dommen om olieaftrædet; således
har nylig bygningsråd Kyllmann, som byen Berlin
havde sendt til Wien forat prøve de nye
apparater, i Berliner Stadtverordneten - møde af
10 marts 1892 betegnet olieaftræderne som det
fuldkomneste, der på dette område kan skaffes.
Anskaffelsesprisen for et olieaftræde er også
billigere end for et vandapparat. Et vandapparat
med fem rum koster således i Wien
gjennemsnitlig 1350 gylden, et olieaftræde derimod kun
1000 gylden, fordi her vandtilførsels- og
spyle-apparatet bortfalder. Men også drift og
underholdning af olieaftræderne er meget billigere.
Direktør Wilhelm Beeiz, der er fabrikant og
patentindehaver for Wiens*) olieaftræder, har nu
efter prøvetidens udløb foreslået byrådet en
ordning, hvorefter han påtager sig på egen
bekostning at ombygge allle forhåndenværende
vandapparater til oliesystemet, derpå drive dem, rense
og desinficere dem og udføre alle nødvendige
forbedringer, hvis byen til erstatning blot bevilger
ham prisen på det vand, den derved sparer. Med
andre ord, underholdningen af aftræderne skal
herefter intet koste byen; den leverer blot det
indsparede vand til andre forbrugere og betaler
med de indkomne penge den forlangte erstatning.
Wien har i ti gamle bydele 122 aftræder med
583 rum. Disse forbruger daglig spylvand 2,5 m3
for hver altså 1557,50 m3; dette udgjør årlig
43725 gylden, når prisen beregnes efter byens egen
normalpris 30 g. men repræsenterer 65587,50 g.,
om man regner med 45 g«, som er den
extra-ordinære eller salgsprisen for vandet.**) Det
ligger også nær at betænke, hvilken yderligere
vinding byen Wien kan effektuere, når
opfindelsen tilgodegjøres i alle offentlige bygninger,
kaserner, skoler, sygehuse, hoteller, banegårde
o. s. v., hvorved man endnu vil kunne indspare
ti gange så meget vand, som her var tale om.
Beetz synes at være den første, der har fundet
et praktisk udførbart middel til at formindske
vandforbruget i de store byer, altså også
formindske kloakvandets mængde og derved forøge
kloakledningernes effektivitet og spare
overris-lingsmarkerne for unødvendigt vand. Langt
vigtigere end alle herhenhørende financielle fordele
er dog den sanitære forbedring, som man opnår
ved at lade urinen øieblikkelig forsvinde under
og desinficeres af olielaget, hvorved al fare for
*) Beetz er også fabrikant og monopolindehaver for alle
på Wiens gader og pladse opstillede (for tiden 31)
offentlige aftræder for mændsog kvinder, af hvilke de fleste
er forbundet med olieapparater efter hans system.
**) Det skal dog her bemærkes, at normalforbruget pr. rum
for 24 timer skulde være 4,8 m3 vand, men at der
faktisk kun leveres 2,5 m3 på grund af kildevandsledningens
utilstrækkelighed i Wien; heraf fremkommer altså et
forbrug af 2,3 m3 under det normale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
