Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 13 april 1893 - Stål (flussjern) eller jern til bro og tagkonstruktioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
iii
Indhold: Stål (flussjern) eller jern til bro og tagkonstruktioner. - Om ventilation (fortsættelse). - Billig svovlsyre,
- Elektriske både. - Foreningsefterretninger.
Stål (flussjern) eller jern til bro og tagkonstruktioner.
vort blads forrige årgang har vi gjentagende
indtaget meddelelser angående ovennævnte
materialspørgsmåls stilling såvel her i landet
som i udlandet.
Blandt andet har også de forskjellige
jernsorters forhold ved lave temperaturer været
undergivet behandling. Professor Steiner i
Prag har fundet, at høie kuldegrader skulde
have en ugunstig indflydelse på flussjern men
mindre på sveisjern. Baurath Mehrtens og andre
har derimod ved lignende forsøg med
Thomas-flussjern opnået heldige resultater for dette
materiel.
I marts måned 1892 nedsatte
arbeidsdeparte-mentet en komite forat afgive udtalelse angående
spørgsmålet, om der til de nye jernbaneanlægs
broer burde anvendes flussjern eller sveisjern.
Komiteen afgav i juni f. år sin betænkning og
anbefalede derved anvendelse af mygt flussjern
til jernbanebroerne, men fremholdt samtidigt, at
der måtte sørges for en skarp, sagkyndig kontrol
og antog, at man indtil videre ved
dimensions-beregningerne burde benytte de samme
fastheds-coefficienter for flussjern som for sveisjern.
Det østerigske handelsministerium udstedte
for et års tid siden en forordning, hvorefter der
tillodes anvendt Martin flussjern i jernbanebroer,
dog forudsat samme tilladelige påkjending i
færdige brodele som ved sveisjern og at lokning af
nithuller ikke benyttes. Endvidere anbefales
anvendelse af maskinnitning for brodeles
sammen-mensætning og montering.
Et mærkepunkt i nærværende
materialspørgs-mål synes at kunne betegnes ved valg af
flussjern til Fordoner "Weichsel-broen. Det her
anvendte Thomasflussjern viste sig særdeles
tilfredsstillende og lod formode, at dette material også
havde stor styrke mod stødvirkninger. Ved siden
af Thomasflussjernet anvendtes også Martinjern,
der ligeledes viste tilfredsstillende resultater af
den foretagne prøvning, men havde man været
nødsaget til at kassere enkelte af de udførte
satser fra smelteovnene.
På grund af de forannævnte af professor
Steiner anstillede forsøg med flussjern i høie
kuldegrader, der havde givet endel foruroligende
oplysning om dette material i stærk afkjølet
tilstand, har Køpcke og Hartig i Dresden i afvigte
høst udført endel yderligere forsøg i denne
henseende og kom til det resultat, at man ikke kan
tale om nogen farlig sprødhed hos flussjernet,
idet dette i alle tilfælde viste sig mere bøieligt
end sveisjernet.
I de sædvanlige kontrakter om
jernkonstruktioners udførelse, som fortiden benyttes ved den
preusiske stats arbeider, er der indtaget
alternativt som sideordnede materialer såvel flussjern
som sveisjern.
Med hensyn til materialets prøvning er det
bestemt, at der, forsåvidt ikke bygningsstyrelsen
anser prøvning overflødig, skal anstilles prøver
såvel for flussjern som sveisjern. Af 100 stænger
eller plader af sidstnævnte material kan der
udtages 3 prøver, af 100 stk. flussjern derimod 5
prøver.
For sveisjern er for de almindelig
forekommende dimensioner foreskrevet en fasthed af
36 kg. pr. mm2 ved en forlængelse af 12 °/o,
medens der ved flussjern kræves, at fastheden
skal ligge mellem 37 og 44 kg. pr. mm2 ved en
forlængelse af 20°/o.
Forøvrigt er der vedtaget omtrent samme
slags prøver for begge disse materialier.
Jern til brodækskonstruktion (Zorésjern)
anføres sædvanlig at bestå af flussjern.
For sveisjern skal nithuller i fladtjern etc.
bores, medens huller i plader kan lokkes. Ved
flussjern med undtagelse af Zorésjern for
brodække derimod skal alle huller bores.
Her i landet er der i den senere tid også
tildels bleven anvendt flussjern i jernkonstruktioner.
Jernbanebroen ved Sandviken og endel mindre
broer er udført af dette material. Bukkene for
dammene ved Ulefos-Strengen kanalen er også
udført af dette material, hvilket også er tilfælde
med den nye buebro over akerselven ved
Haus-mansgaden og ved et par mindre broer i statens
veivæsen. I sidstnævnte administration indhentes
fortiden anbud på leverance af jernbroer
alternativt for sveis eller flussjern og det material,
som under afveien af de forskjellige i
betragtning kommende faktorer findes fordelagtigst bliver
da valgt. Efter den hidtil indvundne erfaring
synes der at være tendens til, at leverandørerne
kan tilbyde billigere flussjern end sveisjern,
ligesom flussjernet skal være lettere at få anskaffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
