Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 13 april 1893 - Stål (flussjern) eller jern til bro og tagkonstruktioner - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
TEKNISK UGEBLAD.
13 april 1893
fra de forskjellige jernverker. Ved broerne på
de nye jernbaneanlæg benyttes hovedsagelig
sveisjern.
Ved prøvning af det i den senere tid til
broer hertillands benyttede flussjern har man
næsten gjennemgående opnået særdeles gunstige
resultater, således at frygten for, at man ved
anvendelse af dette material skulde resikere at
få en dårlig kvalitet mer og mer synes at
forsvinde, når man ved undersøgelserne anvender
kyndige kontrollører og den fornødne
agtpågivenhed i det hele taget.
Under jerndeles forarbeidelse hænder det
ofte, at nitkopperne sætter mærker i det
underliggende material, hvilket forhold især for
flussjern hat været anseet som ufordelagtigt. Der er
forat undersøge dette forhold boret hul i en
prøvestrimmel, som derefter er bøiet rundt på det
borede sted efter at der først med en nitkop har
været slået ind en dyb fure rundt det borede
hul. Flere sådanne prøver har vist, at flussjern et
uden at briste lader sig bøie rundt med bøiningen
på det sårede sted, således at en sådan
beskadigelse af metalet, ialfald ikke skulde være farligere
for flussjern end for sveisjern.
Efter udtalelse fra autoriteter på
jernindustriens område i Tyskland er modstanden mod
anvendelse af flussjern til broer dersteds nu brudt,
ligesom det er at forudse, at sveisjernet om kort
tid vil være fortrængt fra dette område, især til
konstruktionsdele, der påkjendes i flere retninger,
hvor metalet altså må have stor styrke vinkelret
på valseretningen. En af grundene til dette for-
hold er, at flussjernet kan fremstilles billigere
end sveisjernet.
Den almindelige mening i Tyskland er, at
det er ganske ligegyldigt, enten materialet er
fremstillet i konvertorer (Thomas-metoden) eller
i flamovne (Siemens-Martin-metoden). Med
hensyn til kvaliteten holder tyskerne stærkt på, at
flussjernet ikke skal lade sig hærde,
I England og Skotland hører anvendelse af
sveisjern til jernbroer til et tilbagelagt stadium.
I en enkelt administration er der således i
England i året 1892 udført 180 jernbanebroer, af
hvilke blot 12 broer af sveisjern, de øvrige af
flusjern.
Spørgsmålet om der til jernkonstruktioner
bør anvendes sveisjern eller flussjern synes
således mer og mer at løses ved, at flussjernet
gives fortrinet, blandt andet fordi de fleste
valsværk i regelen hurtigere kan effektuere en
bestilling på dette jern end på sveisjern. Om man
således endnu en tid bør være varsom med
fluss-jernets anvendelse og især ved en skarp kontrol
søge at sikre sig mod uensartet, sprødt eller
forøvrigt dårligt materiale, kan der vel neppe længer
være tvivl om, at flussjernet vil blive fremtidens
konstruktionsmaterial, og at man nu, som
professor Heinzerling har udtalt, står foran
stålalderen.
De tyske ingeniørforeninger har fornylig
indgående behandlet dette materialspørgsmål og
opstillet forskrifter for leverance af flussjern,
hvortil vi ved en senere leilighed skal komme
tilbage.
Om ventilation*
(Foredrag af ingeniør Olaf G. Amundsen i Den polyteknisk forening.)
(Fortsættelse).
Jeg skal så blot ganske kort nævne
ventilation ved maskinelle foranstaltninger.
Det vil kunne hænde, at man i et bestemt
tilfælde ikke gjennem ventilation med
temperaturdifferens kan fyldestgjøre kravet på den fordrede
ventilationsmængde uden ved at benytte en
uforholdsmæssig høi temperatur i varmekammeret
eller give kanalsystemet uforholdsmæssig store
dimensioner; der er da ingen anden udvei end
at benytte maskinkraft. Man skjelner her
mellem den ventilation, hvorved luften presses
ind, hvor luften i værelserne altså står under
overtryk - trykventilation, (respiration, pul-
sion) og den ventilation, hvor luften suges ud
af rummene, hvor altså luften i værelserne
har undertryk - sugningsventilation (aspiration,
exhaustion). Det, man i almindelighed søger at
anvende i værelser, hvor mennesker skal opholde
sig, er ventilation ved overtryk; ved
sugningsventilation vil man nemlig være udsat for gjennem
alleslags utætheder at få ind luft fra kanter,
hvorfra man ikke vil have den. Står derimod luften
i værelserne under overtryk, får man luft ind
kun ad den beregnede vei, medens aftræksluften
foruden gjennem aftrækskanalen også vil bane sig
vei ud gjennem åbninger og tilfældige utætheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
