Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 20 april 1893 - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
TEKNISK UGEBLAD.
20 april 1893
sker måtte lade sig nøie med at ventilere sine værelser
gjennem vinduerne, og da var det vistnok rigtigst at skaffe en
kraftig gjennemtræk for så hurtig som mulig at kunne
fornye luften, idet den friske luft efter få minutter opvarmedes
igjen, når væggene ikke fik tid til at afkjøles. Ved at holde
et enkelt mindre vindu åbent en længere tid afkjøles
væggene og værelsets gjenstande for meget. Når de af hr.
Stadsfysikus Berner foretagne analyser i Kristiania folkeskoler,
allerede ved timens begyndelse udviste ca. l vol. kulsyre pro
mille, så sluttede taleren deraf, at luftningen ikke var udført
ved hjælp af skolens samtlige vinduer og døre.
Foredragsholderen havde kun omtalt den naturlige
ventilation, som fandt sted gjennem husets ydervægge, og intet
nævnt om den luftveksling:, som forregår mellem de over
hinanden liggende etager; men ifølge Pettenkofer virkede de
høie bygninger om vinteren formelig som skorstene, og
luftarter, som stammede fra kjelderen kunde påvises i de høiere
liggende etager. Dette forhold kunde ialfald’i slet opførte
bygninger være meget generende, taleren måtte således en
gang fraflytte sin bekvemmelighed, fordi at stank fra etagen
under trængte op i hans værelse. De høie kasernelignende
bygninger var derfor vistnok usunde.
Taleren anførte et exempel, hvor luften fra røgpiben
slog ned og trak ind i rummet gjennem ventilationskanalen.
Hvad kulsyreudviklingen angik, påviste taleren, at selv
den sletteste gasbrænder ikke udviklede mere kulsyre end en
tilsvarende petroleumslampe, og kun halvparten af den ved
stearinlys frembragte kulsyre.
Skolebestyrer Jespersen omtalte de erfaringer, han
havde gjort som inspektør for Kristiania folkeskoler med
hensyn til skolelokalernes ventilation og nævnte herunder, at
man ingen ulemper havde følt af koldluftskanalerne under
gulvet, idet man havde passet på at isolere dem godt. Taleren
ønskede gjerne oplyst, hvorvidt man ved andre
centralvarmeanlæg end varmluftanlæg kunde opnå tilstrækkelig ventilation
uden kunstige midler (blot ved at udnytte
temperaturfor-skj ellen).
Ingeniør Amundsen: Med hensyn til grundlaget for
bestemmelsen af ventilation kunde oplyses, at det i
Tyskland var almindeligt at benytte Rulsyregehalten som norm
for ventilationsmængden. Von Pettenkofer hævdede, at
forurensningen ved den menneskelige udåndning kunde måles
ved kulsyregehalten. Praktikerne havde anvendt dette og
gjennem sine erfaringer fundet det tilfredsstillende. Muligt
at nyere forskninger kunde bringe bedre methoder; men
praktisk talt løb man neppe stor resiko ved at anvende den gamle
målestok. Overfor hr. Talen bemærkede taleren, at
forbrænding af støvpartikler anførtes som den stærkeste anke mod
varmelegemer med direkte fyring; men dette skyldtes, at
ovnene undertiden fyredes så stærkt, at enkelte partier blev
glødende, hvorved værelseluften blev tilblandet visse gasarter,
der føltes ubehagelig for åndedrættet. Den såkaldte "tørre"
luft fremkom ofte netop ved denne forbrænding af støv (samt
ved tørdestillationsprodukter). Ligeoverfor hr. Mejlænder
nævnte taleren, at det meget let kunde hænde, at
ventilation gik en gal vei, hvis man ikke sørgede for tilstrækkelig
tilgang af frisk luft. Anlæg af koldluftskanaler var en meget
vigtig faktor i et ventilationsanlæg; men hyppig så man, at
der blot arrangeredes aftrækskanaler. Overfor hr.
Jespersens forespørgsel fremholdt taleren, at hvor det gjaldt større
skoler, måtte det ansees fornødent at arrangere centralanlæg
med fuldstændigt kanalsystem, virkende ved temperaturdifferens
eller ved ventilator.
Overretssagfører Johs. F. Bruun: Det var ingen
nødvendighed at fyre op ovnene så stærkt, at de sved
luften-Ovnene skulde have så stor udstrålingsflade, at deres
temperatur kunde holdes lavere. Hvad angik støbejerns
skillevæggene da var det vistnok fejerne, som i ganske enkelte
tilfælde havde slået disse istykker med sine lodder; men nu
blev disse lodder overtrukne med læder eller tøi, og
da slår de ikke længer piberne istykker. Taleren
beklagede meget, hvis det forholdt sig så, at lægerne ikke
vilde have ventilation i sin nye bygning; men hr. Talen
tog måske feil i denne oplysning. Lægerne vilde vist have
ventilation, men de vilde måske benytte almindelige ovne
istedetfor centralvarmeapparat. Opvarmning ved
centralvarmeanlæg - især når til disse anvendes lavtryksdamp -
er dog så langt sundere, behageligere og billigere, at det
forøgede udlæg dertil svarer overmåde gode renter. I
anledning hr. Jespersens forespørgsel vilde taleren oplyse, at rnan
ved damp-centralvarmeapparater kunde opnå et luftskifte af
over 3 gange værelsets kubikmasse i timen ved at anbringe
varm e element er i aftrækskanalerne, hvis sugekraft på denne
måde kan forøges sågodtsom i ubegrændset udstrækning.
Skolebestyrer Jespersen oplyste, at i Buseløkkens og
Vaterlands skoler såvel som i Kristiania borgerskole (byggede
henholdsvis 1870, 1872 og 1874) var der anvendt støbejerns
mellemvægge i piberne, uden at man ved de to førstnævnte
skoler til vinteren 1881, da han forlod folkeskolerne, ved den
sidstnævnte skole til dato havde mærket nogen ulempe deraf.
Taleren ønskede gjerne oplyst, om man havde nogen erfaring
for, hvilken kraft der behøvedes til et anlæg for kunstig
ventilation, med vifter eller anden indretning, i en bygning på
20 å 24 værelser med kubikindhold 14 X 12 X 6 alen.
Johs. J. Bruun fastholdt, at støbejernsskillevægge i
piberne var ganske ufarlige, selv om der blev en lækage i en
sådan skillevæg, idet der jo ihvertfald blev en fuldstændig
pibe med hele murvægge, selv om mellem væggene blev
beskadigede, noget sorn forøvrigt kun ganske undtagelsesvis
behøvede at indtræffe.
Ingeniør Amundsen antog, at til anlæg som de af hr.
Jespersen nævnte vilde kræves ca. 3 effektive hestekræfter,
hvilket, når man først havde anlægget, ikke vilde foranledige
nogen stor driftsudgift i forhold til den ventilerede bygning
størrelse.
Formanden udtalte sluttelig en tak til foredragsholderen
og deltagerne i diskussionen og erklærede derefter
mødet hævet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
