Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 20 april 1893 - Om ventilation, af Olaf G. Amundsen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 16
TEKNISK UGEBLAD.
121
træk for hvert enkelt rum; men det vilde fordyre anlægget
ganske betragteligt, og fælles kanaler kunde i en vis
udstrækning benyttes. På den af hr. Hiorth antydede måde
kunde der ganske vist skaffes en til en vis grad
tilfredsstillende ventilation i gamle bygninger; dog vilde den gjennem
et kakkelovnsløb befordrede luftmængde blive temmelig liden
i forhold til værelsernes størrelse; modstandene var for store;
men i almindelige rummelige beboelsesrum vilde fordringen i
så henseende ei heller behøve at være så store. I en
forret-ningsgård f. ex. med korridorer midt efter og kontorer til
begge sider gjennemført i alle etager vilde der selv i ældre
bygninger kunne etableres en forholdsvis rigelig ventilation
på en billig måde ved at man langs korridorvæggene opover
førte flade trækanaler med mundinger til de betræffende
kontorer. På loftet kunde de opstigende aftrækskanaler i størst
mulig grad samles til fælles afløbspibe op over taget. For
koldluftens tilførsel kunde man ligeledes lægge opstigende
kanaler i korridorerne med indmundinger til værelserne bag
ovnene, idet disse vertikalkanaler i lighed med det i flg. 3
angivne system måtte udgå fra større liggende
koldluftska-naler i kj ælderen.
Johs. J. Bruun skuide erkjende, at han i sit foredrag
havde taget noget stærkt i; men når man som han i en
menneskealder havde seet, hvorledes vore arkitekter ikke
alene ikke havde tilrådet, men direkte frarådet ventilationsanlæg,
måtte det være tilgiveligt, at man kunde fristes til at
benytte stærke ord. Efter talerens mening var virkelig
arkitekternes allerførste opgave at veilede bygherrerne med
hensyn til bygningens sanitære forhold. Ligeoverfor denne
side af sagen havde bygningens udstyr mindre at sige. Taleren
forklarede, at det ventilationsanlæg-, han i sit hus havde
udført efter Krarups system på den før angivne måde, havde
vakt udelt tilfredshed hos leieboerne, og fastholdt bestemt
hensigtsmæssigheden af anvendelse af støbte mellemvægge.
Han anså det ikke muligt, at Kristiania bygningskommission
kunde fastholde det før berørte forbud; det vilde være altfor
abderitisk. Luftkanalerne førte ikke i nogen generende grad
støv ind undtagen i tilfælde af meget stærk vind; da hændte
det, at luften førte med sig sod fra luftkanalerne, som senere
afleirede sig i vinduesposterne. Det kunde være ubehageligt
nok; men taleren foretrak dog denne ulempe, når han
samtidig opnåede frisk luft. Foredragsholderen havde nævnt, at
ventilation medførte betydeligt forøgede udgifter til brændsel;
men herved var da at mærke, at når man i et uventileret
værelse havde 15 ° i høide med sit hoved, så var der meget
over 20 ° ved taget, medens der ved gulvet ikke var over
7-g å 9 °. Var derimod værelset ventileret, så havde man
en meget lavere temperatur under taget og en høiere
temperatur ved gulvet. Man kunde altså hjælpe sig med en mindre
varmemængde, så det var ikke derfor nødvendigt på grund
af ventilationen at spendere så særdeles meget kul. Kul var
forøvrigt en forbandet artikel, som ingen skulde bruge som
brændsel i kakkelovne. Man skulde bruge koks istedetfor
kul, og taleren håbede, det måtte komme derhen, at man
måtte få koks tilstrækkelig billig, at kommunebestyrelsen
vilde udnytte den enorme fordel, man havde ved, at byen
som eier af gasværket kunde skaffe indvånerne billig
belysning og kraft samt et billigt og i sanitær henseende
fortrinligt brændsel. Han måtte dybt beklage, at de styrende i
kommunen hidindtil så dårligt havde forstået at gjøre
indvånerne delagtige i de store goder, som gasværket uden
tab i afkastning utvivlsomt kunde yde. Lige o verf or hr.
Jenssens bemærkninger fastholdt taleren, at var
koldlufts-kanalerne godt anbragte, udstrålede der aldeles ingen kulde
til gulvet, Vilde man ved hjælp af en fælles ventilationspibe
have en nogenlunde jevn ventilation i alle etager, kunde man
opnå det ved at gjøre aftrækskanalernes ventiler aftagende
i størrelse nedover i etagerne. Benyttene man støbte
jernplader i ventilationspiberne, så var sugningen så stærk, at
lydbølgerne fulgte luftstrømmen lige til over bygningens tag
uden at stråle ud i de overliggende værelser. Havde man
derimod ventilationspiber med murvæg til røgpiben da var
sugningen - og som følge deraf strømhastigheden - så liden,
at lydbølgerne kunde træde ud i overværelserne.
Kemiker Simonsen skulde gjerne ønske oplyst, hvad
der kunde ansees for den nødvendige ventilation. Hvad angik
målingen af kulsyregehalten, da var det tvivlsomt, om denne
kunde tillægges såmeget vægt, særlig efter hvad man i de
sidste år havde erfaret om, at det ikke egentlig er kulsyren
som er det skadelige, men en ptomainlignende gift, der
dannes ved åndedrætsprocessen. Omtalte kortelig forsøg udført
på kaniner, der viser, at kaniner meget godt i længere tid
kan leve i en atmosfære indeholdende lige til 4 % kulsyre,
såfremt bare luften bliver befriet for den samtidig med
kulsyren dannede gift, hvilket let kan ske ved at lade luften
passere en beholder fyldt med fortyndet svovlsyre, der
absor-terer den alkaliske gift. Kulsyren, der ikke holdes tilbage,
viser sig meget lidet skadelig. At mængden af denne gift
kan måles ved den antagelige proportionale kulsyremængde
kan medgives, såfremt kulsyren skriver sig bare fra
åndedrættet. Udvikles kulsyren også ad anden vei f. ex. vedgasblus,
lamper etc. giver den totale kulsyre et falsk mål. Hvad angik
anvendelse af gas i aftrækskanalerne, da vilde vel mange
nære ængstelse af frygt for eksplosion ved dannelse af
knaldgas, på grund af lækage eller lignende. Forespurgte hvorvidt
nogen af forsamlingen havde erfaring i denne retning.
Ingeniør Talen: Hr. Bruun fremholdt stadig
nødvendigheden af frisk luft. Når han kun fik den, lagde han ikke
såmeget bret på, om han fik sod samtidig; men efter talerens
mening kunde vel ikke det kaldes frisk luft. Det måtte jo
være nogenlunde det samme, enten luften indeholdt gadestøv
eller støv, som tilførtes den på veien ind i beboelsesrummet,
og det var jo netop ulykken med ventilationsoviiene, at
luften i dem passerede så nær ildstedet, hvor temperaturen var
så høi, at organiske og andre bestandele blev sviede. Hr.
Bruun syntes, det var så fortvivlet galt med
bygningskom-missionens bestemmelse om skillevægge af støbejern i piberne.
Denne bestemmelse var imidlertid baseret på erfaring, idet
sådanne skillevægge tildels havde vist sig fuldstændig
ødelagte. Når de var rustede, slog nemlig fort væk feieren hul
på dem med sine lodpibekoster; og sådanne piber med
skillevægge lod sig ikke reparere uden ved at rives helt ned, og
det lod sig ikke godt gjøre. Det var meget muligt, at hr.
Bruun havde så gode skillevægge i sine piber, som han
troede; men brandvæsenet havde fundet mange sådanne piber i
en bedrøvelig forfatning. Det hændte også,- at feieren var i
tvivl om, hvad .der var luftpibe, og hvad røgpibe; det havde
hændt, at feieren i flere år havde feiet luftpiben, idet han
troede, det var røgpiben, da der nemlig stadig kom røg af
den. Her var klaget så stærkt over, at arkitekterne ikke
var villige til at anbefale ventilation. Det medicinske selskab
byggede i denne tid en ny gård. Der havde arkitekten
anbefalet ventilation; men lægerne havde sagt: Nei, vi vil
ikke have den tvivlsomme ventilation.
Kemiker Mejlænder: Det var ingen sag, dersom man
havde mange så ypperlige husværter som hr. Bruun eller så
elskværdige leieboere som hr. Hiorth; men de fleste menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
