Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 20 april 1893 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og arkitekt-foreningen - Polyteknisk forening - Tekniske nyheder - Kolera og filler - Ny fabrikationsmetode for lerjord, af S. - Bog- og bladnyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 16
TEKNISK UGEBLAD.
125
Den 17de marts holdt Overingeniør Tli. Lekve foredrag om
Bergensbanen og Nordbanen.
I møde af det med polyteknisk forenings fælles
repræsentantskab, som afholdtes den 25de f. m. blev oplæst og’
vedtaget følgende årsberetning for foreningernes
fælles-styrelse.
Polyteknisk forenings årsberetning for 1892-83.
Siden sidste ordinære generalforsamlig, som afholdtes
den 5te april 1892 har der været sammenkaldt 20
almindelige møder, der gjennemsnitlig have været besøgte af 45
medlemmer samt 5 fællesmøder med ingeniør- og
arkitektforeningen.
Der har været holdt foredrag - i regelen med
efterfølgende diskussion om
Areal af ager og eng i Norge og dets forhold til
undergrunden af professor Helland.
Om brød, med forevisning af inden- og udenlandske
brødsorter af kemiker L. Schmelck.
Oin norske tagskifere af professor Helland.
Om tachymetri med forevisning af landmålingsinstrumenter
af opmålingschef Gallus.
Om fræse og slibemaskiners anvendelse i den
amerikanske maskinindustri af ingeniør Thaulow.
Om nyere forbedringer ved telefonen af ingeniør L.
Iversen. (2 foredrag).
Om jernrust og dens årsager af kemiker Axel Krefting.
Om norske klæberstene af professor Helland.
Om ventilation og opvarmning af ingeniør Olaf G.
Amundsen (2 foredrag).
Om vor kemiske industri og dens fremtid af ingeniør
Axel Krefting.
Om kalktuf af professor Blytt.
Om gasindustrien af ingeniør Kent.
Om Trondhjems domkirke af arkitekt H. M. Schirmer.
Om Kristiania elektricitetsværk af ingeniør No r b er
g-Schulltz,
Om sneforholdene ved den projekterede Bergensbane af
Overingeniør T h. Lekve.
Om den kemiske storindustri af kemiker Simondsen.
Decharge for regnskaberne blev meddelt.
Budgettet blev vedtaget overensstemmende med
fælles-styrelsens forslag. Dog blev ordningen af redaktørsagen
udsat til næste repræsentantmøde således, at størrelsen af
hver enkelt af posterne redaktørgager og honorarer da skulde
bestemmes.
Tekniske nyheder.
Kolera og flller. De franske kludesamleres syndikat i
Paris udsendte et cirkulære med spørgsmål om koleraens
udbredelse ved filler til dets medlemmer, over 7000
mænd cg kvinder. Af de indkomne svar fremgik det, at
kolera ikke i et eneste tilfælde var overført gjennem filler.
Under den sidste epidemi, der optrådte stærkest i Kouen,
var 100 fanger i en særskilt bygning beskjæftiget med
klipning og sortering af filler. Lægen, præfekten og
borgermesteren besøgte anstalten fra tid til anden, da der var
optrådt kolera mellem fangerne. Blandt de fanger, der var
beskjæftiget med fillerne forefaldt ikke et eneste tilfælde.
(Papier-Zeitung.) b.
Ny fabrikationsmetode for lerjord. Ifølge Chemiker
Zeeiung bliver ren lerjord nu fabrikeret på følgende måde.
Bauxit og soda bliver smeltet sammen. Der opstår et
opløselig aluminat, som bliver opløst i vand. Istedenfor at
man før fældte lerjorden ud af denne opløsning ved at lede
ind kulsyre, opnår man udfældingen alene ved at slippe en
del krystalliseret lerjord ned i Vædsken. Ud-krystallisationen
af lerjorden bliver ved dette indledet og størstedelen af
lerjorden bliver fældt ud af sig selv. S.
Bog- og bladnyt.
L. Tetmayer. Die Baumechanik II Theil: Die
ange-wandte Elasticitets und Festigkeitslehre.
Zurich, Ziiricher und Furrer 1889.
Dette værk udkom vistnok i 1889, men da det, såvidt
vides, ikke specielt har været anmeldt i Ugebladet, og da det
også for vore forhold synes at være af stor praktisk
betydning, fremkommer følgende bemærkninger til orientering.
Professor Tetmayer udgav allerede i 1875 en grafostatik
"Die aussere und innere Krafte an Brticken und
Dachstuhl-constructionen", der på en grei og oversigtlig måde
fremstillede denne forholdsvis nye videnskab, således at den med
lethed kunde benyttes ved grafisk behandling af forskjellige
statiske problemer.
Den samme klare og praktiske fremstillingsmåde
gjen-finder man i hans "Baumechank", således at også dette værk
med lethed kan oversees og benyttes.
Efter nogle indledende bemærkninger med definitioner af
de i fasthedslæren forekommende størrelser, omhandles de
forskjellige metoder forat bestemme bygningsmaterialiers
kvalitet, hvorved der specielt er benyttet de ved strækforsøg
opnåede resultater. Forfatteren har også havt såmeget mere
foranledning hertil, som han i sin stilling ved den schweizerske
materialprøveanstalt i Zurich har kunnet indsamle en
betydelig erfaring på dette felt.
Forfatteren omhandler dernæst en bjelkes deformation
under belastning og udleder på grundlag deraf de forskjellige
formforandringer af dens elementer og de optrædende indre
spændinger. Herunder undersøges også de forskjellige
på-kjendelser for de forskjellige bygningsmaterialier, valg af
knækningslængde for konstruksionsdele, der er udsat for tryk,
samt en fuldstændig fremstilling af læren om
træghedsmo-mentet.
Der er til oversigt indtaget en flerhed tabeller over
forskjellige slags bygningsmaterialfer, således også de tyske
norraalprofiler for valsjern.
Af størst interesse for den i praxis arbeidende ingeniør
er de exempler, der slutter sig til bogens theoretiske del.
Der er herved omhandlet såvel sten som træ og
jernkonstruktioner. Opgaverne er taget fra udførte konstruktioner,
der undersøges statisk og dimensionsberegnes. Exempelvis
kan nævnes: Beregning af oplagere for jernkonstruktioner,
såvel broer som støbejernssøiler, høie stenpillarer for viadukter;
forskjellige slags trækonstruktioner, søiler, bjelker,
hænge-værk; jernkonstuktioner, kjeder for hængebroer;
bolteforbindelser for amerikanske og for Gerberske boltebroer,
fuldstændige nitberegninger.
For anordning af detaljer i jernkonstruktioner er den af
forfatteren opstillede betragtning angående netforbindelsernes
virkemåde noget afvigende fra den sædvanlige opfatning,
hvorfor den i korthed her skal omtales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
