Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 20 april 1893 - Bog- og bladnyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
TEKNISK UGEBLAD.
20 april 1893
Skal dækpladerne i en gurt af vedstående anordning
(fig. 1) skjødes, adskilles mellem den såkaldte direkte skjød,
det vil sige skjødning af den underste dæksplade, og den
indirekte skjød, for en af de øvre dækplader.
je––––––––57 cm––––––$j
Fig. ].
Nettotværsnittet af en gurtplade er: 25,8 cm2.
Forudsættes materialet at være sveisjern, skulde der ved en
nitdiameter af 2,1 cm til pladens skjødning udkræves ca.
8,5 niter.
Den direkte skjød fordrer altså 8 stk. niter å 2,1 cm
på hver side af skjøden. (Fig. 1).
Er det den anden dækplade nedenfra, som skal skjødes,
har man en indirekte skjød, og der vil på hver side af
skjø-dene udkreves m = (m -f- 1) . n niter; hvor m er antallet af
dækplader mellem skjødlasken og den plade, der skal skjødes;
her er m= 1; altså m = (1-f-1) .n = 2 .n = 2.8 = IGniter
på hver side af skjøden. (Fig. 2).
k––––––––––––– 113 cm ________________>
Fig. 2.
Anvendes ved forbindelsen mellem 2 jerndele en enkelt
nitrække (fig. 3),’så hetragtes denne på følgende måde:
Når en sådan nitforbindelse
revner, kan det ske enten derved,
at niten af skjær es, eller at
pladerne giver efter, hvilket skulde
kunne finde sted på en af de i
fig. 4-6 angivne måder.
Den i fig. 4 antydede
ud-skjæring forekommer ikke i paxis,
derimod brister pladerne for det
meste efter fig. 5 og tildels efter
fig. 6.
Fig. 3.
Fig. 4.
Fig. 5.
Efter forfatterens mening kan afstanden mellem
nithullets centrub og pladekanten samt mellem niteren indbyrdes
ikke beregikes men må bestemmes ved forsøg.
Forlandes det, at niten skal holde ligeså meget for
af-skjæring, som pladen mellem 2 nithuller, erholdes:
d2
t = k . - -f- d, hvor k er en coefficient, d = nitdiameter og
s pladetykkelsen. For sveisjern i såvel plader som niter
fåes følgende værdier for k:
lokkede huller k = 0,94
lokkede og opbrossede huller k = 0,82
borede huller k = 0,78
Forat undgå svækkelse af forbindelsen angives
afstanden "e" at burde vælges til:
for lokkede huller e = 2,0 d
" borede do e = 1,9 d.
Bogen ledsages af nogle vakkert udførte plancher,
hvoriblandt de vigtigste detaljer til en efter det Gerberske
bolte-brosystem udført jernbanebro af 19,20 m spænd.
Fig. 6.
Kriemler, Carl J., Ingen., aus der Festigkeitslehre. Der
Spannungszustand in den Punkten e. geraden Stabes b ei den
4 einfachen Fallen der Beanspruchg. Dargestellt zur
Ein-fiihrg. in das Studium der Festigkeitslehre.
(A. Eoeh, Vevey.)
127 s. st. 8vo. m. 41 afbildn. og l tavle. 4,00.
Portraits beriihmter Naturforscher. 48 (photozinkotj^p).
Bilder m. biograph. Text (v. G. Siebert.)
(A. Pichler’s Wwe. & Sohn. Wien.)
IV, 24 s. Fol i mappe. 15,00.
Strecker, S., Prof. Dr., iib. stromende Elektricitat. Eine
Studie. 1. Hålfte. (F. Deuticke, Wien.)
VI, 98 s. st. 8vo. 2,50.
Erzbergbahn, die. Mit den Anschlussstrécken
Hieflau-Eisenerz u. Vordernberg-Leoben. (A. Hartleben, Wien.)
VIII, 38 s. 8vo. m. 12 afbildn. og l orienteringskart, 1,10.
Bréant, Henri, Prof., lectures militaires. Organisation
d’armée. - Tactique et stratégie. - Service d’état-major. -
Histoire militaire. - Géographie. - Topographie. - Etude des
armes. - Fortification. - Droit des gens. - Reglements.
Cours supérieur. (L. W. Seidel & Sohn, Wien.)
IV, 286 og 37 st. 8vo. 4,00.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
