Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 4 mai 1893 - Foranstaltninger til sikring af færdselen på jernbanerne i Schweiz - Vor tekniske terminologi, af H. Stub - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og arkitekt-foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
TEKNISK UGEBLAD.
4 mai 1898
ligesom det skal være forbudt at kjøre med 3
s,ammenkoblede lokomotiver. Af vogne uden
gjennemgående bremser anvendes det mindst
mulige antal.
II. Forholdsregler} der Hiver at træffe efter
opstillede specielle forskrifter:
1) Indførelse af broprotokoller.
2) Kontrolberegning af samtlige broer med
tværsnitsbestemmelser efter derfor opstillede
normer og under forudsætning af 7,5 t.
maxi-malhjultryk;
3) anbringelse af en pålidelig overbygning på
broen;
4) foranstaltninger mod følgerne af afspærringer
på broer;
5) anbringelse af bevegelige lagre under
samtlige broer med spændvidde af 25 m. og
derover;
6) regelmæssige belastningsprøver efter derfor
opstillede reglementer;
7) styrkeprøver med jern fra ældre broer,
I tilslutning hertil skal der tages
III. Videre forholdsregler, som tilsigter:
1) en raskere udrustning af materiellet med
kontinuerlige-bremser;
2) komplettering af de gjældende forskrifter for
bremsetjenesten;
3) den gjennemgående anbringelse af apparater
til kontrol med kjørehastigheden på samtlige
persontog.
Vor tekniske terminologi
Hr. redaktør!
Med vor tekniske terminologi er det
sørgeligt bevendt - fremmede ord med eller uden
norsk sving selv der, hvor vi har gode norske
betegnelser, slette, meningsløse og
meningsfor-virrende oversættelser.
Det burde være vore tekniske tidsskrifter
magtpåliggende at rette på dette. Begynd f. ex.
med ordet afskjcering benyttet istedetfor afklipning.
At skjære er dog noget så forskjelligt fra at
klippe, at det nesten klinger utroligt, at selv
lærere ved vore tekniske skoler blander dette
sammen samtidig med, at ikke en eneste maskin-
eller pladearbeider gjør det: naglen - splinten -
kilen klippes (kløppes) af.
Det er naturligvis det tyske ord Abscheerung,
som her er oversat å la det bekjendte «da sprach
der alte Greiss»,, blot så meget mindre
undskyldelig.
Da disse bemerkninger er foranlediget ved
anmeldelsen af Tetmayers "Die Baumechanik", vil
jeg med det samme benytte Anledningen til at
spørge om, hvorfor vi skal indføre det tyske niter,
når vi har det overalt benyttede nagler. Vore
pladearbeidere kjender ikke niter.
H. Stub.
Foreningsefterretninger.
I ingeniør- og arkitekt-foreningens møde den 14de
april var 37 medlemmer tilstede. Mødet blev dirigeret af
formanden ingeniør Roshauw. Protokollen for sidste møde
blev oplæst og vedtaget.
Efter forslag fra ingeniør Størmer blev enstemmig
vedtaget, at de referater af forhandlinger i foreningens møder,
som herefter skulde indtages i "Teknisk Ugeblad", udlægges
til eftersyn i foreningslokalet hver efterfølgende tirsdag.
Ingeniør Stian Backer holdt derefter foredrag om
nyere dampvarmeapparater for damp med lavspænding.
I den efterfølgende diskussion, som for en stor del dreiede sig
om det hensigtsmæssige ved at bruge kul eller kokes til
opvarmning, deltog, foruden foredragsholderen, d’herrer: H. E,
Heyerdahl, Kent, Talen, Gjessing, Hjelm, Størmer,
Holter, Berthelsen og Stenberg.
Teknikernes understøttelsesforening. Den Ilte april
1893 afholdtes generalforsamling. Formanden oplæste følgende
beretning om foreningens virksomhed i året 1892:
I det foreløbende år er udtrådt 4 medlemmer; l medlem
er afgået ved døden, hvorefter medlemsantallet den 31te
december 1892 var 85, hvoraf 33 livsvarige medlemmer.
Som vedlagte regnskabsoversigt udviser, har foreningens
indtægt i 1892 været kr. l 287,69, nemlig kr. 750,00 i
kontingenter, kr. 157,50 i renter af pantobligationen i
damstrædet no. 12, kr. 246,67 i renter af pantobligationen i
Ebbes-løkken i Kristiania, kr. 133,18 i renter af den i Kristiania
sparebank indsatte kapital, samt kr. 0,34, refunderet af kasse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
