Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 11 mai 1893 - Sneforholdene på Bergensbanen - Tekniske nyheder - Ansøgere til de 2 fabrikinspektørposter - Larmfri gadebrolægning - Uafbrudt arbeidende lerrenser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19
TEKNISK UGEBLAD.
149
gangen gjennem Finsedalen og Austdal. Men så havde man
igjen et aber, når man med Eidsfj ordlinien skulde nå til
fjorden, specielt hvis man skulde føre den rundt
Hardangerfjorden. Der forelå nu en udtalelse fra den geologiske
kommission, om hvorledes denne linie stiller sig med hensyn til
terrænets beskaffenhed, gående t den retning, at linien der
på lange strækninger kom i et temmelig utrygt terræn både
overfor sten og sne. Fordelene ved den lettere overgang
vilde således mere end opveiedes ved vanskelighederne ved
nedstyrtningen vestenfjelds. Noget bedre stillede forholdene
sig for en brudt linie, idet de utrygge partier derved blev
såmeget kortere.
Ingeniør Støren fremholdt, at man kunde ikke egentlig
dømme noget sikkert fra snemålinger. Forsåvidt nemlig
linien kundeJhæves i fyldinger havde det jo liden betydning,
hvormeget sne der lå i forsænkninger i terrænnet, og taleren
var tilbøielig til at tro, at resultatet vilde blive bedre, end
man efter snemålingerne kanske gik ud fra. Når linien kom
op i en tilstrækkelig høide, så vilde den i fyldinger ligge fri
for sne. Taleren troede ikke, at det blæste stærkere på
Bergensbanen end på Merakerfjeldene. Der var kanske hyppi-
gere storme deroppe, og det blæste, så man neppe kunde stå
på benene. Når da sneoverbygningerne der havde stået under
de stærkeste storme, troede han neppe, man behøvede stærkere
overbygninger på Bergensbanen.
Overingeniør Lekve: Med hensyn til vindens styrke
på Hardangerfjeldene forelå en udtalelse fra det
meteorologiske institut, gående ud på, at der ikke oftere skulde kunne
optræde meget stærkere storme der end på andre steder i
vort land. De forefundne fonners fasthed havde man ved
snemålingen betegnet ved tallene l-4 - l betegner løs og
4 meget fast sne -, og det viste sig af rapporterne, at kun
få fonn er var betegnede ved tallet 4. Enkelte snefonner var
noget faste; men der var fundet tildels ligeså faste fonner
på andre steder som f. ex. ved vore nordenfjeldske baner.
Ingeniør Steenberg havde blot ment, at man burde
være opmærksom på at sikre sig den fornødne stabilitet ved
sne overbygninger. Forøvrigt var han ved hr. Lekves
foredrag og hr. Størens yderligere oplysninger blevet befæstet i
den overbevisning, at for sneen kan man på Bergensfjeldene
være ganske tryg.
Mødet hævet.
Tekniske nyheder.
Ansøgere til de 2 fabrikinspektørposter. Ingeniør
Oscar Fr. Steen, N. Nagel, ingeniør Hartvig Christiansen,
arkitekt H. B. Bucher, fabrikformand O. E. J. Gravdahl,
jernbanelæge S. B. Stjernholm, ingeniør F. Salvesen, A. 1ST.
Rødland, A* L, Ahlsen, ingeniør C. Eohn, fuldmægtig Carl
Morgenstjerne, ingeniør G. M. Krohn, D. Jamvold, G. A.
Devold, driftsbestyrer J. S. Riegels, Th. Thoruld, værksmester
P. L. Pedersen, maskiningeniør A. Rasmussen,
udskiftnings-formand Frost, overmaskinist E. C. Blom, ingeniør A. Collin,
ingeniør C. G. Oftedahl, overlærer O. W. Fasting,
fabrikbestyrer I. Torseng, ingeniør cand. med. I. Ø. Skabo, ingeniør
H. Høie, fabrikbestyrer H. Østern, ingeniør S. M. Røer, smed
O. Johansen, verksmester L. Morthensen, L. Konow,
fabrikbestyrer O. L. Smidt-Nielsen, ingeniør A. O. Selrod arkitekt
J. Christiansen, fabrikmester C. Solem, ingeniør H. C. Harloff,
tekniker P. A. Midelfart, ingeniør N. K. Bay, maskiningeniør
J. S. C. Stoltz, veksmester O. J. Olsen, J. Gundersen,
berg-ingeniør H. T. Horneman, ingeniør H. Gleditsch,
kjedelbygger-formand C. A. Sommervold, J. J. Bekkevold, konditor Thv.
Steffensen, ingeniør A. Monrad, overvogter J. O. J. Mogstad,
maskiningeniør C. Nørbech, sergeant J. T. Stangeland, maskinist
G. A. M. Yttermark, ingeniør B. Stub, snedkersvend Chr.
Solberg, ingeniør H. A. Norbom, fabrikeier Ø. Kjos, ingeniør
Hjalmar Smith, Olaf Olsen, ingeniør Kvoter, sliberimester A.
A. Alfim, ingeniør J. B. Kittelsen, ingeniør Birger Pedersen,
arkitekt H. Thorsen, ingeniør H. Frølich, ingeniør F. S.
Weidemann, Th. Rud, ingeniør J. C. Arneberg, ingeniør R. 3".
Lorck, poståbner Aug. E. C. Konow, fuldmægtig J. M. Staff,
ingeniør A. H. M. Bethelsen, ingeniør H. G. Bendixen, ingeniør
F. T. Hansen, ingeniør A. Krefting, kaptein B. J. Klingenberg,
ingeniør L. Eger samt ingeniør Conrad O. Olsen.
Larmfri g-adebrolægning. I den senere tid er der i
Tyskland bragt i anvendelse et slags brolægningsmaterial
bestående af støbte brostene af asfalt tilsat puksten, som
kaldes "Larmfri blokbrolægning."
Disse brostene er forfærdiget af asfalt, der i flydende
form tilsættes 75 % finpuk og presses med hydraulisk tryk
i en form, hvori er indsat et trådnet. Stenenes overflade
bestrøes under presningen med noget varm sand og fabrikeres
i størrelser af 150 X 150 X 70 mm. eller 250 X 150 X 60 mm.
Brolægning med dette material udføres på lignende måde
som ved træbrolægning. Stenene sættes på et 20 cm. tykt
underlag af beton, der nøiagtig har gadens profil, i noget
fin sand blandet med cement, og efterat et stykke er
færdig-lagt bestrøes det med et 2 cm. lag af sand, der holdes fugtigt
og bliver liggende i det mindste en 8 dages tid, efterat
gaden er afleveret til færdsel, indtil fugerne er godt tættede.
En brolægning udført på denne måde skal afgive en
særdeles god og varig kjørebane.
Fordelene ved denne brolægning, ligeoverfor andre af
larmfrit material udførte gader, skal i første række være
omkostningerne, der opgives at være for
Træbrolægning incl. underbeton rmk. 18-20 pr. m2.
Stampet asfalt " " " 16-18 " "
Blokbrolægning " " " 14-16 " "
Blokbrolægningens overflade vil aldrig blive så glat som
asfalt eller træbrolægning og heller ikke vil solvarmen have
nogen indflydelse på den.
Når der anvendes gode materialier, vil disse brosten, da
de er forarbeidet under et stærkt tryk, danne en fast, uporøs
masse, som selv ved stærk færdsel vil frembyde en langt
større modstand mod slitage end både asfalt og
træbrolægning.
Uafbrudt arbeidende lerrenser. Ved de almindelig
brugelige lerrensere presses leren gjennem samtlige sold, der
omgiver endekonusen, indtil endelig driften må afbrydes forat
soldene kan bli renset. Nu meddeler das Patent- u techn.
Bureau v. Richard Ltiders i Gorlitz, at Franz Marquardt
i Dobien har opfundet en afændret konstruktion der tillader
kontinuerlig drift af lerrensemaskinen. Forandringen består
blot deri, at soldene for endel kan udvexles og deres åbninger
imidlertid lukkes ved en underliggende sky ver, indtil andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
