Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 18 mai 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 20
TEKNISK UGEBLAD.
155
Hvad den sidste angår, så har man fundet, at
kunne sætte varmetransmissionen proportional
med denne differents, således at man går ud fra,
at der ved en temperaturforskjel af 20°
gjennemstrømmer den dobbelte varmemængde, af hvad
der vilde gjøre ved 10° forskjel.
Jeg skal her ikke gå ind på nogen
videnskabelig udvikling af varmetransmissionen men
kun anføre, at man gjennem forsøg har fundet
dens størrelse for forskjellige materialier under
vilkår, hvorunder disse forekommer i en bygning
og heraf opstillet tabeller, hvoraf praktikeren
uden videre kan gribe værdien i hvert enkelt
tilfælde.
Som enhed bruges den sædvanlige, nemlig l
kalori, hvilket er den mængde varme, der skal til
for at opvarme l kg. vand fra O til 1° C. Tabellerne
angiver varmetransmissionen i det antal
varmeenheder (kalorier = ka.) som l m2 af den
betræffende flade slipper igjennem i l time. Af de
værdier, som findes angivet i tabellerne, skal jeg
nævne nogle af de almindeligste forat illustrere
forholdet.
Varmetransmission
pr. 1° C. og lm2 flade
Murstensmur, l*/2 sten tyk (0,39 m)
udvendig pudset og oliemalet,
indvendig pudset og tapetseret 1,25 ka.
Samme udstyr, men muren udført
med luftskikt af 0,06 m. vidde 0,93 "
Furutræs døre af gjennemsnitlig
tykkelse 30 mm...... 1,74 "
Trægulv (resp. tag) med stubbe-
loftsfyld, forskaling og puds
under, i gjennemsnit .... 0,45 "
Hvælvet stengulv med flisedæk-
ning i gjennemsnit..... 0,8 "
Vinduer, enkelte...... 5,2 "
do. , dobbelte...... 2,5 "
Af de anførte talværdier vil man særlig blive
opmærksom på, hvilken betydning lukkede
luft-skikter har for varmetransmissionen, såvel ved
vægge som ved vinduer. Enkeltvinduer
transmitterer således mere end 2 gange, af hvad
dobbeltvinduer gjør, og vil det derfor være at
lægge mærke til, hvilken betydelig besparelse af
varmetab det medfører at bruge dobbelte vinduer
imod enkelte, noget som der efter min mening
lægges alt for liden vægt på ved
bygningsind-redning hos os, hvor det kolde klima dog burde
opfordre dertil.
Forat bringe på det rene, hvor megen varme
der pr. time skal tilføres et værelse forat
vedligeholde en given temperatur, er det aldeles ikke
nok blot at kjende værelsets rumindhold, da dette
i og for sig ikke har nogen afgjørende
betydning; man må derimod tage ud hver enkelt af
værelsets forskjelligartede begrændsningsflader og
beregne disses varmetransmission efter den
forhåndenværende temperaturdifferents, hvorefter man
summerer alle varmetabene. Summen af disse
bliver altså de varmeenheder, som pr. time må
tilføres værelset, når man bortser fra den
opvarmning, der må gives ventilationsluften, hvor
denne indføres i værelset med lavere temperatur
end dettes normale varmegrad. Fagfolk angiver
forskjellige tilslag, som bør gjøres til de
udregnede varmetransmissioner, grundet lokale forholde,
således £ ex. når en ydervæg vender mod nord
eller øst, når den er jevnlig udsat for vind, når
det betræffende værelse ikke fyres kontinuerlig
m. m. Skjønnet må her selvfølgelig spille ind
ved valget af tilslagets størrelse.
Som udgangspunkter for en
varmetransmis-sionsberegning må man gå ud fra en bestemt
laveste yderluftstemperatur og den fordrede
værelsetemperatur. Den første må hos os i Norge
i gjennemsnit sættes til 25° C. og for den sidste
vil man bekvemt kunne anvende den skala, der
findes opstillet for Tyskland og som angiver
de værdier, man for indertemperaturen har at
regne med:
Forretnings og beboelsesværelser. . . . 20° O.
Sale og auditorier.................18° "
Korridorer, gange, trappegange.....12° "
Baderum for varme bad...........22° "
Fængselsrum.....................18° "
Kirker..........’.............. 10-15° "
Forat opfylde en væsentlig fordring af
hygi-enetekniken må man sørge for at skaffe en så
jevnt fordelt varmegrad som mulig i et værelse,
således at temperaturdifferentsen mellem rummets
forskjellige partier bliver mindst mulig, både
regnet vertikalt og horizontalt. Et hensyn, som
det her gjælder at iagttage til denne fordrings
opnåelse, er, at varmetransmissionen af værelsets
vægge og tag søges holdt så jevn som mulig.
Man bør således i første række sørge for at
vinduesvægge, der i regelen er de koldeste,
udstyres sådan, at varmetransmissionen indskrænkes
til det mindst mulige f. ex. ved anvendelse af
dobbelte vinduer. Der vil ellers langs disse under
lav yderluftstemperatur blive en skadelig
nedfalden af afkjølet luft, hvilken vil fortsætte sin
vei indover værelset langs gulvet og føles som
kold træk, selv om luften høiere oppe i rummet
holder den rigtige værelsetemperatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
