Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 18 mai 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
TEKNISK UGEBLAD.
18 mai 1803
Det næste hensyn er at holde differentsen
mellem varmelegemernes hedeflade og
værelseluften så liden som mulig, - jo lavere
temperaturvarmelegemets flade kan holde, desto jevnere
værelsetemperatur.
Endelig må man ved en rigtig anordnet
ventilation skaffe sådan bevegelse i værelsets
luftmængde, at der ei kan danne sig stillestående
luftskikter af høiere temperatur f. ex* under taget.
Værelser med kontinuerlig fyring holder lettere
en jevn temperatur end sådanne med
diskontinuerlig.
Ligesåvel som at et værelse under givne
omstændigheder må tilføres varme, såat
varmetabene dækkes, ligesåvel kan det forekomme, at
varmeafgivelsen ufrivillig kan blive for stor.
Dette vil kunne indtræffe særlig i den mildere
årstid i rum, hvori mange mennesker opholder sig
samtidig eller hvor belysningsmidler udvikler
megen varme. Hvert menneske afgiver til
værelse-luften en vis mængde varme og efter von
Pettenkofer kan denne for en voxen mand ansættes til
100 ka. pr. time. Midlet til at undgå en sådan
for høi temperatur i et værelse bliver almindelig
ventilation eller i værste tilfælde, hvor yderluftens
temperatur er for høi, tilførsel af af kjØiet luft.
Forskjellige slags opvarmning.
Forat udjevne det ved varmetransmissionen
i et værelse opståede varmetab må der tilføres
dette ny varme. Denne tilførsel kan ske på
forskjellig måde. Man skjelner i så henseende
mellem:
Lokalopvarmning - varmelegemer i rummet
selv - og
Fjernopvarmning -, hvor luft, der er
opvarmet i varmekammere
udenfor rummet tilføres dette.
Lokalopvarmningen iværksættes på to måder,
’nemlig:
1) ved fyring i rummet selv - (kaminer, ovne,
gasovne)
2) ved benyttelsen af et fluidum, der er
opvarmet på et centralsted og gjennem
rørled-ninge tilføres de lokale varmelegemer for
her at afgive sin varme (damp og varmt
vand).
Den almindelige måde at inddele
Opvarmningssystemer er imidlertid:
A. Enkelt opvarmning o: direkte fyring på
stedet selv.
1. Ved kaminer og ovne.
2. Ved kanalfyring.
B. Central opvarmning:
1. Vandopvarmning
a. ved lav temperatur (Mittel-und
Nieder-druck Warmwasserheizung)
b. ved høi temperatur (Mittel- und
Hoch-druck Heizwasserheizung)
2. Dampopvarmning
a. Lavtryks.
b, Høitryks.
3. Combination af l og 2.
a. Vandopvarmningen sker ved damp.
(Dampf-warmwasserheizung).
b. Varmelegemer med magazineret
damp-(kondens) vand. (Dampfwasserheizung).
4. Luftopvarmning
a. Kaloriferer med direkte fyring
(Feuer-luftheizung)
b. ved damp - (resp. varmt vand).
Lokalopvarmning med fyring på stedet.
Kaminer er i sin originale form de ufuldr
komneste varmeapparater, idet de i mindst grad
nyttiggjør brændslet. Deres anvendelse bliver
derfor mere til hygge end til virkelig nytte.
Bedre stiller forholdet sig ved adskillige af de
moderne kaminkonstruktioner, hvor
forbrændings-gaserne får lov til at passere gjennem en øvre
ovnspåbygning.
Af jernovne har vi i Norge 2 hovedtyper,
der har vundet stor udbredelse, etageovne og
cylinderovne. Etageovnene, der hovedsagelig
benyttes for vedfyring, men ogpå for kul, skaffer
lange passager for røggaserne med hyppig
ret-ningsforandring, lægger således an på at udnytte
brændslet i stærkest mulig grad og har netop
heri sin stærkeste side; ulemperne ved dem er,
at de forholdsvis hurtig gjensodes og således
trænger til god træk, at de ikke er egnet for en
fin regulering af varmeafgivelse, og at de for
hurtig afkjøles, idet ovnmaterialets masse er for
liden til at magazinere noget synderlig
varmekvantum. Endelig lider de af den feil, at de
som regel falder for høie, hvoraf følger en mindre
jevn værelsetemperatur.
Samtlige cylinderovne er konstrueret på det
princip at skaffe et magasin for brændsel, der
ved bekvem regulering kan bringes til hurtigere
eller langsommere forbrænding.
Passagerne for røggaserne falder imidlertid
i regelen noget korte, hvorfor det ikke vil kunne
undgåes, at røggaserne ofte - ved rask
forbrænding - vil forlade ovnen med ugunstig høi
temperatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
