Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 25 mai 1893 - Foreningsefterretninger - Om anbuds- og kontraktvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 21
TEKNISK UGEBLAD.
163
Foreningsefterretninger.
Om anbuds- og: kontraktvæsen. Fællesmøde af
"polyteknisk forening" og "ingeniør- og arkitektforeningen"
tirsdag den 17de januar 1893.
Da fællesstyrelsens formand, hr. kontorchef Fenger-Krogh,
var fraværende, lededes forhandlingerne af den polytekniske
forenings formand, hr. telefondirektør K. Bryn.
Formanden meddelte, at nærværende møde var
sammenkaldt, for at man nærmere kunde behandle den af den
departementale komité udarbeidede indstilling og forslag
angående forskrifter om bortsættelse af leverancer og arbeider
for statens regning. Idet tal. fremholdt den foreliggende
sags store betydning for alle teknikere og labrikanter, havde
han troet, at sagen helst burde behandles i et fællesmøde af
begge foreninger.
Ingeniør Stenberg holdt derpå som medlem af
ovennævnte departementale komité det indledende foredrag. Tal.
begyndte med at give et resumé af sagens historie. Under
15de april 1890 havde "ingeniør- og arkitektforeningen" og
"polyteknisk forening" fulgt kontraktørernes og de
industridrivendes krav ved at udarbeide "fællesregler for anbuds- og
kontraktørvæsenet"; disse "fællesregler" var vistnok blevet
benyttet i vid udstrækning og var også taget hensyn til af
den departementale komité, hvis opgave imidlertid gik ud på
at affatte regler, som kunde finde anvendelse ved alle
administrationer. I oktober 1892 nedsattes komitéen, bestående af
Oberstløitnant K. Lorange som formand, ingeniør S. H. Lundh,
driftsbestyrer Chr. Mellby, ingeniør Gr. Stenberg og amtmand
Rasch (også som sekretær); senere tilkaldtes på foranledning
af endel kontraktører kaptein O. W. Lund.
Den foreliggende sag var af forholdsvis gammel dato;
allerede i 1879 var spørgsmålet oppe i Odelstinget og i 1880
henstillede stortinget til departementet at tage under
overveielse anvendelsen af "anbuds- eller licitationssystemet" ved
de forskjellige administrationer. Den departementale komité
har ikke taget under behandling spørgsmålet om, hvorvidt
kontraktør- og anbudssystemet bør anvendes i de specielle
tilfælde, meu kun udarbeidet regler, forsåvidt en af disse
bortsættelsesmetoder agtes anvendte.
Tal. gjennemgik derpå forholdene med hensyn til det
foreliggende sprøgsmål i andre lande.
I Sverige angik tidligere de bestemmelser, som man
havde om anskaffelser og bortsættelser af arbeider for statens
regning væsentlig kun anskaffelse til arméen; og i regelen
anvendtes auktion (licitation). I senere reglementer blev der
tilstået myndighederne større frihed i valget af
anskaffelses-måde, ligesom reglerne også blev gjort gjældende på andre
forvaltningsområder. Først siden 1889 havde man her,
foreløbig forsørgsvis, anvendt en almindelig, for alle
forvaltningsgrene gjældende forskrift, hvorefter alle leverancer og
arbeider, som staten ikke umiddelbart lader udføre ved egne
funktionærer, skulle udføres efter indhentelse1 af skriftlige
anbud eller udbydes på auktion eller udføres efter
under-håndsakkord. Den til spørgsmålets drøftelse dersteds
nedsatte kommission afgav 3 særskilte forslag, nemlig om
1) Forskrifter angående leverancer og arbeider for statens
behov,
2) Forskrifter angående besigtigelse af leverancer for
statens behov og
3) Forskrifter om salg af staten tilhørende gods.
I Danmark havdes ingen for alle administrationsgrene
gjældende forskrifter, hvorimod der for hver af dem haves
ppecielle regler, der er udfærdigede af ministerierne. Ønske-
ligheden af, at offentlig konkurrance anvendes overalt, hvor
forholdene tillader, at den med fordel kan anvendes, er der
ofte fremholdt af myndighederne og denne fremgangsmåde
har derfor også i stor udstrækning været anvendt. Man har
dels benyttet licitation (mundtligt anbud), dels og sædvanligst
skriftligt anbud. Siden 1889 har man i Danmark haft
almindelige forskrifter for udførelse af statens byggeforetagender.
I Belgien er ved lov af 1846 fastsat, at anbudsvæsen
skal benyttes, hvorefter alle kontrakter på statens vegne skal
oprettes på grundlag af konkurrance og efter overenskomst
om en bestemt pris.
I Frankrige har siden 1836 ligeledes ved lov existeret
almindelige regler for bortsættelse af leverancer og arbeider,
hvori principet om offentlighed og den frie konkurrance er
gjennemført.
Schweiz. Her existerer ei nogen almindelige for det
hele forbund gjældende forskrifter for arbeiders og leverancers
bortsættelse, da hver kanton har sin egen administration,
uden forsåvidt der i 1887 er udfærdiget betingelser for
udførelse af bygningsarbeider for forbundets regning; derimod
har de forskjellige kantoner sine regler for anskaffelser for
kantonens regning og ved udførelse af byggearbeider, som
udføres efter indhentelse af anbud. Den schweiziske
mgeniør-og arkitektkomité udtalte sig i 1885 for anvendelse af
offentlig konkurrance (submissionssystemet) og udarbeidede regler
herfor, som nu er anbefalet gjort gjældende for det hele
forbund.
Tyskland kunde i dette spørgsmål som i så meget andet
være et mønsterland for os. Licitationssystemet var her
bleven mere og mere forladt og man var gået over til de
skriftlige anbud, (submissionssystemet), som nu har været
benyttet i omtrent 40 år. Der indvendtes mod
licitationssystemet, at man hyppig fik lidet overveiede bud, der til
skade såvel for staten som industrien tvang leverandøren til
kun at præstere det nødtørftigste, for at tabet ikke skulde
blive ham altfor trykkende. I den første tid indløb der også
jevnlig klager over submissionssystemet, idet det endog blev
påstået, at systemet for en væsentlig del var at tillægge
skylden for den tilbagegang i det tyske håndværk, som
sporedes for ca. 20 år siden. Det var dog ikke selve systemet,
men dettes anvendelse, som ved klagerne nærmest blev
rammet, idet en af de væsentligste anker mod systemet var rettet
mod det ubetingede fortrin, som blev tillagt det laveste anbud
uden hensyn til varens kvalitet eller anbyderens
kvalifikationer. Som følge af disse klager foranledigedes spørgsmålet
omhyggeligt drøftet og i 1880 udkom i Preussen et cirkulære,
hvori bestemmes de princip er, der skulde lægges til grund
ved submissionen. l enere har disse almindelige bestemmelser
undergået endel forandringer, navnlig sigtende til at
forhindre en altfor vidtgående hensyntagen til de laveste bud
og til at bevirke, at anbyderens (tekniske) kvalifikationer
skulde tages mere i betragtning, samt om deling i lodder af
større anskaffelser og arbeider, forat give de mindre
industridrivende og håndværkere lettere adgang til at deltage i
konkurrance etc. Med disse og andre bestemmelser udstedte
arbeidsministeren i 1885 et nyt cirkulære, som nu er
vedtaget som gjældende norm for alle Tysklands
administrations-grene; også her er principet om offentlig konkurrance
vedtaget.
Også i Østerrige og England er systemet om
offentlig opfordring til anbud fortrinsvis benyttet.
Her i landet er ved stortingsb e slutning i 1880 samtlige
administrationsgrene pålagte ved anskaffelser at benytte
licitation eller skriftlige anbud. Nogen for flere forvaltnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
