- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 11te Årgang. 1893 /
164

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 25 mai 1893 - Foreningsefterretninger - Om anbuds- og kontraktvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164

TEKNISK UGEBLAD.

25 mai 1898

myndigheder gjældende forskrifter haves ikke hos os,
hvorimod der for enkelte administrationer er udfærdiget specielle
betingelser.

Et forsøg på istandbringelse af fællesforskrifter for
bort-sættelse af arbeider blev gjort efter initiativ af den
polytekniske forening. Efter at mange udtalelser og erklæringer
var inkomne, blev i et fællesmøde af "ingeniør- og
arkitektforeningen og "den polytekniske forening" i 1890 vedtaget
"almindelige regler for anbuds- og kontrakts væsen". Sådanne
fællesregler vilde også nærværende komité anbefale, afpasset
efter vore forhold og efter de i de forskjellige
administrations-grene vundne erfaringer, idet derved en mere effektiv kontrol,
en større lettelse for administrationerne og en større
betryggelse for staten vilde opnåes; ligeledes vil sådanne
fælles-forskrifter med fordel kunne benyttes som Veiledning ved
anskaffelser og arbeidsbortsættelser af kommuner og private.

Nærværende forslag var udarbeidet underet for
leverancer og arbeider, hvilket er bekvemmere, da der oftere vil
kunne opstå meningsforskjel om, hvad der bør henføres til
den ene eller anden gruppe. Komitéen har antaget, at
forslaget ikke bør vedtages som lov, men kun som reglement,
idet en lovform vil besværliggjøre forandringer og
modifica-tioner, som de forskjellige forhold inden de forskjellige
administrationer maatte gjøre ønskelige.

Hos os benyttes, afpasset efter hver administrations behov,
dels anbud - efter offentlig eller begrændset
anbudsindby-delse, - dels licitation og dels underhåndsakkord.

Licitationen (mundtlige bud) er her bleven mere og
mere forladt, idet den nu hovedsagelig kun anvendes ved
Kongsberg sølvværk, tildels ved anskaffelser til marinen og
og til nogle fæstninger, samt ved Akershus strafanstalt.
Grunden til systemets ringe anvendelse er, at det har vist
sig at være forbundet med forskjellige ulemper; en væsentlig
anke er således, at der under forretningen hyppig gjøres
overilede bud, der er så lave, at det bliver umuligt uden tab
at kunne præstere en fuldt tilfredsstillende ydelse; de bedste
firmaer vil desuden holde sig væk ved en sådan forretning,
enten fordi de ikke offentlig ønsker at underbyde hinanden
eller fordi de ikke ville, at konkurrerende firmaer skulle
blive bekjendt med den laveste pris, hvortil de kunna levere
en vare.

Endvidere kan der mellem de mødende konkurrenter
træffes hemmelige aftaler, idet de, for at holde priserne oppe,
deler leverancen mellem sig efter den pris, som de enes om
at fastsætte, hvorved hensigten med den offentlige
konkurrance ganske forfeiles. Licitationsvæsenet er forøvrigt gået
af brug i alle lande med undtagelse af Sverige, i hvilket
land systemet er bibeholdt i de nye forskrifter.

Komitéen vil foreslå, at der ikke bliver tale om
licita-tionsvæsenet hos os, men at der i alle tilfælder, når
almindelig konkurrance skal foregå, påbydes, at der skal indbydes
til indgivelse af forskjellige anbud.

Offentlig anbudsindbydelse. Komitéen foreslår
offentlig konkurrance sorn hovedregel, hvilket stemmer med,
hvad der i de senere år er udfærdiget i alle fremmede
forskrifter. Denne metode vil i almindelighed være den, som
på grund af sin offentlighed er bedst skikket til at vinde
almenhedens tillid, ligesom den vil åbne alle dertil
kvalificerede borgere lige adgang til at være med; derhos vil den
for det offentlige være den fordelagtigste, såvel hvad
prisbillighed som metodens lethed og behagelighed angår. Laveste
bud må dog ikke altid ubetinget antages, idet man også må
have garanti for, at der fåes gode varer og godt arbeide;
ligesom anbyderen bør have gode kvalifikationer for at kunne

levere sådant. Disse hensyn har gjort sig gjældende i flere
lande, hvor nyere forskrifter er udkomne, og hos os har de
ledet til, at man forbeholder sig frit valg mellem samtlige
anbud. Herved kan man i nogen grad tage hensyn til den
tilbudte vares kvalitet og anbyderens kvalifikationer, men
man opnaar ikke altid den garanti, som man må have for,
at en leverance eller et arbeide opfylder de kontraktmæssige
fordringer; i visse tilfælder har man deifor anseet det
nødvendigt at tilstede brugen af begrændset
anbudsindbydelse, bestående i, at man henvender sig til navngivne
personer og firmaer, som vides at kunne udføre arbeidet
tilfredsstillende, idet kun de bedste og dygtigste kræfter
benyttes. Begrændset anbudsindbydelse bør også komme til
anvendelse, når der til arbeidet stilles særlige fordringer til
en nøiagtig og omhyggelig udførelse, såat denne i høiere
grad end under almindelige forholde må blive en tillidssag,
ligeledes bør systemet anvendes, når offentlig
anbudsindbydelse forgjæves har været forsøgt.

Når tiden ikke tillader den omstændeligere
fremgangsmåde, når tilstrækkelig konkurrance ikke kan ventes, eller
når anskaffelserne ikke egner sig til at udbydes til
konku-rance, kan underhåndsakkord benyttes.

I mange tilfælder, f. ex. ved vedindkjøb langs vore
jernbaner, er det oftest umuligt at opdrive anbud, men ved
tilfældigt kjøb kan man alligevel erholde en meget god og
billig vare. Ligeledes bør, med vedkommende departements
samtykke, underhåndsakkord kun oprettes ved leilighedskjøb,
f. ex. af kulladninger osv. Mod denne anskaffelsesmåde kan
gjøres den indvending, at den skader den offentlige kontrol,
som bør føres såvel med, at man ikke betaler for høie
priser, ?som med at ikke enkelte leverandører foretrækkes
fremfor andre, og man antager derfor, at konkurance i den
ene eller anden form bør foretrækkes.

Som nævnt burde man ikke ved anbudenes a f
gjøre Is e antage det absolut laveste anbud, da man derved
blev afskåret adgang til at tage det nødvendige hensyn til
kvaliteten og anbyderens kvalifikationer; men den EU hos os
befulgte regel om frit valg mellem alle anbydere burde
heller ikke antages, da denne regel ikke giver den
fornødne tryghed og tillid til en upartisk og saglig afgjørelse;
dygtige firmaer har også vist sig uvillige til at deltage i
konkurrance paa sådanne vilkår, og hensynet til de offentlige
funktionærer kræver også denne regel forandret.

I de tyske regler af 1885 er der foreskrevet udtrykkelig,
at ingen entreprenør skal antages uden garanti for
besiddelse af den fornødne dygtighed; anbud, hvor prisen
åbenbart er for liden til, at man kan vente en forsvarlig
udførelse, udelukkes ligeledes fra konkurrance; af de øvrige
anbud bliver derefter at antage det af de tre laveste, som
under hensyntagen til alle i betragtning kommende
omstændigheder ansees for det fordelagtigste. Man har også i
Tyskland foreslået andre regler, f. ex. at ikke det laveste,
men det næstlaveste skal antages; men alle disse forslag
havde vist sig at være uheldige, navnlig fordi en
bestemmelse om udelukkelse af laveste anbud i og for sig ikke er
retfærdig og derhos uforenelig med principet om den frie
konkurrance.

Komiteen foreslår den nævnte regel om valg mellem
de tre laveste anbud optaget, dog med ret til at forkaste
samtlige anbud. En afvigelse herfra bør gjøres, når
begrændset anbudsindbydelse har været benyttet, idet da det
laveste anbud bør gives fortrinnet. Nogen vilkårlighed ved
et valg mellem de tre laveste anbud kan der neppe blive
tale om, idet man for at forebygge misbrug også har optaget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1893/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free